TING JEG SAVNER EFTER JEG ER BLEVET MOR

Jeg har været Nolas mor i 10 måneder i dag. Og selvom jeg ikke ville bytte mit liv for noget i verden, må jeg også indrømme, at tankerne om dét, jeg savner efter at være blevet mor, ofte trænger sig på. Livet før Nola føles på en og samme tid langt borte og virkelig tæt på, og tingene jeg nød godt af, inden jeg blev mor, puster mig stadig i nakken, selvom det snart er et helt år siden, at livet, som jeg kendte det, blev vendt på hovedet.

Jeg har samlet en liste med de ting, jeg savner, efter jeg er blevet mor. Mon ikke I er nogle stykker der kan spejle sig i dem? Kom endelig med jeres tilføjelser til listen, så vi kan have lidt kollektiv medlidenhed med hinanden her i mor-gruppen.

  1. Ikke at have et liv efter klokken 20, hvor Nola er blevet puttet. Min tilværelse derefter er degraderet til hviskende samtaler i sofaen og ture frem og tilbage til soveværelset for at give sutten. Jeg savner at gå en aftentur, at drikke et glas rosé i de sidste solstråler på Sønder Boulevard og at spise ude om aftenen.
  2. At sove igennem en hel nat.
  3. At kunne gå på toilettet uden at a) frygte at Nola står på hovedet ned af vores trappetrin eller b) at Nola insisterer på, at skulle stå og hive mig i lårene imens.
  4. At spise voksenmad uden dårlig samvittighed over Nolas længselsfulde øjne efter den mad, der ikke er tiltænkt hende.
  5. Ikke at få nærmest pulsen op af at nå så meget som muligt fra to-do’en, mens Nola sover lur (til gengæld glæder jeg mig over min mor-effektivitet, der har nået nye højder).
  6. At spontane planer ikke længere findes. Alt hvad vi gør skal lige times i forhold til lur, måltider og bleskift.
  7. Ikke at skulle spise aftensmad hver dag senest 18:30.
  8. At nyde at være væk hjemmefra alene uden at føle, jeg mangler noget. Det er skørt, for man skulle jo tro, at alenetid burde føles som paradis, men istedet føler jeg mig nærmest lidt amputeret, og aldrig har jeg været hurtigere til at klare indkøb, træning etc. for at kunne skynde mig hjem til Nola igen, selvom hun hygger sig storartet når hun er alene med sin far. 
  9. At spise mad uden bagefter at skulle kravle rundt på alle fire og samle madrester op fra gulvet.
  10. Ikke at skulle indrette mig efter, at alt nips, jeg har kær, skal være placeret som minimum en meter over gulvet, og at gulvplanter er et overstået kapitel.

BABY, HVAD SKAL VI SPISE?

Udover søvn, er mad nok en af de ting, der fylder aller mest hjemme hos os, når det kommer til Nola og hendes (og vores) trivsel. Og det er jeg ret overbevist om, gør sig gældende hos næsten alle førstegangsforældre. Tankerne om mad. Får de nok? Får de for meget? Får de det rigtige? Er det varieret nok? Udfordrende nok? Bekymringerne omkring overgangen til fast føde står nærmest i kø, og for os synes jeg godt nok det tog lidt tid at lande i de nye spisevaner. Og mens det selvfølgelig stadig er en igangværende proces i takt med, at Nola bliver ældre, synes jeg til gengæld, vi nu er et sted, hvor Nolas mad er blevet en nem del af hverdagen. Hvor balancen mellem babymad og voksenmad er blevet nemmere, og hvor vi efterhånden føler os ganske komfortable i hendes måltider. Og jeg vil gerne dele ud af vores erfaringer og rutiner, fordi jeg ved, I er mange, der tumler med det samme, og ofte får jeg spørgsmål til, hvordan vi har grebet overgangen fra modermælk til fast føde an.

Udover overgangen til mad vil jeg i dette indlæg også komme ind på, hvordan vores daglig spiserutine er, og dele inspiration til, hvad babys måltider kan bestå af, når de (og I) er trygge ved den faste føde.

