10 TING DER HAR OVERRASKET MIG VED AT VÆRE GRAVID #3

På mandag er der præcis én måned til termin. Det er så vild en tanke. Otte måneder er snart gået med at være gravid, og alligevel er dén tilværelse stadig fuld af overraskelser. Her er 10 af slagsen.

  1. At baby på dette stadie har hikke temmelig mange gange i løbet af en dag. Som i 5-6 gange om dagen, hvor den badebold, der belejligt har indfundet sig på min mave, taktfast hopper, fordi baby igen har drukket fostervandet for hurtigt #tørstigtype 
  2. Hvor hård og meget lidt eftergivende sådan en kuglerund gravid mave er. Jeg havde altid troet, den ville være blød og bamset at komme i kontakt med, men istedet føles det vitterligt som om jeg går rundt med en overpumpet fodbold på maven. 
  3. At hårdt prøvet maveskind alligevel stadig kan give sig nok til at baby formentlig tager +1kg og vokser ca 10cm over den næste måneds tid. Om jeg begriber, hvordan kroppen bærer sig ad … 
  4. Hvor afslappet et forhold man allerede i graviditeten får til ting som forstoppelse, mælkelækkende bryster, og andre ikke tilsigtede kropsvæsker. 
  5. Hvor lidt man vænner sig til, at entusiastiske kollegatyper ynder at kommentere på hvor stor og tyk jeg nu er blevet. Som om jeg ikke selv var bevidst om det. Tak, men jeg har ikke kunne se mine fødder siden engang i løbet af det tidlige forår, så påmindelser om, hvilken facon min krop nu har antaget, er på en eller anden måde lidt overflødige. 
  6. At baby inde under alt fosterfedtet, fostervandet og livmoderen alligevel kan mærke, når enten Mads eller jeg lægger hånden på maven, og hun derfor kvitterer med at puffe tilbage til os. Dét bliver jeg aldrig træt af. 
  7. Hvor kluntet man føler sig på dette stadie af graviditeten. Undskyld, vil du være så rar at hjælpe mig op fra stolen her? Og hvis du måske også lige kan lukke mine sko, så vil det være alletiders? Mads blev lidt nervøs, da jeg forleden beklagede mig over, at jeg snart ikke kan nå mine ben for at barbere mig længere … 
  8. At Mads ikke ved bedre end at svare hudløst ærligt, når jeg spørger ham, om jeg har fået en fladere numse. Troede mænd kunne sige selv, at man ikke allerede inden gravidkroppen er færdigbagt og man er begyndt at “slæbe sin røv i laser”, har brug for at få bekræftet, at “jo, den er da godt nok blevet noget fladere at se på”. 
  9. Hvor glemsom man bliver som gravid. Når vi skal ud af døren, kan jeg spørge Mads adskillige gange i streg, om han har husket nøgler. Det har han gerne. Hvilket jeg åbenbart har brug for at få bekræftet 4-5 gange. 
  10. At halvdelen af mine graviditetskilo lader til at have sat sig i lårene. Hvad skal de der?! Og kunne nogle af dem ikke have sat sig på numsen for at udligne fornævnte hængenumse. 

NAVNELEG: HVAD SKAL BABY HEDDE?

Vi har endelig lagt os fast på et navn til baby. Det tog os så også kun seks måneder og en hulens masse vægelsind. Egentlig var vi ret enige om, hvad retning vi gerne ville i, det var bare så svært at finde navnet. Det navn, som – hvis hun selvfølgelig kan identificere sig med vores valg – skal følge vores datter resten af livet, og som bliver det første afsæt, hun kommer til at give hos de mennesker, hun møder på sin vej. Hendes navn. Faktisk har jeg syntes det var lidt angstprovokerende at vælge navnet, for hvad nu hvis vi, efter at navnet officielt er blevet hendes, fortryder? Bordet fanger jo ligesom når først de officielle dokumenter er udfyldt. I lang tid arbejdede vi derfor med en top 3, så var der ligesom lidt at vælge og vrage fra og der var stadig en way out hvis nu navnet alligevel skulle vise sig at være helt skævt. Listen med muligheder gjorde dog også bare, at vi egentlig fortsatte med at være i tvivl istedet for at begynde at tage ejerskab til et navn, til det navn, som inden længe bliver vores datters. Vi savnede at have et navn at kalde hende inde i maven, et navn til at gøre hende lidt mere virkelig og ikke bare en ‘hende’. For en måneds tid siden blev vi derfor enige om at gå med det navn, vi de seneste uger var vendt tilbage til igen og igen. Og nu hvor navnet har rodfæstet sig hos os, så føles det heldigvis helt, helt rigtigt.

