MIN FORTÆLLING OM AT GÅ TIL PSYKOLOG FOR AT PASSE PÅ MIG SELV

Indlægget er udgivet i et samarbejde med Encounter og psykolog Neela Maria Sris

Det har været en stille uge i blogregi. Vi har været lagt ned af sygdom og et par hårdt bookede arbejdskalendere, der skulle balanceres samtidig med, så overskuddet har ærligt ikke været til bloggen. Noget jeg for ikke ret længe siden ville have været slem til at slå mig selv i hovedet over. Givet mig selv en lille mental stikpille og en mavepuster over ikke at kunne mestre alting på én gang. Men, det arbejder jeg på at holde op med. Sådan for alvor. Og derfor har jeg siden november gået hos en psykolog, der blandt andet skal hjælpe mig til at blive bedre til netop det. At blive bedre til at holde af mig selv, og ikke altid kun se mit bæger som halvt fyldt.

Psykologen jeg går hos, er Neela. Hun står bag psykologhuset Encounter, hvor jeg altså siden november er kommet for at tage mig kærligt af mig selv. Det har taget tilløb af komme hertil. Neela skrev nemlig allerede tilbage i august og spurgte til, om jeg kunne være interesseret i et samarbejde, hvor jeg med mit talerør her kunne være med til at gøre det at gå til psykolog til et lige så almindeligt valg som at gå til fysioterapeut eller kiropraktor, når man har en fysisk skavank. En intention jeg virkelig godt kunne se fornuften i, men som jeg også skal være ærlig og indrømme, at jeg til at starte med var noget usikker omkring at involvere mig i. Der kan nemlig være mange tabuer forbundet med at gå til psykolog, og havde jeg sådan lyst til at flage med, at jeg var en af dem, der gik hos en? Mailen fik lov at stå ubesvaret ….

Heldigvis gav Neela ikke sådan op, og hendes invitation blev ved med at rumstere. Tanken om rent faktisk at være med til at kunne inspirere flere til at unde sig selv at gøre noget godt for deres mentale velbefindende ved at gå til psykolog, tiltalte mig, og efter lidt (lang) betænkningstid kom jeg frem til, at jeg gerne ville give det en chance, og det første møde med Neela kom i stand.

Og det har gjort mig godt. Så godt at jeg nu er klar til at dele lidt ud af den mentale rejse, jeg har og er på. En rejse for at give mig selv et mentalt pusterum og være lige så anerkendende og rar ved mig selv, som jeg forsøger at være ved andre.

Det der med at være sin egen værste kritiker, er vi nok mange der kender til? Jeg gør. Og i sådan en grad, at jeg aldrig sidder tilbage med en følelse af, at det jeg gjorde var godt nok. Altid kunne det have været gjort lige en my anderledes eller bedre, og altid burde jeg have gjort noget mere. Aldrig i mål, altid på vej. Selvom der måske godt kan være noget motiverende og en stærk drivkraft bag den indstilling, er det altså også benhårdt for ens mentale velbefindende altid at få serveret manglerne istedet for kvaliteterne. Og for mig var det nået til et punkt, hvor selvkritikken også var begyndt at gå ud over Mads. Hvor han også blev ramt af min trang til, at tingene altid skulle gøres bedre. Det duede ikke, og jeg var træt af at være sådan en mavesur type over mig selv, og i tilfælde også over for Mads. Endnu mere træt blev jeg ved tanken om, at det måske også var et selvbillede jeg med tiden ville få givet videre til Nola. For alt i verden ønsker jeg nemlig ikke, at hun skal være lige så hård ved sig selv, som jeg igennem tiden har været det.

Så det var altså mit udgangspunkt. Et ønske om at komme til Neela for at få hjælp til at vende det negative og drænende tankemønster, jeg så længe jeg kan huske, har udsat mig selv for. Hvordan er det så gået?