5-6 måneder: Fra modermælk til skemad

Andre end mig der stressede ret meget over den lidt hårdt opsatte grænse om, at baby, når den er 6 måneder, skal igang med den faste føde? Vi gik igang med smagsprøver på grød, da Nola var omkring fem måneder, fordi jeg allerede da følte mig helt panisk over, om vi nu kunne få hende over på skemaden i ret tide ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ladet med gode intentioner om hjemmelavet øko grød og ditto frugtmos kastede vi os over projektet. Og Nola gad det på ingen måde. Selv efter flere ugers ihærdige forsøg lykkedes det os stadig ikke med andet end et par små mundfulde. Først da jeg forsigtigt skruede lidt ned for ambitionerne, pakkede den dårlige samvittighed væk og istedet tilbød Nola en færdigkøbt grødblanding toppet med færdig frugtmos fra glas eller klemmepose, kom der skred i det, og hun labbede pludselig grød i sig. Købegrøden, der blot skal blandes med vand, er nemlig lidt sødere end fx hirse, ris eller havregryn, hvilket mange babyer nok vil synes bedre om til end start, fordi det minder mere om den søde mælk, de har været vant til.

Set i bagklogskabens lys ville jeg ønske, at jeg havde tilbudt færdigblanding noget før, istedet for hårdnakket at insistere på hjemmelavet, når det tydeligt ikke fungerede hos os. Lesson learned. Hvis andre ender i samme situation, kan jeg varmt anbefale grødblandingerne Baby & Me fra Arla, der kommer i flere forskellige smagsvarianter og tilpasset babys alder.

6-8 måneder: Fra skemad til fingermad

Da vi endelig havde fundet fidusen i grød og Nola havde fået smag for det, gik det også nemmere med at introducere andre grødtyper for hende, og idag labber hun ivrigt havregrød og øllebrød i sig (sidstnævnte stadig fra færdig grødblanding, fordi … nemmere!). Med grøden godt på plads venter til gengæld en ny bekymring. Fingermaden. Rigtig mad som mit barn, der ellers indtil nu kun har skulle forholde sig flydende kosttyper, pludselig forventes at skulle kun indtage, tygge og synke selv. Gisp. Vi havde så svært ved at komme igang med fingermaden, fordi det ærlig talt føltes vildt angstprovokerende at overlade maden til dét der lille menneske, der stadig har begrænset kontrol over sin krop.

Faktisk var det først efter at have været på et småbørns førstehjælpskursus, at vi for alvor kastede os ud i det, fordi vi da følte os noget mere trygge i at håndtere spisesituationen og den mulighed, at det skulle gå galt, og Nola ville kløjs i sin mad. Og babyer vil uundgåeligt kløjes i deres mad, men deres første brækrefleks sidder meget længere fremme i munden end på voksne, og de har desuden en refleks tættere på halsåbningen også, og derfor skal der ret meget til, for at baby ikke selv får hostet maden tilbage på rette kurs, hvis den kommer på afveje. Det synes jeg er en rar tanke. Men altså, varm anbefaling til et førstehjælpskursus for at finde tryghed i overgangen til fingermad. Vi havde Små Liv ude en aften i mødregruppen, hvor kærester også kunne være med.

Da først vi sådan rigtig kom igang med fingermaden, synes jeg til gengæld tingene hurtigt tog fart, og Nola har været imponerende dygtig til selv at finde ud af det med at tygge maden, selvom hun endnu ikke har skyggen af tænder. Generelt tror jeg, at mange babyer kan meget mere, når det kommer til den faste føde, end vi som forældre regner med – og måske føler os trygge ved – og derfor synes jeg mange ting kommer lidt af sig selv, hvis baby selv får lov at sidde med maden.

Vi er startet med at skære alt den faste føde ud i små mundrette bidder, og som Nola er blevet ældre og har fået bedre fat i det, har vi lavet bidderne større og større. Her er det med at gå med sin mavefornemmelse og give den størrelse, du føler dig tryg i, at dit barn kan håndtere. Lad være med at stresse over at give dit barn hele og halve stykker brød, frugt og grønt at sidde med selv, hvis ikke det føles rigtigt endnu. Det skal nok komme.