Hvad navn vi er endt på, må I vente lidt med at finde ud af, men til gengæld tænkte jeg det kunne være sjovt at dele nogle af de andre pige- og drengenavne, vi har haft spil … og hvem ved, måske nogle så alligevel kan gætte, hvad navn vi er endt på.

Pigenavne vi har overvejet:

Ingrid
Lola
Ellie
Vera
Agnes
Vilje
Vilde
Noma
Hannah

Og drengenavne, indtil vi fandt ud af at vi skal have en pige:

Alfred
Bille
Buster
Anton
Storm
Konrad
Wilfred
Elvin
Elton
Herman

OM BABYBEKYMRING, TVIVLSOMME FERIEPLANER OG HJÆLP TIL SINDSRO

I dag er jeg gået ind i min 34. uge som gravid, og selvom vores nu 2 kilo tunge og 40cm lange baby ikke fylder så meget her på adressen, så gør hun det i den grad uden for bloggen. Både fysisk og psykisk. Jeg har indtil nu været virkelig priviligeret og har haft en nem og ukompliceret graviditet uden alt for mange af de graviditetsgener, man ellers gerne hører om. Jovist, der var lige de der 12 uger med kvalme og ekstrem træthed i starten af min graviditet, men eftersom det forsvandt som dug for solen fra nærmest den ene dag til den anden, er mindet om dem efterhånden også ret udviskede. Jeg har ikke været plaget af ondt i bækkenet, tissetrang om natten eller madlede, hvilket også har gjort, at jeg har kunne fortsætte min hverdag, ganske som jeg plejer. Med mit fuldtidsarbejde som PR manager, bloggen der tegner sig for et deltidsarbejde, min træning og et væld af aftaler derudover. Alt har været godt, og første og andet trimester gik uden at jeg blev hende den overbekymrede gravide, jeg ellers havde en bange anelse om, stod på lur til at melde sig ankomst hvert øjeblik det skulle være. 

Det var alt sammen indtil en ny virkelighed ramte mig for tre uger siden, og kroppen begyndte at sige fra over for det tempo, jeg har kørt den i. Over et par dage havde jeg mere eller mindre konstante plukveer. Ikke nogle der gjorde ondt, men med en livmoder der var konstant spændt op og på overarbejde. Bækkenet begyndte at være ømt, og jeg fik daglige jag ned i underlivet. Søvnen begyndte at drille, kvalmen vendte tilbage om morgenen og jeg havde en følelse af, at baby pludselig lå meget langt nede i bækkenet og ikke havde plads nok til at bevæge sig. Ingen af delene er unormale i en graviditet, når man er på det stadie, jeg er i nu, men fordi jeg indtil for ganske nylig ikke har mærket det store til min gravide krop, så gjorde det mig urolig og utryg. Vi er så tæt på målstregen nu, og ubærlige tanker om, at noget skulle gå galt begyndte pludselig at fylde en hel del. Jeg blev pinligt bevidst om, at jeg måske ikke har været god nok til at passe på mig selv og det liv, der vokser inden i mig. God nok til at give det plads og ro, og erkende at det er ok at sætte tempoet ned, selvom man ikke har lyst til at behandle graviditeten som en sygdom.