Godt. Det er gået rigtig godt. Og selvom den slags selvfølgelig er en proces, er jeg nået langt med mig selv. Jeg er ikke i mål, men jeg er godt på vej, og jeg har allerede kunne notere en mærkbar forskel i mit mentale overskud. At jeg ikke bruger en masse tankevirksomhed på at slå mig selv i hovedet over, at jeg for eksempel ikke i denne uge har lavet det indhold til bloggen, jeg ellers gerne ville, er bare ét eksempel. Tolerancen er blevet større og jeg er endelig på vej til at knække fidusen til den der pyt-knap, rigtig mange af os ville ønske, vi var bedre til at huske og bruge.

Det bedste af det hele er næsten, at det blot er via samtalen med Neela og små enkle hjemmeøvelser, at forandringen er sket. Neela er psykolog inden for den kognitive filosofi. Hun tror på positiv forandring ved hjælp af terapi, og er opsat på at dele ud af håndgribelige værktøjer, der kan hjælpe både på hverdagens små udfordringer, men også på de problemer der er af sværere karakter, og som modarbejder os i at leve det liv, vi gerne vil leve. Og så er hun på en mission for at nedbryde de fordomme og tabuer, mange forbinder med at gå til psykolog. Og helt personligt ønsker jeg for hende, at den mission lykkes.

Så her er jeg, 31 år gammel, for det meste glad og lykkelig i mit liv, og alligevel går jeg til psykolog. Og det er jeg stolt over. Stolt over at tage mig selv og mit indre seriøst nok til, at jeg gerne vil passe på begge. Arbejde med de dele af mine tanker og adfærd, der gør mig mere skidt, end de gør godt. At gå til psykolog hjælper mig til at gøre mig bevidst om, hvad det er, jeg hver dag giver videre til mig selv, og til Mads og Nola, ligesom det hjælper mig til at forandre de ting, jeg håber at forandre. Præcis ligesom når jeg vælger at bruge tid i fitness for at være fysisk stærk og i den form, jeg foretrækker. Det samme under jeg min psyke.

Det var min fortælling. Begyndelsen på den. Forløbet med Neela er ikke slut endnu, ej heller er mit fokus på at unde mig selv og mit liv oprigtig glæde og overskud. Det håber jeg aldrig slutter. Og af og til er en psykolog et ret fint sted at starte, hvis det halter med det mentale overskud.

KALENDERKIG #10

Godmorgen med jer!

Jeg har netop sendt Mads og Nola afsted mod vuggestuen, og har grebet anledningen til at nå at skrive dette indlæg færdig, inden jeg selv sætter kursen mod kontoret. Egentlig skulle jeg have startet morgenen med morgenmad i selskab af et par veninder inde i byen, men jeg har fået et tidligt møde i kalenderen, det ikke lod sig gøre at flytte rundt på, så vi har måtte udskyde, og dagen er istedet startet med havregrød. Med chokolade på. Lidt glimmer skal der vel være på hverdagen.

Og apropos hverdag, så lad mig komme til sagen. Her er denne uges kalenderkig.

UGE 4

MANDAG

Lægger jeg ud med en kort og effektiv dag på kontoret, da det er mig, der har tjansen med at hente Nola fra vuggestuen. Eftermiddagen tror jeg bare, at vi skal bruge på at hygge derhjemme, indtil Mads kommer hjem og aftenrutinen sætter ind. Mads har en padel aftale senere i aften, så jeg har til gengæld uforstyrret tid foran computeren til at arbejde.

TIRSDAG

Har jeg tid hos min fys. Hoften er i bedring, og jeg er tilbage i en form for løberutine med 1-2 ugentlige ture, så håber snart, at jeg bliver sluppet derfra. Nola bliver hentet af farmor og farfar i eftermiddag, så jeg pønser på lige at runde fitnesscentret til et kort træningspas på vej hjem, og så skal aftenen ellers bare gå med at hygge med om Nola, mens Mads har endnu en padel aftale. Og måske jeg også kan finde tid til lidt bryllupsplanlægning. Natten til igår gik der planlægningspanik i mig, og jeg lå hvileløs i et par timer, hvor jeg funderede over alle de ting, vi skal have styr på. Sådan nogle nætter orker jeg ikke ret mange af, da slet ikke otte måneder før brylluppet, og jeg vil derfor gerne have lavet et roadmap over dagen, hvor jeg får skitseret alle detaljer, og som jeg kan begynde at sætte hak ud for. Det tror jeg vil være godt for min sjælefred.