8-10 måneder: Fra babymad til voksenmad

Skemad, tjek. Fingermad, tjek. Voksenmad? Næsten. For selvom vi er godt på vej med at udfase babymaden til fordel for mad, vi alle kan og gider spise herhjemme, er der altså stadig et stykke vej endnu for at vi er helt i mål. Grøntsagerne skal stadig være godt kogte. Kødet skal være blødt og uden skorper og det samme gælder for brødet. Alt skal kunne skæres i bidder, og der må stadig ikke være hverken salt eller mælk i. Og det udfordrer altså variationen i maden gevaldigt. Men vi er på vej, og som med alt andet håber jeg, at også den fulde overgang til voksenmad kommer af sig selv med tiden. Det tror jeg.

Indtil da har vi et par håndfulde favoritter til aftensmad, både vi og Nola holder af, som er i flittig rotation indtil mere bliver bygget på. Disse retter tipper jeg om nederst i indlægget, hvor jeg har lavet en mad-dagbog der forhåbentlig kan tjene til inspiration.

Vi prøver generelt at spise ret varieret med Nola og hun får ikke den samme ret to dage i træk (altså andet end havregrød om morgenen), men nogle gange kan jeg godt tænke, at det hensyn måske er lidt unødvendigt eller i hvert fald burde modereres lidt. Bevares, Nola spiser alt, og dét tror jeg godt kan have en sammenhæng med, at hun er blevet præsenteret for så mange forskellige madvarer, men behovet for at finde på nyt hver dag kan også bare nemt blive en hæmsko. Istedet ville jeg gerne have kunnet slappe lidt af i, at man i en periode ikke spiser så varieret, men til gengæld spiser man det samme hele familien, hvilket der også er en stor glæde i. Det vil jeg minde mig selv om med næste barn. At det er ok, at maden bliver lidt ensformig i perioder, og at rester et par dage i træk er ok. Det spiser Mads og jeg jo også selv.

Om snart bare en måned starter Nola i vuggestue, hvor hun forventes at kunne spise den varme mad, de får serveret til frokost, med en ske selv. Og der er vi ikke helt. Hun spiser selv med fingrene, og bliver ellers madet med ske eller gaffel af os. Når hun selv sidder med bestik, er hun mere optaget af at lege med det end med at få det i munden, så det er næste punkt, der skal trænes på vores mad-eventyr.

Inspiration til den babyvenlige mad

Det her punkt ved jeg, at I også er mange, der efterspørger. Inspiration til den babyvenlige mad, og ikke bare et tip om (ud)kogte grøntsager og kødboller, som ingen af os gider spise ret mange aftener i træk.

Og jeg er desværre også stadig udfordret på inspirationsfronten. Størst glæde har vi dog haft af Aarstidernes Babymad, der er en fin og yderst nyttig babykogebog. Derudover har Helen Lyng Hansen (også kendt som Netsundhedsplejersken) også lavet en Bog om Børn og Mad. Den har vi brugt en del når det kommer til dagsplaner og mad, men i forhold til inspirerende madlavning synes jeg desværre ikke, at den er meget bevendt.

Ellers kan jeg også anbefale dygtige Valdemars Ro og hendes opskriftsindex med inspiration til hverdagsfavoritter til familiens små.

En babys maddagbog

Morgenmad: Havregrød lavet på modermælkserstatning og vand. Hver dag. Kedeligt måske. Men Nola er glad for det, det er genkendeligt og mætter godt. Dertil vand i kop.

Formiddag: Varierer fra dag til dag, men enten klatkage lavet på havregrødsrester fra morgenen, 1 halv skive knækbrød (Wasa’s Crisp n’ wheat) eller 1 halv bolle med smør/smøreost. Dertil stykker af blød frugt (appelsin, kiwi, blød pære) eller frugtmos, eller en halv ostehaps. Nu hvor Nola er blevet 9 måneder har vi også introduceret hende til natural yoghurt, som vi serverer med lidt havregryn og frugt på toppen. Dertil vand i kop.

Frokost: 1 skive rugbrød med smørepålæg, skåret i bidder. Favoritterne er humus, leverpostej, smøreost, most avocado, broccolimos, makrel og torskerogn, så de kører i rotation fra dag til dag. Derudover kogte grøntsager eller avocado skåret i bidder, eller grøntsagsmos. Dertil vand i kop.