Nogle uger gik uden at plukveerne og overskuddet blev bedre, men med en forestående ferie til først Paris og dernæst Portugal, og derefter 12 dage tilbage på arbejde inden jeg går på barsel, blev det lidt et spørgsmål om at “hænge i og holde ud”. De scanninger og skøn vi har haft på baby har jo alle sammen været fine, så rationelt burde alt jo være ok, messede både Mads og jeg til os selv, og gjorde et ihærdigt forsøg på at parkere babybekymringerne og min voksende uro i krop og sind, samtidig med at jeg skruede ned for min træning og aftaler efter arbejde. Lige lidt hjalp det dog, og jeg havde virkelig svært ved at finde ud af de signaler, min krop og mit hoved sendte mig. Som bosat på Vesterbro, hører jeg til Hvidovre hospital og den travle fødegang her har desværre ikke meget overskud til (bekymrede) førstegangsforældre. Jeg har set en jordemoder derfra én gang og har først tid næste gang om tre uger, hvor jeg har fire uger til termin. Når uroen og bekymringerne har sat sig godt og grundigt fast, er det ret lang tid at vente, og jeg besluttede derfor at ringe til Hvidovres jordemodecenter for at få luft for mine bekymringer omkring de hypigge plukkeveer og jag i underlivet. Efter at have ventet i telefonkø i en lille halv time kom jeg igennem til en jordemoder, som omend sød og rar, desværre ikke rigtig formåede at hverken høre eller afhjælpe min uro. Med besked om at tage den lidt mere med ro, gå i sko med god stødabsorbering, og ellers bare lytte til min krop, ringede vi af, og hun bevægede sig videre i køen af telefonopkald fra gravide. Problemet er bare, at det der med at lytte til min krop og følge min mavefornemmelse, det er altså nemmere sagt end gjort, når intet i min krop, er som det plejer at være. Jeg kender ikke den og dens signaler længere og min følelse af at være i kontrol med min krop forsvandt sammen med min talje og indadvendte navle. 

Nåh, men i fredags blev det så langt om længe ferietid, og jeg gik ind til det med et håb om, at knap to uger væk fra arbejde og hverdagens gøremål forhåbentlig kunne få både min overanstrengte krop og hoved til at slappe lidt af. Vi tog afsted til Paris, men allerede fredag aften knækkede filmen for mig. En lang dag på farten, bagage på slæb og op ned af metrotrapper havde gjort min mave endnu mere spændt, og da vi sent fredag aften endelig kunne gå omkuld på vores hotelseng, havde jeg mest af alt lyst til at aflyse alle ferieplaner for istedet at komme hjem i trygge omgivelser – og i nærheden af Hvidovre hospital, hvis nu plukveerne skulle udvikle sig. Jeg var overtræt og overbekymret, men Mads gjorde sit aller bedste for at give mig ro. Vi blev enige om lige at give den nogle dage, og så måtte vi tage stilling til Portugal, som de kommende dage skred frem. Næste morgen synes jeg det hele så lidt lysere ud (jeg har altid et lettere sind om morgenen end om aftenen) og vi begav os ud i de parisiske gader med en aftale om at tage det hele i et stille og roligt tempo. Hvilket i bagklogskabens lys er lettere sagt end gjort på en storbyferie. De følgende dage gik ok uden at være rigtig gode. Vi lavede ikke rigtig andet end at spise god mad og tulle rundt i byen, og selvom der blev indlagt eftermiddagspauser hjemme på hotellet, var min krop stadig på overarbejde, hvilket gjorde at bekymringerne heller aldrig rigtig fik lov at stilne af. Jeg begyndte at glæde mig lidt til at lande hjemme i København mandag aften .. og gruede for allerede onsdag morgen at skulle afsted igen blot for denne gang at være endnu længere væk. Jeg var så ked af at have det sådan med ferier, vi ellers havde glædet os rigtig meget til. Vores sidste ferier, bare Mads og jeg, inden vi bliver forældre, og inden ferieagendaen kommer til at se ganske anderledes ud end vi har været vant til. Og jeg kunne mærke, at især Mads efterhånden var ked af, at jeg ikke kunne tage en beslutning om, hvad der skulle ske med turen til Portugal. Jeg havde bare så svært ved at sige højt, at jeg ville være tryggest i at aflyse, selvom det i weekenden var det jeg havde mest lyst til. Det føltes på en eller anden måde også bare som en fallit at lade måske irrationelle bekymringer gå ud over en ferie. 

