ON MY MIND #8

  • Plakater. Dem tænker jeg en hel del på for tiden. Vi har en halvfærdig billedvæg i stuen, som der skal ske noget ved, og så har vi besluttet os for en gulv-til-loft billedvæg i vores alrum, som også kommer til at kræve en del ny plakatkunst. Jeg er ret vild med den her i sarte pasteller fra Wall of art og den sortklædte dame fra Paper Collective.
  • Det her nummer af Sir Roy. Soundtracket til de løbeture, jeg endelig er kommet ind i en god rytme med. Der er stadig et stykke vej tilbage til løbeformen fra før, jeg blev gravid, men ej hvor jeg elsker at være kommet igang! Jeg nærmer mig min første fem kilometer uden pause, og intervallerne er der også kommet hul på. Sangen gør det umuligt at stå stille. Selv tak.
  • Efter at have set en sød mødregruppe-veninde se drønlækker ud i et par hvide jeans, kan jeg ikke få dem ud af hovedet. De er fra Arket, deres REGULAR model, som en af jer søde læsere også anbefalede mig at kigge nærmere på i jagten på de perfekte jeans. Så nu venter jeg bare på en baby-fri stund, så jeg kan suse ind forbi Arket og prøve dem.
  • Skal, skal ikke. Jeg er millimeter fra at klikke denne her smukke printede kjole fra Ganni hjem, som til og med i dag kan fås med 20% rabat hos Me & The Met. Denne weekend giver de nemlig rabat på alle deres kjoler med rabatkoden ‘dresses20‘. On the down side, så er det sikkert sådan en kjole, det halve af København går i, hvis det går med Gannis print, som det plejer. On the plus side så er printet simpelthen så fint at det måske ikke gør mig så meget.
  • At vores sommerferie-planer langt om længe er på plads. Vi starter med en lang weekend i Aarhus, hvor vi har fundet den fineste airbnb. Glæder mig sådan til en weekend i smilets by, som vi aldrig har fået besøgt ordentligt. Kun med tømmermænd i forbindelse med Northside forrige år. Fra Aarhus tager vi videre til et sommerhus på Fanø, som vi begge glæder os til at besøge for første gang. Kommer til at få brug for en masse tips til hvad vi skal se og lave begge steder, men det kommer jeg tilbage til en anden gang.
  • Jeg drømmer med et om en sofa i en varm brændt gul farve efter at have set hvor smukt sådan en sag tager sig ud hos både fine Trine og altid inspirerende Louise. Åh hvor pænt! Så der er igen kommet damp under vores drøm om at skifte sofaen ud, og måske timingen er mere rigtig nu, hvor den ikke længere skal udsættes for baby gylp og mælkerester.