Eftermiddag: Grød. Enten øllebrød eller Landgrød. Dertil vand i kop.

Aftensmad: Her prøver vi virkelig at gøre en indsats for at tilbyde mad som både Nola og vi gider spise, og indtil videre er det disse retter der flittigst kører i rotation: Frikadeller, boller i karry, chicken tikka masala, laks, rødspætter, fiskefrikadeller, lasagne, bolognese, spaghetti meatballs. Der er stadig dage, hvor vi ikke lykkes med at finde på mad, der dur til både os og Nola, og de dage ender Nola så med et par kødboller af en art (enten fisk, svin, okse eller kylling), som vi har på lager i fryseren, kogte grøntsager og mos. Dertil vand i kop.

EN UPDATE PÅ HVORDAN DET GÅR MED AT FLYTTE BABY PÅ EGET VÆRELSE

I var rigtig mange, der tog jer tid at spille ind med jeres erfaringer på mit indlæg om at få baby på eget værelse, og det var simpelthen så rart at læse. Ikke fordi der jo er et endegyldigt facit på, hvordan man bedst lykkes med at få baby på eget værelse, når tiden er rigtig, men fordi det som førstegangsmor er rart at få bekræftet netop hvor mange måder, der er at gøre tingene på, som alle er lige rigtige. Så tak fordi I altid er der med gode råd og erfaringer. Virkelig!

Derfor synes jeg også, det er på sin plads med en update på, hvordan det så gik med at flytte Nola på eget værelse. Vi besluttede nemlig at benytte påskeferien som anledning til at give det en chance, nu både Mads og jeg var hjemme og dermed kunne aflaste hinanden. Hele ideen med at flytte hende ind var ikke som sådan at slippe for hende i soveværelset, men derimod et forsøg på at se, om det at flytte hende på eget værelse kunne give hende og dermed os en mere rolig søvn ovenpå et par måneder med opvågninger hver anden til tredje time natten igennem.

Sidste tirsdag flyttede vi hende så derind. Jeg med halvklamme håndflader og et temmelig berørt mor-hjerte, for det føltes ærligt talt lidt grænseoverskridende pludselig at skulle undvære hendes vejrtrækning og puslen ved siden af mig om natten. Heldigvis gik det ok med at få hende puttet. Bevares, længere tid end det normalt tager mig i soveværelset, men efter 20 minutters tid hvor jeg helt skævvredet forsøgte at nusse og synge for hende henover tremmerne i sengen, overgav hun sig til søvnen, og jeg kunne liste mig ud af hendes værelse og ned i sofaen.

De følgende par timer inden vi selv gik i seng, var vi oppe hos hende én gang for at give sutten. Tåleligt! Og som vi også er vant til det fra soveværelset. Allieret med babyalarmen gik vi derfor selv i seng, spændte på natten, og hvad der ventede os.

Og det var en nat fuldstændig som vi kendte den, vi endte med at have. Med en del opvågninger, tab af sut, gråd og hjælp til at skulle finde tilbage i ryg eller sideleje efter at være trillet om på maven. Og ind imellem turene fra soveværelse til børneværelse følte jeg næsten ikke, at jeg fik lukket et øje. Men hun blev på værelset natten igennem, og morgenen efter var jeg både stolt over at vi gjorde det, men sad også med en følelse af at være slået lidt tilbage i mor-gamet, for søvnen havde hverken været mere rolig for Nola eller jeg. Nuvel, det kunne vi nok heller ikke forvente os efter første nat i helt nye omgivelser, så vi indstillede os på at prøve en nat mere.

Nat to skulle dog vise sig at være endnu mere urolig end første nat. Med opvågninger engang i timen fra hun blev puttet og indtil midnat. Ved midnatstid var Nola ret ulykkelig, og jeg lykkedes kun med at få hende til at falde til ro med brystet. Hun faldt i søvn i mine arme, men hver gang jeg lagde hende tilbage i sengen, vågnede hun igen og fortsatte gråden. Efter at have brugt en time på den måde kapitulerede jeg, og hun kom med ind i soveværelset, hvor vi langt om længe faldt til ro, og fra klokken 2 til 6 sov hun lydløst ved siden af mig.

