GARDEROBEREGNSKAB: DECEMBER SHOPPING

december-shopperegnskabII ZARA TASKE II ARKET SKJORTE II GANNI BLOMSTRET KJOLE II COCCINELLE SHOPPER II 

Ny måned, nyt garderoberegnskab. Og hvis jeg selv skal sige det, så er jeg altså ret stolt af mig selv og mit decemberforbrug. Måske det er en kombination af et rigeligt stort ferieforbrug i november og udsigten til julegaveindkøb i december, men det er lykkedes mig at shoppe nyt til garderoben for under 1000kr. Faktisk betragteligt under. 607kr løber mine tre december-køb sig nemlig op i. Måneden havde ellers udsigt til at blive noget dyrere, da jeg både havde indkøbt denne glimmerkjole, som årets julefrokostkjole, og da den ikke viste sig at være et hit, panikindkøbte jeg denne metallic nederdel. Fornuften sejrede dog, og jeg kom frem til, at ingen af dem ville blive uundværlige i min garderobe, og så kan man lige så godt returnere. Så det gjorde jeg. Og købte i stedet den fineste glimtende taske fra Zara og to par strømpebukser i H&M, hvilket er dét mine 607kr er gået til.

Ret skal være ret, der er flyttet lidt mere ind i garderoben; den blomstrede Ganni kjole, shopperen fra Coccinelle og en hvid klassisk skjorte, som jeg endte med at bytte mig til fra en anden julegave. Men da disse ting er flyttet ind takket være nogle gavmilde julegavegivere, så har de ikke haft indflydelse på mit forbrug i december.

Nu bliver det spændende at se, hvordan januarforbruget ender med at tage sig ud. Det er altid en lidt farlig måned pga de mange udsalgsfristelser kombineret med alle de pæne forårs- og sommernyheder, som rammer butikkerne netop nu. Derfor er der vidst heller ikke fare for, at jeg kommer til at holde mig indenfor sidste måneds forbrug.

GARDEROBEREGNSKAB: NOVEMBER SHOPPING

shopperegnskab-novemberII 1 UNIQLO CASHMERE JUMPER II 2 ASOS PRIKKET KJOLE II 3 UNIQLO CASHMERE JUMPER II 4 HOLISTIC SILK SOVEMASKE II 5 NIKE AIR MAX 97 SNEAKERS II 6 ZARA NEDERDEL II 7 UNIQLO MERINOULDS JUMPER II 8 UNIQLO CASHMERE CARDIGAN II

Den der alenehjemme aften igår? Den endte faktisk med at være helt okay. Jeg så Krummerne 2, som altså er en ret hyggelig julefilm, og lavede en beskidt flødepasta. Allerede der var min aften foran på point. Aftenen fortsatte med julefilm på Netflix, inden trætheden overmandede mig og jeg trissede i seng, for at sove til klokken 7 i morges. Det er i øvrigt det længste jeg har sovet, siden vi kom hjem fra Hong Kong sidste weekend. 

Jeg har brugt morgenen på på at lave shopperegnskab for november, åbne adventspakker fra henholdsvis min mor og Mads … og så har jeg spist resterne af den bland selv slik jeg havde til overs fra igår som morgenmad. Godt jeg er kun er alene hjemme indtil i morgen, for jeg er tydeligvis ikke voksen nok til at adminstrere den slags, haha. 

Nåh men det var novembershopperegnskabet, som indlægget her, skulle handle om. En måned, hvor ni nye ting er flyttet ind,  hvilket er lidt mere end en typisk måned, men størstedelen har været ferieshopping, og eftersom visakortet altid sidder lidt løsere på en ferie, så er jeg ikke overrasket. I alt er shoppingen løbet op i 3754kr, hvilket jeg ikke synes, er galt, eftersom det inkluderer tre cashmerebluser, to merinouldsjumpere og et par nye sneakers, som alle er ting, der nemt kunne være løbet op i det dobbelte. 

Den prikkede sommerkjole fra asos falder lidt uden for samlingen af strik, men jeg manglede lidt sommertøj inden ferien, og denne endte med at være et ret godt køb både til de dage, vi havde på stranden, men fungerede også fint med en tshirt under til aftenerne. Alt i alt er jeg glad for hvert og et af købene, men mine nye sneakers, de to cashmere v necks og nederdelen fra Zara har indtil videre været de bedste køb, og er allerede flittigt i brug.