ON MY MIND #7

  • Nok er jeg blevet mor, men mon jeg nogensinde bliver så meget voksen, at jeg er typen der rent faktisk sparer op til uforudsete udgifter? Inden for en uge har vi skulle udskifte vores tørre-vaskemaskine og dæk på bilen. Suk, det var så de 10.000kr. 
  • Har jeg booket en forlænget weekend i det fineste sommerhus i Dronningmølle til maj til Mads, Nola og jeg, og jeg glæder mig allerede helt vildt. Har en tilbagevendende drøm om en dag at få vores helt eget sommerhus, men indtil da må vi leje os til sommerhus-viben. 
  • Skal jeg i aften ude og spise med verdens bedste kolleger. Vi skal mæske os i dim sum på Magasasa, og selvom den restaurant muligvis står for byens sløveste betjening, bliver det opvejet af, at de i min optik også står for byens bedste dim sum. 
  • Har jeg en regulær jeans-krise igang ledt på vej af, at jeg har lyst til at iføre mig jeans 5 ud af ugens 7 dage, men kun har ét par jeans jeg føler mig tilpas i. Og hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om, at de holder året ud, får jeg brug for et par at veksle imellem. Lurer lidt på Levi’s WEDGIE STRAIGHT model. Nogle der har erfaringer med dem, og kan hjælpe mig lidt på vej til hvordan de er i størrelsen? Tror aldrig jeg har haft et par Levi’s jeans. 
  • Er jeg lige for tiden sådan lidt baby-melankolsk, og synes det hele går lige vel stærkt med min lille baby, som jo slet ikke er så lille længere. Hun er vokset ud af tre tøjstørrelser allerede, og igår fik hun mos siddende i sin højstol  første gang. Skru lige ned for tempoet engang, gider du. 
  • Har jeg en daglig fastelavnsbolle-craving så stor, at jeg snart ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv. Nok skal der hygges i barselsboblen, men det går jo ikke, at jeg spiser cremede smørbagte boller hver dag. Så istedet spiser jeg yoghurt med crüsli’s chokolademüsli, hvilket i virkeligheden nok ikke er meget bedre, ahem. 
  • Den der plan om at klare mig igennem vinteren bare i sneakers? Well, det syntes som en bedre ide før sneen ramte os. Jeg fryyyyser. Og det holder altså ikke kun halvvejs inde i januar. Så jeg må æde mine ord i mig og have investeret i et par vinterstøvler. Støvlerne her fra Sofie Schnoor har jeg luret på før, og nu er de på udsalg, så måske jeg bare skulle tage mig sammen og få dem klikket hjem. Men skal de være beige eller grønne? 
  • Tripper jeg helt over hvornår næste afsnit af Mit hemmelige match på DR3 kan streames. Ser I det? Det er SÅ godt tv på den tåkrummende sjove måde. 
  • Den her oversized uldskjorte. Så pæn. Praktisk ovenikøbet. Og hvem gad ikke godt lune sig på et stykke tøj kaldet Wool Blend Plaid? Det lyder jo som et slumretæppe. Jeg ku’ godt.

OM FORFEJLEDE MOR-DRØMME OG ET FORSØG PÅ AT VÆRE EN ANDEN

 

I skrivende stund burde jeg være igang med at lægge sidste hånd på pakningen af kufferterne til Dubai-turen. Jeg skriver burde, fordi sagen er den, at jeg tirsdag aften traf en beslutning om, at Nola og jeg ikke ville tage med på den tur, der ellers har været planlagt i mange, mange måneder.

Forud for den beslutning er der grædt en hulens masse tårer. Flere end jeg længe har gjort, og flere end da Nola kom til verden. Jeg har haft ondt i maven, søvnløse nætter og ikke skyggen af appetit. Jeg har været en version af mig selv, jeg ikke bryder mig om. En skyggeside, som jeg ellers har kunne holde for døren de seneste mange år. Min angst. For det uvisse og usikre. For det jeg ikke kan forudsige og kontrollere. Alt sammen fordi rejsen i aften kom tættere og tættere på. Som jeg skrev tilbage i december, sad jeg allerede da med nogle tarvelige følelser, hvor jeg ikke glædede mig til turen. Tarvelige fordi de ikke føltes fair over for Mads’ forældre, som har inviteret os med på ferie, og som har glædet sig til at samle hele familien på en ferie med Nola. Tarvelige fordi mange ville give deres højre hånd for at tage ud på ferieeventyr, mens januarkulden raser herhjemme. Så hvad bilder jeg mig ind ikke at have lyst til at tage på en gratis ferie?  Ikke desto mindre var det sådan jeg havde det …

I mellemtiden tog forberedelserne til jul, nytår og barnedåb over, og jeg kunne for en stund parkere min rejse-ængstelighed og dén der mavefornemmelse der sagde, at det var for tidligt. Men så blev det søndag, barnedåben var overstået, og Dubai ventede som det næste. Og med et væltede alle følelserne ind over mig igen. Følelsen af at gøre noget, som ikke føltes rigtigt. Ikke for mig og ikke for Nola. Ikke endnu. Pludselig fyldte det hele min verden, at jeg var på vej mod noget, jeg slet ikke kunne overskue eller havde lyst til, og som ikke blev gjort med Nolas behov i sigte. Det blev udelukkende gjort for at glæde andre, og på bekostning af mig og min mavefornemmelse. Filmen knak da jeg mandag aften sad og græd ned i aftensmaden foran Nola. Dét er hun ikke tjent med, og det blev hovedet på sømmet i forhold til at åbne op for beslutningen om alligevel ikke at tage afsted.