Som et sidste forsøg på at give mig noget ro kom vi til at tale om en privat jordemoderkonsultation, og dét kunne jeg mærke var en god ide. Jeg skyndte mig derfor at tjekke Moderlivs ledige tider tirsdag, som var den eneste dag, vi havde hjemme, mellem Paris og Portugal, og heldigvis kunne jeg komme til allerede om morgenen. Som I måske husker, var det også Moderliv vi var forbi i starten af maj for at få lavet en 3D scanning og vi havde simpelthen sådan en god oplevelse dernede, som jeg også skrev om her, så jeg var ikke i tvivl om, at den private jordemoderkonsultation skulle finde sted her. 

I tirsdags havde jeg så tid til en konsultation hos jordemoder Gitte, og allerede fra første håndtryk havde jeg en god fornemmelse. Ligesom Nanna, som vi var heldige at blive scannet hos, er Gitte simpelthen det sødeste væsen, og hun har sådan en god ro og empati over sig, som det er umuligt ikke at lade sig smitte af. Gitte tog sig god tid til, at jeg fik luft for mine tanker og bekymringer, og hun fornemmede lynhurtigt, at jeg mest af alt havde brug for tryghed. Tryghed i alt så ud til at være, som det skal, og tryghed i at vi næste morgen kunne tage afsted til Portugal, som ellers de sidste par dage havde hængt i en tynd tråd. Gitte lyttede og vejledte ud fra de bekymringer, jeg havde. Med konkrete svar, der var til at forholde sig til, og ikke blot vage retningslinjer eller opfordringer til at følge min mavefornemmelse. Hun mærkede grundigt på maven, og selvom hun bekræftede mig i, at baby allerede ligger meget langt nede i bækkenet, så gjorde hun det på en måde, hvor jeg ikke blev bekymret, og istedet gav mig en tro på, at det er helt fint og at baby trives. At mine plukveer ikke skal give anledning til bekymring med mindre de forværres og bliver smertefulde. Gitte gjorde, at jeg igår morges satte mig til rette i flyveren mod Portugal med en hel anden sindsro end jeg har haft de sidste tre uger. En privat jordemoderkonsultation hos Moderliv koster kun 275kr, og det er ingenting i forhold til hvor meget du får igen i løbet af de 4o minutter, konsultationen varer. Du får nemlig en ro og tryghed i din graviditet, som jeg desværre oplever, at de offentlige jordemødre ikke har tid til at give, hvor end jeg tror, at de gerne ville det. 

Vi har kun haft 30 timer i Portugal og alligevel kan jeg allerede nu mærke, hvordan den her ferie var lige præcis dét, min krop og jeg havde brug for, og jeg er så glad for, at jeg fik hjælp til at få den ro, det krævede, for at jeg kom afsted. Og det tror jeg også Mads er, som han lige nu ligger på sofaen med en ferieøl i den ene hånd, chips i favnen og ser VM åbningskampen med en barnlig – og virkelig sød – glæde. 

BABY’S CORNER

attachment-2-1

attachment-1-1

Juhuu, endelig begynder det kommende børneværelse at tage form efter at min kære far igår var inde og gøre sig behjælpelig med en boremaskine (og tommelfingre der er skruet bedre på end Mads’ og og mine). Og selvom der stadig er et stykke ved endnu med de sidste små detaljer, så kunne jeg altså ikke dy mig for at vise jer de første glimt af børnehjørnet. 

Vi er vildt priviligerede, at vi har et ret stort ekstraværelse at gøre godt med. Et ca 18kvm stort rum, som tidligere har huset vores kontor og garderobe, men som altså nu fremover skal være kombineret børneværelse og voksengarderobe. Derfor er det også lidt af et luksusproblem, at vi faktisk synes, det er lidt af en udfordring at gøre rummet hyggeligt og rart til baby. Med de ret basale behov, hun har de første mange måneder, er der bare ikke så mange møbler og ting at fylde ind i rummet, og vi griber det derfor an lidt hjørne for hjørne. Og første hjørne der nu er – næsten – på plads er hendes sovehjørne, hvor vi ved siden af har lavet en asymmetrisk reol med plads til fint nips. Det er blevet ret fint, synes vi, og lige som vi havde håbet på. 