ONSDAG

Starter dagen med en tidlig tid hos tandlægen til tandeftersyn, og derefter på arbejde. Mads henter Nola i dag, og jeg kan derfor arbejde igennem på kontoret, inden jeg sætter kursen hjem. Om aftenen skal jeg ses med en veninde til middag og vin på Falernum.

TORSDAG

Er det igen min tur til at hente, så jeg snupper en kort dag på kontoret, og derefter hjem og hygge om Nola. Tror vi vil smutte på legepladsen på vej hjem og nyde de solstråler, som vejrudsigten lige nu melder om. Torsdag aften har jeg endnu en aftale om middag og vin med et par veninder, og i dag rykker vi ud på Les Trois istedet. Værnedamsvej kan man altid regne med.

FREDAG

Glæder jeg mig ekstra meget til. Jeg skal nemlig på date med Mads. På Kiin Kiin som jeg har drømt om at prøve længe. Og nu gør vi det. Min julegave fra Mads. Som faktisk var en plan b, fordi vi endte med at give hinanden det samme i julegave. Det har jeg vist slet ikke fået fortalt, men det er virkelig en skør historie. Juleaften pakker jeg først Mads’ gave op. Og kan ikke lade være med at grine, da jeg gør det. Mads forstår det ikke, eftersom der ikke var noget decideret sjovt over gaven. Jeg beder ham åbne hans, som nemlig indeholder præcis det samme. En overnatning på Helenekilde Badehotel. Ovenikøbet på den samme dato i februar. Hvad giver I mig. Heldigvis havde Mads ikke fået endelig bekræftelse på hans booking, så istedet er den altså blevet vekslet til en middag på Kiin Kiin. Og jeg har tårnhøje forventninger!

LØRDAG

Tænker jeg at lægge ud med en kort løbetur, og så pønser vi på en tur til Den Blå Planet. Nu skal det være. Efter at have snakket om det i et par måneder, ahem. Om eftermiddagen skal jeg mødes med en veninde til en tår at drikke, og aftenen skal bruges på at nusse om Mads og Nola. Mads har allerede proklameret, at han gerne vil have et eller andet syndigt på menuen – han er sikkert på forkant med de milde tømmermænd vi nok kommer til at have ovenpå fredagens aften ude – så det skal vi have udset os.

SØNDAG

Skal vi til fødselsdag hos min kusine, der fylder 19, og skal fejres med boller og lagkage. Og da vi sætter kurs mod det sydsjællandske allerede om formiddagen, så det passer med at Nola kan nå sin middagslur dernede, går hele dagen med det. Og så er weekenden allerede på vej på retur, ak og ve.

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Som jeg sidder her i sofaen med de lunende solstråler ind af vinduet og udsigten til fortsat ro fra babyalarmen, ville jeg ønske, at søndagen her aldrig ville få en ende. Jeg kunne altså godt lige snuppe en dag mere uden hverdagspligter, for selvom weekenden har været med et minimum af sådan rigtige planer, er den alligevel fløjet afsted, som den jo har det med at gøre det, og listen med ting jeg godt gad nå, er stadig lang. Blandt andet har jeg flere gode blogskriv i ærmet til jer, som jeg bare mangler at finde tid til at få skrevet, og så gad jeg godt få opdateret min salgsprofil på IG efter at jeg igår kastede mig ud i den kritiske oprydning jævnfør mit indlæg om den kommende garderobeudfordring. Nåh, søndagen er jo heldigvis stadig ung, og jeg når det, jeg når. Og til en start bliver det det kærlige blik tilbage på nogle af denne uges rare stunder. 