Det krævede et par grådkvalte telefonsamtaler med Mads, min far og mor, før jeg endeligt kom frem til, at det eneste rigtige var alligevel at lytte til den ellers undertrykte mavefornemmelse og melde fra til ferien. For hvis jeg er ked af det og utryg, så bliver Nola det også. Og er der noget, der er vigtigt for mig, så er det, at når hun skal ud og opleve den store, vide verden, så skal hun være pakket ind i tryghed og ro, så hun og vi får en god oplevelse ud af det. Og som jeg har haft det den seneste tid, ville jeg ikke kunne give hende den tryghed. 

Så her er vi nu, på afrejsedagen men med tomme kufferter, klar til at blive båret tilbage ned i kælderen. Det føles ærlig talt som lidt af en fiasko. En erkendelse af at jeg ikke er hende den seje eventyr-mor, der uden tøven tager Nola ud af faste rammer og rutiner for at tage på opdagelse. Den mor jeg på papiret ellers havde drømt om at være, fordi det udadtil ligner at det er sådan man skal være? Jeg har prøvet. Og jeg er ikke den mor. Ikke endnu i hvert fald. 

Som to af mine kære veninder har skrevet, så kræver det også mod og styrke at følge sin mavefornemmelse og sige fra til noget, som andre har en forventning om. Så det vil jeg prøve at tage med mig. At jeg ikke er fejlet som mor, men at jeg istedet har lært en anden vigtig lektie om mod og styrke, som jeg kan give Nola med videre. Så lærer vi hende om eventyr en anden dag …

ON MY MIND #6

  • Vores badeferie i januar rykker nærmere. Snart kun fem uger til. Og jeg har indset, at der ligesom ikke rigtig er noget af mit badetøj der sidder som det gjorde præ graviditet. ARKET er netop kommet med en virkelig pæn Resort kollektion, og den stribede sag er da rimelig fin? Også selvom min mås sidder betragtelig længere nede end modellens. Striber slanker jo?

  • Måske jeg alligevel skulle nå at få tjekket køb af juletræstæppe af tjeklisten selvom vi allerede er halvvejs mod jul? Det her tæppe fra Ferm Living til bare 299kr er i hvert fald pænt og tidløst.

  • Hvorfor er jeg ikke noget før blevet tippet om det her vanvittigt seje oversized juleslik, som netop nu hitter som julepynt hos alskens seje boligtyper? Den her slikstok i guld jo ….

  • Min strategi om at holde øje med H&Ms webshop tidlig morgen for at spotte ellers udsolgte favoritter der kommer tilbage på lager lader ikke til at være løsningen på de kashmir bukser, jeg har pippet om en del gange. Til gengæld har ARKET nu nogle næsten identiske på lager. Som selvfølgelig bare er 300kr dyrere. Typisk.

  • Adidas Yung 1 sneakeren er tilbage på lager. Kære julemand …

  • Hvor åndssvagt mange ting man skal have tjek på, når man rejser med en baby. Overvejelser som vaccine, barnevogn med eller ej, autostol, mad med hjemmefra eller tage chancen på destinationen. Jeg har indtil videre et helt dokument fyldt med pakkesager, vi skal have med alene til Nola. Please sig det bliver mere overskueligt jo flere gange man prøver at rejse med børn?

  • At vi i Danmark hvert år bruger og smider 800 tons gavepapir ud. Det er fuldstændig åndssvagt, og jeg får helt dårlig samvittighed på julens vegne. Næste år gad jeg godt skifte det ud med det her genanvendelige og meget, meget pæne gavepapir fra Everwrap, som er lavet i helt tynd plastik, og derfor efter sigende kan holde til at blive pakket ind og op i 50-100 år.

  • Hvis ikke vi vinder på en af vores (ja, der er fem af slagsen) skrabejulekalendere i år, er der ingen retfærdig her til. Eller altså jo, der er selvfølgelig nok nogle der mangler midlerne mere end os, men så mange lodder i puljen som os, må der da falde bare lidt af til os. Er jeg i øvrigt den eneste der aldrig har hørt om nogle, der har vundet på adventsspillet? Vinder huset mon altid på dem?