INSPIRATION TIL JULEGAVEINDPAKNINGEN

inspiration-julegaveindpakning

Billeder fundet på Pinterest

Hvordan står det til med jeres julegaveindkøb derude? Er I kommet igang eller I stadig ved at indsamle julegaveønsker? Jeg udnyttede tilbuddet om 20% rabat i Magasin til at få klaret de sidste af mine i sidste uge, og det føles virkelig rart – og også lidt uvant – at være færdig med julegaverne allerede halvvejs inde i december. Men det gode er, at der så er mere tid til julegaveindpakningen, hvilket jeg er næsten lige så stor fan af som selve julegaveindkøbene. Jeg elsker nemlig at gøre lidt ekstra ud af indpakningen og i år bliver det med udgangspunkt i ovenstående indpakningstema, når jeg i weekenden har planer om at pakke gaver ind.

Var forbi Panduro forleden, som har virkelig mange fine ting til indpakningen, og med hjem kom brunt, hvidt og sort indpakningspapir, sejlgarn og manillamærker. Nu mangler jeg bare at slå et smut forbi blomsterhandleren for at købe gran, eucalyptus og virginske vinterbær, som de røde bær på grene hedder, og så er jeg klar. Ideen med malerpletter på papiret synes jeg også, er ret fin, så det overvejer jeg lidt at gøre kunsten efter med en rest hvid maling. 

FINE GAVEMÆRKATER TIL AT PRINTE SELV

Modern-Glam-Free-Printable-Christmas-GiftTags♡ Fineste gavemærkater fra Yellowblissroad, som kan printes ganske gratis ♡

Apropos gårsdagens indlæg om julegaveindpakning, så har jeg ledt lidt videre i jagten på fine gavemærkater, der skal være prikken over i’et på årets julegaver.

Og endnu engang kom Pinterest mig til undsætning. Her faldt jeg nemlig over disse fine print-selv gavemærkater som bloggeren Yellowblissroad, har været så sød at dele. De vil passe perfekt til mit nordiske indpakningstema, så de er straks gemt på skrivebordet og jeg vil få dem printet på karton, så de ikke er alt for skrøbelige.

Tip hermed videregivet og hvis I vil have flere motiver at vælge imellem, så er disse også ret fine – og stadig gratis 😉

NORDISK JUL // INSPIRATION TIL JULEGAVEINDPAKNINGEN

nordic-christmas-gift-wrap

Source: Pinterest

Jeg kan ikke beslutte mig for, om jeg holder mest af at købe julegaver eller om det er selve indpakningen. Begge dele er i hvert fald anledning til stor begejstring her i denne rare december-tid.

Julegaveindkøbet er jeg efterhånden på plads med, og mangler kun et par enkelte; bl.a. til mændene i familien, som altid volder lidt problemer, haha. Håber dog på, at denne julegaveguide kan redde mig. Derefter venter indpakningen og jeg brugte derfor lidt tid på Pinterest forleden til at jagte gode ideer til årets julegaveindpakning. Jeg er stor fan af det nordiske udtryk og det blev derfor udgangspunktet for søgningen, som jeg har fået snævret ind til ovenstående favoritter.

Jeg tror derfor, at jeg vil købe mig nogle eucalyptus- og grangrene, sejlgarn, brunt og hvidt indpakningspapir, og så finde nogle fine gavemærkater til at toppe dem. Så burde jeg være klar til at gå i indpakningsmode i den kommende weekend.

Hvordan går det med jer og julegaveindkøbet?

LIVING // BLACK WALLED BEDROOM

black-wall-nordic-bedroomNØGLERNE er vores og allerede igår rykkede det sejeste arbejdshold ind klar til at gå igang med at rive køkken og vægge ned. Det var et effektivt hold, så både køkken og køkkengulv er revet ned og vores kommende murstensvæg er fritlagt, og det bliver så pænt! Har allerede vist glimt på snapchat (@lineschjelde) til de af jer, der følger med der. Idag venter endnu en dag omgivet af murstøv. Vi skal have banket nogle vægge ned og have gjort murstensvæggen færdig. Inden jeg trækker i arbejdstøjet, vil jeg dog lige dele seneste boligprojekt med jer: en sort væg i soveværelset.

Vores nye soveværelse er dobbelt størrelse af, hvad vi er vant til, og for at bevare lidt af hulestemningen har vi besluttet os for at male den ene af væggene sort eller helt mørkegrå. Er det ikke pænt? Tror det vil samle rummet ret fint og desuden være en fin kontrast til vores hvide seng.

Som I nok kan fornemme, så er der gået bolig i den her på bloggen, men det fylder meget herhjemme for tiden og naturligt nok derfor også på bloggen. Og jeg synes faktisk det er sjovt at kunne dele lidt mere boliginspiration med jer fremfor det vanlige fokus på primært mode og skønhed. I plejer at være glade for boligindlæggene, så jeg tænker, at det ikke gør noget?! Vil I egentlig gerne se billeder af lejligheden undervejs i processen eller er det først sjovt, når vi er kommet rigtig på plads?

WEEKENDPLANS // BRICK WALL

brick-wallPå LØRDAG overtager vi nøglerne til vores nye lejlighed, og det kribler i mig for at få lov til at komme igang. Vi flytter først ind 1. september, så august er sat af til at sætte istand. Overordnet er lejligheden i rigtig fin stand, men der er en del småting der trænger til at blive frisket op; spartles, males, el ind i væggen og så videre og derudover vil vi bare rigtig gerne sætte vores eget præg på den og gøre den til vores hjem

Første skridt i den kommende weekend er derfor at få hevet det gamle køkken ned, få banket væggen ned mellem køkken og spisestue og så har vi besluttet at få fritlagt en murstensvæg mellem det nye køkkenalrum og stuen. Et projekt vi har haft lyst til længe og nu skal det altså være. Vi har derfor allieret os med dygtige Senoma Seven og hendes DIY guide til at lave en murstensvæg, gode venner og forældre og en stor portion tålmodighed og satser på, det er, hvad det kræver for at nå det i løbet af weekenden. 

Glæder mig så meget til at se det færdige resultat og ikke mindst at kunne vise jer det.

Photo credit: Pinterest

Older posts