Det næste vi gerne vil have købt ind til værelset er et stort blødt gulvtæppe i en neutral farve (fx støvet rosa som vi er ret vilde med efter at have set det børneværelse Trineswardrobe har indrettet til hendes datter), 1-2 plakater mere til over reolen, og så en blød og rar stol, som både kan fungere som amme- og puttestol.  Vi er lidt på bar bund med både tæppe og stol, så gode ideer er mere end velkomne i kommentarfeltet.

HER ER TINGENE FRA:

SENGEHIMMEL LIEWOOD II SENGERAND LIEWOOD II TREMMESENG SEBRA II NATLAMPE KONGES SLØJD II BOGKASSER TRÆVAREFABRIKERNE II PLAKAT MICHELLE CARLSLUND II ÆSKER SØSTRENE GRENE II PUSLEUNDERLAG CAMCAM II PRIKKET DÅSE (sæt á 3 stk) FERM LIVING II

MIN SHOPPELISTE TIL BABY

Jeg har brugt enhver ledig stund her i pinseweekenden til at arbejde på et samlet indlæg med mine indkøb til baby, som jeg fornemmer, at der er ret stor interesse for. Og det kan jeg virkelig godt forstå, for det er sådan et skriv, som jeg godt kunne bruge da jeg tilbage i starten af året gik igang med et stort forkromet excel-ark med en liste over alle de ting, vi ville skulle ud og have anskaffet os i forbindelse med at blive forældre for første gang. Istedet har jeg søgt hjælp hos en veninde, der allerede er blevet mor, babyshops indkøbslister (som dog tydeligt bærer præg af, at de også har en interesse i at sælge så meget som muligt) og ellers de erfaringer fra andre, som jeg har kunne drage nytte af rundt omkring på nettet. 

Nu står vi til gengæld også med en ret fuldendt shoppeliste, som det i hvert fald for mit vedkommende har været en stor hjælp af kunne tage udgangspunkt i, når diverse indkøb har skulle planlægges. Med en shoppeliste i baghånden har man bedre overblik over, hvad der mangler at blive købt, og fordi jeg prioriterede at få listen på plads allerede ret tidligt i min graviditet, så har jeg også haft mulighed for at finde langt størstedelen af tingene med rabat. Og det er altså værd at tage med, for hold nu op det er dyrt at føje et barn til matriklen. Også selvom man prøver at navigere uden om de fleste nice to haves og kun holder sig til need to.

Vi har alle sammen forskellige behov, ligesom vores børn vill have det, så nedenstående liste tager udgangspunkt i hvad jeg er blevet anbefalet at skulle føje til listen. Andre vil ikke have brug for præcis de samme ting, men jeg tænker alligevel at listen her for de fleste vil være et ret godt udgangspunkt for, hvor man skal starte med hele udstyrsvanviddet.

Transport

  • Barnevogn
  • Evt madras til barnevogn
  • Kopholder
  • Insektnet
  • Regnslag
  • Voksipose
  • Bæresele og/eller strækvikle
  • Uro til barnevogn
  • Autostol

baby-transportVI HAR KØBT: CYBEX KOMBIVOGN II CYBEX ANTON 5 AUTOSTOL II ERGO360 BÆRESELE II KONGES SLØJD URO TIL BARNEVOGN II 


Soveplads

  • Bedside/vugge/tremmeseng
  • Madras
  • Rullemadras
  • Babynest, der kan åbnes i bund
  • 2 babydyner (1 til seng og 1 til kombivogn)
  • 2 baby sengesæt
  • 2 lagen
  • Sengerand
  • Natlampe
  • Sovedyr
  • Spilledåse

indkoeb-babyvaerelse

VI HAR KØBT: SEBRA TREMMESENG II KONGES SLØJD LAMPE II CAMCAM BLOMSTRET SENGETØJ II FERM LIVING SVANE SENGETØJ II JELLYCAT SOVEDYR II FERM LIVING SPILLEDÅSE II MUSLI BABY NEST II LIEWOOD SENGERAND II COCOON KAPOK BABYDYNE II