II De sidste save the dates pakkes og gøres klar med hjælp fra foretagendes mindste assistent. Søde lille væsen der aller helst ikke vil gå glip af noget af det, vi laver. Jeg tænker i øvrigt at lave et seperat indlæg med tip om vores Save the Dates invitationer, for hvis jeg selv skal sige det, er de blevet virkelige fine, og så er de nemme at kopiere II

II Pæne ferskenfarver i vindueskarmen. De gør godt på de grå januardage II

II Glædeligt gensyn med veninde og Campari spritz til torsdagsmiddag på Bevi Bevi. Som jeg i øvrigt må slå et slag for hvis man er på udkig efter autentisk og simpel italiensk mad til en virkelig god pris. Syv små deleretter for 250kr per snude II

II Vi kommer nærmere og nærmere en plan for brylluppet, og alligevel er der stadig så mange detaljer der mangler. På bryllupsmesse tidligere i dag var der heldigvis fin inspiration at hente til borddækning. A Table Story laver virkelig de smukkeste løsninger, der rammer lige den stil, vi ønsker os II

II ‘Tis the season ♥ II 

II Kærlighed og tryghed. Og Nola med et solidt greb i både far og bolle. Hvilket jeg forstår. Begge dele er også to store glæder i mit liv II

KALENDERKIG #9

Så sidder vi her igen. Mandag morgen, hverdagens start. Og jeg er tidligt på færde med hverdagen i dag. Jeg er nemlig netop landet ude i lufthavnen, hvor jeg sidder og venter på, at mit 7:15 fly til Wien skal boarde. Jeg har et par møder dernede i forbindelse med arbejde, men heldigvis er det ud og hjem samme dag, og jeg når hjem til at ligge i smørklatten mellem Mads og Nola i nat ♥

Den tidlige morgen betyder til gengæld også, at jeg har tid at udnytte ventetiden til at få udgivet denne uges kalenderkig. Så værsgo.

UGE 3

MANDAG

Wien hele dagen. Alt imens er vores lejlighed omdannet til et Lego Duplo fotoshoot, som jeg glæder mig til at se resultatet af. Hvis tidsplanen holder, er jeg tilbage i København igen 19:45 i aften, og så kan jeg forhåbentlig nå hjem og flade ud i sofaen med sammen med Mads.

TIRSDAG

Har jeg en af de korte dage på kontoret, da det er mig, der henter Nola. Og efter at have undværet hende hele mandagen, passer det mig glimrende. Vi skal bare hygge indtil Mads kommer hjem, og så skal min aften gå med at indhente de timers arbejde, jeg ikke når på kontoret.

ONSDAG

Har jeg til gengæld et sent møde indtil klokken 18, så her snupper jeg en af de sene dage på kontoret, alt imens Mads og Nola hygger derhjemme. Aftenen skal igen gå med lidt arbejde. Denne gang til bloggen, hvor jeg blandt andet skal lægge sidste hånd på et samarbejde, jeg skal have udgivet dagen efter. Og så forhåbentlig der kan blive tid til et enkelt afsnit af et eller andet. Vi er blevet færdige med The Crown, og skal have fundet noget nyt at se. The Unbelievable på Netflix måske?

TORSDAG

Er det igen mig der har hentevagten, så en effektiv dag på kontoret, og derefter eftermiddagshygge med Nola. Om aftenen har jeg en aftale om middag og vin med en veninde, og åh hvor jeg glæder mig. Ekstra meget i en uge hvor hverdagen ruller tungt.

FREDAG

Er jeg lidt splittet omkring. Der er fredagsbar med nytårskur på arbejdet, men egentlig har jeg nok mest af alt lyst til bare at kalde weekenden hurtigst muligt og skynde mig hjem til min lille familie. Kompromiset kan blive et enkelt glas bobler på kontoret for at skåle weekenden igang, men vi må se, hvad humøret ender med at være til. Ellers skal vi bare fredagshygge derhjemme. Med god mad og hyggetøj.

LØRDAG

Vil vi gerne bruge formiddagen i ZOO, hvis vejret er til det. Nola er meget fascineret af flamingoer for tiden (who can blame her, med deres flotte farve), og det kunne derfor være hyggeligt at komme ind og sige hej til dem. Om eftermiddagen kommer mine forældre på besøg, og bliver til søndag, så vi skal bare spise god mad, drikke et glas vin og måske se en film sammen om aftenen.