GARDEROBEREGNSKAB: OKTOBER SHOPPING

oktober-shopperegnskab

II 1 TERNET FRAKKE CUSTOMMADE II 2 PRINTET NEDERDEL STELLA NOVA II 3 SCRUNCHIE GANNI II 4 SPIDSE RUSKINDSSTØVLER APAIR II 5 STRIBET BLUSE MADS NØRGAARD II 6 PRIKKEDE STRØMPER GANNI II

Så er det blevet tid igen. Tid til at gøre status over shopperegnskabet i den forgangne måned. Og som I efterhånden har hørt mig snakke en del gange om i løbet af den seneste tid, så har jeg været forfærdelig shoppelysten på det seneste. Dét humør i en måned hvor mange butikker lokkede med mid season sale, har været en farlig cocktail, og jeg er således endt ud med et shopperegnskab, der indtil videre tegner sig for årets dyreste måned. 4537kr. Det er nemlig hvad mine 7 køb i oktober, er løbet op i. Til sammenligning shoppede jeg for 3065kr i juni, årets næstdyreste måned, så det er lidt af et spring. Til gengæld er det hovedsageligt klassiske køb, jeg har gjort mig i oktober, så størstedelen skulle gerne blive brugt flittigt længe, længe endnu. Tre af tingene er allerede godt igang med at blive nye favoritter; den leopardprintede nederdel fra Stella Nova, den klassiske stribede bluse fra Mads Nørgaard og de prikkede sokker fra Ganni. Scrunchien har krævet lidt tilløb, men den er også indviet nu, og man kan altså ikke andet end at blive glad af at have sådan en blomstersag i håret.

Til gengæld er jeg stadig i tænkeposition på månedens suverænt dyreste køb, den ternede uldfrakke fra Custommade. Har haft et godt øje til den i noget tid, og da Boozt så lokkede med 25% rabat slog jeg altså til. Desværre er jakken ikke foret, og jeg synes derfor det er lidt skørt at betale knap 2000kr for en jakke, som formentlig kun ville kunne bruges få uger endnu, inden den må vige for vinterfrakken. Den ender derfor nok med at ryge retur, så der er da håb endnu for at oktoberregnskabet bliver justeret lidt ned. 

De spidse ruskindsstøvler fra Apair har jeg også været i syv sind over. De er sindsygt flotte på, og de er præcis, som jeg har forestillet mig, af det par sorte støvler med hæl, som jeg har sukket efter længe, skal tage sig ud. De er bare også ret spidse, og jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg er blevet for comfy til at gå i så spidse sko. Jeg bruger derfor de næste par dage på at trisse lidt rundt i dem derhjemme, for at mærke efter, om de giver sig lidt, og ellers må de også retur. 

GARDEROBEREGNSKAB: SEPTEMBER SHOPPING

september-shoppingII 1 STRIK H&M II 2 PRIKKET SLÅ-OM-KJOLE VERO MODA II 3 DENIMJAKKE LEVI’S II 4 STRIBET BLUSE H&M II 5 STRIBET BLUSE MADS NØRGAARD II 6 PRINTET SLÅ-OM-BLUSE ZARA II 7 PRINTET NEDERDEL GANNI II 8 JEANS H&M II 9 GLIMMER STRØMPER ARKET II

Vi har rundet en ny måned, og vi ved vist ved alle sammen godt, hvad det betyder! Det er nemlig blevet tid til endnu engang at åbne op for, hvad den seneste måned har budt på af nyerhvervelser til garderoben, og hvad det samlede shopperegnskab løber op i. Og når man ser indlægget her, kunne man godt fristes til at tro, at mit forbrug i september, har været i den høje ende … men det er faktisk ikke tilfældet.

1174kr har jeg i alt shoppet nyt til garderoben for, og 9 fine – og alle sammen flittigt brugte sager – er flyttet ind. Ret skal være ret, 3 af tingene er fødselsdagsgaver, og det er selvfølgelig kun derfor, at regnskabet for ovenstående sager ikke er større, men alligevel er jeg nu ganske godt tilfreds med både månedens garderobehøst og den samlede shoppesum. Og som jeg sidder her, og samler tingene sammen, er jeg faktisk ret imponeret over, at ikke et eneste helt sort stykke tøj, har klemt sig ind på listen. Mon det er et tegn på, at min årelange farveforskrækkelse endegyldigt er forbi? 

Nåh men hvis vi skal tage shoppingen for en ende af, så var den printede mørkegrønne slå-om-bluse fra Zara, det første min august-løn blev brugt på. Den er stadig ikke at finde online, men den bør altså være til at finde i butikkerne. Jeg har i hvert fald overbevist to veninder til at købe den, og de har begge haft held med det. Næste køb var den prikkede slå-om-kjole fra Vero Moda, som selvfølgelig måtte med hjem, nu jeg nærmest ikke har levet i andet end den sorte og lyseblå udgave af kjolen hele sommeren. Efterspørgslen lader efterhånden til at være mættet lidt, og kjolen er i hvert fald stadig til at få både hos Zalando og hos Nelly. Selvom sommeren måske nok er forbi, har jeg ikke tænkt mig at pakke kjolerne væk, og de fungerer indtil videre glimrende med jeans under. 