Tredje gang er lykkens gang, tænkte vi, og selvom vi efterhånden var ret modløse og helt enormt trætte, blev vi enige om at give det en sidste chance. Torsdag endte vi dog med at komme hjem senere end normal puttetid, og Nola var derfor faldet i søvn i bilen på vej hjem. Hun blev noget ked af at blive vækket, da bilen stoppede og hun blev løftet ud af autostolen, og for ikke at gøre ondt værre og først dér skulle hele møllen igennem med at putte på eget værelse, blev vi enige om, at hun kom ind og sov imellem os i dobbeltsengen. Hun faldt i søvn stort set med det samme, og sov uforstyrret indtil vi gik i seng et par timer efter.

Her blev det dog tydeligt, at løsningen med at sove i dobbeltseng ikke fungerede, for natten var urolig med mange opvågninger, og Nola manglede sin egen seng ved siden af til at have mere plads at boltre sig på.

Fredag var vi så tilbage hvor vi startede efter en nat i soveværelset. Skulle vi fortsætte kampen for en nat mere på eget værelse, eller skulle vi kapitulere og flytte sengen ind til os? Det var et svært kald, for havde vi virkelig prøvet nok? Eller skulle jeg lytte til mavefornemmelsen der sagde mig, at det ikke var rette tidspunkt med eget værelse? Mads endte med at beslutte det sidste for os, hvilket jeg var lettet over, fordi det nok også var hvad jeg håbede på. Således endte hun tilbage i egen seng i vores soveværelse efter to knap så succesfulde nætter på eget værelse.

Til gengæld er nætterne i soveværelset på mirakuløs vis forandret sig til det bedre. Siden fredag har vi nemlig været inde i et rytme, hvor Nola først vågner og vil have mad 3 timer efter hun er blevet puttet. Efter mad falder hun hurtigt i søvn igen, vågner derefter igen ca 3 timer efter for en omgang natmad, for så at sove i 5 timer kun afbrudt af en gang eller to hvor hun skal have sutten, hvorefter hun så er klar til at stå op klokken 7. Således er de 6-7 amninger jeg ellers længe stadig har ligget på takket være de mange opvågninger om natten, pludselig skåret ned til 4, hvoraf de 3 af dem godt nok ligger mellem klokken 19:45-02, men det kan jeg absolut godt leve med, fordi jeg stadig rammer den dybe søvn imellem afbrydelserne. 

Hvad der har gjort at nætterne pludselig er vendt til det bedre, har jeg ingen anelse om. Måske blev Nola så afskrækket ved udsigten til eget værelse, at hun besluttede at arte sig i soveværelset? Nok ikke. Faktum er blot, at vi lige nu sover bedre, end vi har gjort længe, selvom vi er tilbage i vante setup.

Har jeg så lært noget af forsøget med at flytte Nola på eget værelse? Ja. At det skal føles rigtigt både i maven og hjertet, før vi igen forsøger os med eget værelse. Ikke blot se rigtigt ud på papiret. Jeg skal nemlig passe på med at skele for meget til, hvad andre siger og gør, men istedet stole på at jeg kender mit barn bedst, og derfor også kan mærke, når tiden er rigtig til det skifte. 

Læringskurven som førstegangsmor er stadig stejl, men jeg vælger at tro på, at rigtig mange udfordringer med tiden helt løser sig selv uden at de skal gøres til en kamp, der ikke føles rigtig. 

HVORDAN FÅR MAN BABY TIL AT SOVE PÅ EGET VÆRELSE?

Nåh men jeg skrev jo igår, at vi ville prøve at putte Nola på eget værelse i aftes. Well, det skete ikke. Vi har tonsvis af dårlige undskyldninger for, hvorfor det ikke liiige er rette tidspunkt alligevel. Igår var det, at Mads ikke var hjemme om aftenen. Hvilket ingen forskel ville gøre, fordi det alligevel er mig, der putter om aftenen, som det er lige nu. Så ja, dårlige undskyldninger. Ledt på vej af, at vi jo i bund og grund ikke føler os klar til at bryde ud af den rutine, vi lige nu har, hvor Nola sover ved siden af mig i sin egen seng. Kan I også have det sådan? Svært ved at finde overskuddet til at lave om på en rutine med jeres børn, også selvom det måske kunne blive bedre på en anden måde?