SØNDAG

Starter vi morgenen med et hyggemorgenmad med mine forældre, inden Mads og jeg skal et smut forbi bryllupsmessen i Forum for få forhåbentlig at finde inspiration til detaljer som pynt, borddækning, drinksløsning og fotograf. Har ingen ide om, hvad vi skal forvente os af messen, men jeg håber, vi kan komme godt rundt i løbet af et par timer, så vi har eftermiddagen hjemme til at hygge med Nola og mine forældre, inden de sætter kursen tilbage mod det sydsjællandske, og efterlader os tilbage til at klemme de sidste rare timer ud af weekenden i denne omgang.

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Åh altså, hvor blev weekenden af? Jeg føler vitterligt, at det var fredag for fem minutter siden, og nu sidder jeg allerede i nattøjet i sofaen, og er så småt ved at indstille mig på snart at skulle i seng, inden hverdagen kalder i morgen. Klokken 4:45. Av.

Nåh, men når man har det sjovt, flyver tiden jo, som man siger, og denne weekend har været god og rar. Perfekt balanceret mellem afslapning og hyggelige aftaler med mennesker, jeg holder af, og i øvrigt den perfekte afslutning på en uge, der har været lige så glædelig, som weekenden har været det. Med små rare afbræk fra vores hverdagstrummerum, som vi bestemt holder af, rigtig meget endda, men som også nemt kan blive lidt en sovepude. En autopilot, om man vil. Det har vi gjort os umage med at bryde lidt ud af i denne uge, og det har været rart. Og har givet ekstra energi. Så det skal vi huske at gøre igen. Måske ikke hver uge, for det er også okay med uger, hvor hverdagen bare glider som den plejer, men engang imellem, hvor vi lige trænger til at bryde det hele lidt op.

Og inden mere snak om den hverdag, der venter i morgen, vil jeg lige dvæle lidt ved ugen, der gik. Med en håndfuld af de små rare glimt.

II Store smil efter endnu en velllykket brudekjoleprøvning hos VintageGirl. Og denne gang fandt jeg KJOLEN. Kjolen jeg om 251 dage skal giftes i. Kjolen fra billedet her er en smuk, smuk sag fra Anna Kara. En model der var med i kapløbet lige til det sidste, men som i sidste ende blev overhalet indenom af en anden. Af en kjole som jeg fik kuldegysninger af at få på. Helt uventet, fordi jeg har været i syv sind omkring den, og har været vidt og bredt omkring i snit og udtryk. Men den jeg er landet på, er helt rigtig, og jeg glæder jeg mig endnu mere til vores dag nu II

II Køkkenchefen og hans lille hjælper, som absolut ikke er meget for at gå glip af at være med til madlavningen. Alt imens kunne jeg sidde i baggrunden og nyde godt af et glas fredagsvin. Så er tilværelsen altså ikke helt tosset. II

II Hvor Flodkrebsene Synger endte med at tage mig helt og aldeles med storm, og som jeg læste den færdig forleden, tog jeg mig i at holde vejret, mens jeg med lige dele iver og bankende hjerte, arbejdede mig igennem de sidste sider. Så god den var! II

II Apropos afbræk fra hverdagsrutinerne. I torsdags tog vi en spontan aften på nyåbnede Surt Cph, et råt og uformelt pizzeria i Carlsberg Byen, og hold fast det var en god ide. Og Nola elskede at være med ude at spise! II

II Tæt på at være ugens højdepunkt. Årets første fastelavnsbolle. Åh! II

II Små nuttede legekammerater der søndagshygger. Nola og Hannah, mødregruppeveninder og også heldige at gå på vuggestuesammen, og med forældre, som er blevet gode venner. I tidernes morgen var jeg lidt spændt på, hvordan hele det der mødregruppeshow skulle gå, fordi det godt kan føles lidt kunstigt at bruge så meget tid sammen med fremmede mennesker, man kun er sat sammen med, fordi man har jævnaldrende børn i en kort geografisk afstand af hinanden. Men foruden en masse gode snakke og timer sammen, er der også vokset nogle rigtig fineste venskaber frem fra det. Sådan nogle man føler sig heldig og taknemmelig for ♥ II