I lidt tid har jeg ledt efter de perfekte tynde strømper, som jeg kan bruge i sneakers og støvler. Åbningen af ARKET blev løsningen, og her købte jeg to par fine, glimmerstrømper i lyrex, og jeg tror, jeg har fundet et nyt yndlingsstrømpemærke!

Jeg har allerede skrevet en del om de der perfekte girlfriend jeans, men de fortjener altså også at få en masse kærlige ord med på vejen, for de har virkelig været et godt køb! Lige nu er de faktisk sat ned til 216kr, hvilket nærmest er for godt til at være sandt, så jeg overvejer næsten at købe et reserve par, haha. Sammen med mine nye yndlingsjeans købte jeg også den sort-hvid stribede bluse med lynet, og den lyseblå hulstrik fra H&M, som desværre ikke er at finde online. Den er altså pæn, og minder til forveksling lidt om Gannis famøse strik, fra denne sæson, blot mere end 90% (!!) billigere. 

Sidst men ikke mindst er der min fødselsdagshøst. Udover en hel masse lækre skønhedsprodukter, nyt keramik, bøger, yogaudstyr og en ny cykelkurv, var der nemlig også lidt nyt til garderoben blandt gaverne. Af Mads fik jeg den vanvittigt smukke maxi nederdel fra Ganni, som hver gang får mig til at føle som en latiner femme fatale (indtil jeg kommer i tanke om min blege hud og rød hår) og denimjakken fra Levi’s. Og sidstnævnte, ikke? Jeg har nærmest ikke haft andet overtøj på siden, og Mads er efterhånden lidt træt af, at han ikke kan have sin egen denimjakke på, når vi skal ud sammen, fordi der så bliver lige lovligt meget par-garderobe over den, haha. 

Af min veninde Charlotte fik jeg den fine grøn-hvid stribede bluse fra Mads Nørgaard. Havde egentlig ønsket mig en af de klassiske fra Nørgaard på Strøget, men jeg er vildt glad for, at hun endte med denne istedet, fordi den sidder så pænt på og så er den i en ribbet kvalitet, hvilket jeg faktisk ret godt kan lide .. og overvejer derfor også lidt, om jeg skulle slå til på den i rød.

Så som I nok kan se, er jeg kommet langt for mine 1174kr i september. 
Har I gjort jer et særligt godt køb den seneste måned?

GARDEROBEREGNSKAB: AUGUST SHOPPING

kirsebaer-badedragt-asos

KAN INDEHOLDE REKLAMELINKS: II 1 BIKINI TOP RAISINS II 2 BIKINI TRUSSER RAISINS II 3 BIKINI TOP PIMKIE II 4 STRIBET BLUSE H&M II 5 KIRSEBÆR PRINTET BADEDRAGT ASOS II

Jeg morede mig så gevaldigt i går aftes, da jeg forberedte indlægget her, fordi det ligner, jeg har forsøgt at placere mig selv som en lidt malplaceret model midt imellem bikinidamerne. Havde været mere passende, hvis jeg var hoppet i badetøjet til dagens kollage, men det valgte jeg altså at spare jer – og mig selv for, haha.

Jeg håber, I kan se bort fra asymmetrien, for det indlægget i virkeligheden skal handle om, er mit shopperegnskab for august måned. En måned der har tegnet sig for endnu en rekord – denne gang af den mere positive slags. Samlet er min shopping i august nemlig løbet op i 1145kr, hvilket er det laveste beløb de sidste 6 måneder. Og selvom jeg lidt havde håbet (ok, nok nærmere overvejet i et splitsekund) at august skulle være en shoppefri måned, så er jeg faktisk ret glad for resultatet, fordi størstedelen af mine køb er udtryk for noget, jeg reelt har manglet. 

Tidligere på sommeren skrev jeg om, at jeg manglede badetøj, jeg følte mig sådan rigtig god tilpas i, og med udsigt til vores badeferie på Sardinien i august, besluttede jeg mig for at gøre noget ved sagen. 1 badedragt og 3 bikinier blev bestilt hjem fra asos, og mens den ene bikini røg retur igen, så endte resten med at være flittigt i brug på ferien, og især den fine kirsebærbadedragt og den blå bikini var et stort hit. Udover badetøj, som har købte jeg også den der seje stribede bluse med kirsebær emojien i H&M, og den har altså også været en rar tilføjelse til garderoben. Selvom den som det eneste nok ikke rigtig var én jeg manglede. 

Sidste kroner og ører af mit shopperegnskab er gået til to nyt sportstøj, som jeg konstant er i mangel på. En ny top i H&M (denne her i sort) og et par shorts, som desværre ikke er online, så kunne ikke finde et billede.

En ny måned er igang – og jeg har allerede shoppet lidt i september, men derudover har jeg ikke nogen større garderobeinvesteringer i kikkerten, så jeg tager den lidt med ro, så lidt af min materielle energi bliver gemt til at glædes over de fødselsdagsgaver, som venter mig.

Hvad har været jeres bedste køb i august?

Older posts