Pusleplads

  • Puslebord
  • Puslepude
  • Pusletaske
  • Evt pusleunderlag, hvis det ikke er en del af pusletaske
  • Blespand
  • Uro til puslebord
  • 20 stofbleer
  • Skål til vand
  • Kasser/kurve til cremer ved puslepude
  • New born bleer

indkoeb-pusleplads

VI HAR KØBT: KONGES SLØJD URO II CAMCAM PUSLETASKE II LIEWOOD PUSLEPUDE II CAMCAM PUSLEUNDERLAG II IKEA BLESPAND II CAMCAM STOFBLEER II 


Andet

  • Babyalarm
  • Aktivitetstæppe
  • Højstol med babyindsats
  • Slyngevugge
  • Tæppe eller svøb
  • Sutter
  • Sutteflaske
  • Ammepude

indkoeb-baby

VI HAR KØBT: DONE BY DEER AKTIVITETSTÆPPE II BIBS SUTTER II TRIPP TRAPP BABYINDSATS TIL HØJSTOL II BBHUGME  AMMEPUDE  II NATURES SWAY SLYNGEVUGGE II TRIP TRAP STOKKE HØJSTOL II NEONATE 6500D BABYALARM II


Pleje

  • Babytermometer
  • Badekar, evt med stativ
  • Badeand
  • Sikkerhedsvatpinde
  • Babyneglesaks
  • Baby tætte/arp kam
  • Inotyl salve
  • Talkum
  • Lactocare baby d-dråber
  • Baby care creme til røde numser
  • Jojoba oli
  • Babyshampoo
  • Engangvaskeklude
  • Vaskeservietter
  • Ammeindlæg
  • 2-3 ammebh’er
  • Lansinoh creme (til mor)

pleje-til-baby

VI HAR KØBT: APOTEKETS BABY ARP KAM II APOTEKETS SIKKERHEDSVATPINDE II HEVEA BADEAND II OLIVIAS TRYLLESALVE II APOTEKETS TALKUM II APOTEKETS BABY JOJOBA OLIE II APOTEKETS BABY SHAMPOO II OLIVY BABY CARE II

 

Tøj

  • 3 bodystocking str 50
  • 3 bodystocking str. 56
  • 2 bodystocking str. 62
  • 3 heldragter str 50-56
  • 3 bukser med blød elastik
  • 2 bomuldshue
  • 2 bløde langærmede bluser str. 50-56
  • 2 bløde t-shirts str. 50-56
  • 2 natdragter str. 50-56
  • 1 cardigan
  • 4 strømper, må ikke stramme
  • 2 strømpebukser
  • 2 savlesmække
  • Futter
  • Sommerhat
  • Suttesnor

babytoej-nyfoedt

VI HAR KØBT: SERENITY SOMMERHAT II SERENITY STRIBET BLUSE II MINIATURE NATDRAGT II HUST & CLAIRE NATDRAGT II MINIATURE BUKSER II KONGES SLØJD BODYSTOCKING II 

I forhold til indkøb af tøj – og især mængden – der synes jeg et meget godt husråd er, at butikkerne også har åbne, når baby er kommet til. Vi aner ikke, om vi får en str. 50 eller 56 baby, og jeg er simpelthen for bevidst om belastning af både miljø og min pengepung til at jeg vil gå ud og købe en hel garderobe i str. 50 når der er en reel chance for, at vi kun får den i brug i en uge, eller i værste fald slet ikke. Min shoppestrategi har derfor været at finde de mest basale ting i H&M, og kun ganske få ting i de gængse new born størrelser, for på den måde at komme længere for pengene. Jeg er på ingen måde frelst, og vil selvfølgelig også gerne købe fine sager fra favoritmærker som Miniature, Konges Sløjd, Marmar og Serendipity, og vi har da også købt et par enkelte dyrere ting herfra, som så kan mixes med det mere neutrale fra H&M. Men jeg køber det som minimum i str. 56 eller 62 så der er plads til at baby kan vokse lidt i det.

Older posts