Problemet med vores rutine er jo, at den ikke på noget tidspunkt har medført god nattesøvn for hverken Nola eller jeg. Og det kan sagtens være, at det at komme på eget værelse ikke kommer til at ændre noget på dét, men tænk nu hvis det gjorde. Den tanke fylder meget, og især den seneste tid hvor Nola på papiret burde sove bedre og flere timer i stræk, nu hvor amningen er gevaldigt reduceret til fordel for fast føde. Desværre er nætterne bare ikke blevet bedre af den grund. Langt de fleste nætter vågner hun nemlig stadig hver anden til tredje time og falder ikke i søvn igen, før hun bliver tilbudt brystet. Og den rytme har nu stået på i snart 9 måneder, og mens jeg indtil videre har kunne holde energien oppe trods så mange måneder med afbrudt søvn, kan jeg også mærke, at jeg efterhånden er ved at være godt og grundigt træt. Så vi skal have fundet overskuddet og viljen til at prøve at ændre den rutine. I første omgang ved at se om det, at Nola kommer på eget værelse, gør en forskel.

Men hvordan får man bedst baby til at sove på eget værelse? Det kunne vi virkelig godt bruge nogle gode råd til, eftersom vores erfaring på det område kan reduceres til, at vi ikke engang har kunne lykkes med at få Nola til at sove dagslure i sin seng indendøre. Så der er et stykke vej endnu, og vi er lidt uenige om fremgangsmåden herhjemme. Jeg har en ide om, at vi til en start skulle sove inde sammen med Nola på hendes værelse, så forandringen for hende ikke både bliver nye soveomgivelser OG at sove helt alene. Mads derimod synes det bliver at trække tingene lidt i langdrag og er istedet mest til, at vi bare putter hende derinde og selv sover i soveværelset ved siden af. Så ja, vi kunne virkelig godt bruge nogle gode indspark til, hvordan man griber overgangen til eget værelse af. Og I plejer heldigvis at være gode til at hjælpe en med-mor på bar bund, og jeg håber derfor, at I også denne gang vil byde ind med jeres erfaringer.

INSPIRATION TIL BABY SOMMERTØJ

II LANGÆRMET HELDRAGT II SOLHAT II SOMMERDRAGT II SOMMERSÆT II STRIBEDE OVERALLS II KJOLE II HELDRAGT II BLOOMERS II BUKSER II PRINTEDE FLÆSEBUKSER II BUKSER  II STRIKKEDE FLÆSEBUKSER II MØNSTERSTRIKKEDE BUKSER II BUKSER II II SHORTS II KORTE OVERALLS II KORTÆRMET HELDRAGT II 

Mens Mads og er Nola er igang med at gøre klar til aftensmaden, har jeg sat mig til rette med et glas vin (det gode ved at mængden af amninger er på retur) og computeren foran mig, klar til at kigge efter sommertøj til Nola. Er de af jer med børn mon også nået dertil?

Jeg har startet min søgning hos H&M, som jeg stadig synes har et af de største og bedste udvalg til baby, og samtidig er til at betale. Og jeg tænkte lige at dele nogle af de pæne sager, jeg kommer omkring, hvis nu I er flere, der mangler inspiration til babys sommertøj. Heller ikke idag er jeg nemlig blevet skuffet på min vej rundt hos H&M, for se lige nogle fine, enkle og neutrale sager, udvalget blandt andet byder på.

Kjolen med seler, flæsebukserne med mariehøne print og de strikkede flæsebukser er allerede klikket hjem, og indtil sommervejret er over os, bruger vi dem bare med en body under. Det er en god måde at forlænge sommertøjets anvendelighed. Jeg skal også have fundet nogle bløde bukser og nogle flere lette sommerdragter, og synes de her og denne er gode bud. Sættet med stropkjole og bloomers synes jeg altså også er noget så fint.