MOR-BEKENDELSER

Nola bliver to måneder i dag. TO! For de udenforstående lyder det måske ikke af meget, men jeg kan vitterligt ikke forstå, at hun allerede har været hos os i to måneder. Det er skørt. Ikke mindst fordi vores lille bitte baby slet ikke er så lille længere. Hun har taget to kilo på siden fødslen, og vejer nu knap 5 kilo, og hendes 49 cm er vokset til 56. Hun er gået hendes første tøjstørrelse op, og det var en smule vemodigt den anden dag at pakke hendes garderobe i størrelse 50 væk. Generelt er der bare sket så vanvittigt meget med hende og hendes udvikling de seneste uger, og vi har ikke længere en baby, der sover det meste af dagen væk. Nu småsludrer hun med os, og bevares, skælder også en hel del mere ud, når tingene ikke lige går så hurtigt, som hun gerne vil have de skal. Hun søger bevidst øjenkontakt, smiler, så vores hjerter smelter og begynder i det store hele at vise endnu flere glimt af hendes personlighed. Det er det vildeste. Både på godt og ondt. Livet som nybagt babyejer kan man jo nemt male lyserødt, men jeg vil hellere male det i alle de nuancer, sådan en tilværelse kommer i, og i anledning af Nolas to måneders “fødselsdag” starter jeg derfor en føljeton op med en god håndfuld ærlige mor-bekendelser. Værsgo …

  • Er jeg kommet til at kalde Nola for skrubfisse istedet for skrubsisse.
  • Er min rosinbollebegejstring nået et niveau, hvor jeg nærmest ikke kan være ude at trille med vognen uden jeg liiige skal hen forbi BRØD og tankes op.
  • Ser jeg for tiden oftere TV liggende på gulvet end på sofaen om aftenen, fordi Nola efter lang kamp har overgivet sig til at sove på sofaen, og vi ikke vil flytte hende af frygt for hun vågner igen. Whatever works, ikke?
  • Kæmper jeg stadig med at få Nola til at synes vinklen er en god ide. Pt bliver hun stiktosset og søger nærmest konsekvent brystet, når jeg forsøger mig med den. Formentlig fordi hun kan dufte mælk og dermed tror hun skal spise. Igen. #flødebaby
  • Elsker jeg når Nola er vågen, og vil hygge. Men jeg kan virkelig også godt lide, når hun sover.
  • Har jeg stadig ikke helt haft mod på at lade hende sove middagslur i barnevognen i gården. Hvad nu hvis de romaer, der ofte går på skralderov i vores gård ændrer præferencer og snupper Nola istedet? #hønemor
  • Er jeg lidt ærgerlig over, at Nola udelukkende ligner Mads. Bevares, han er flot, men jeg gad altså også godt kunne se lidt af mig selv i min datter … andet end den skæve lilletå, hun har arvet fra mig.
  • Har jeg været ude at cykle for første gang i to måneder. Det føltes skønt. Og virkelig hårdt. Følte mig tung og forpustet efter få minutter og jeg må erkende, at der vist er et stykke vej tilbage til min grundform. Måske mit overforbrug af BRØDs rosinboller heller ikke hjælper på det.

MINE BEDSTE KØB SOM NYBAGT MOR

Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke ligefrem er billigt sådan at beslutte sig for at gro en baby, og det kan være svært at navigere i hvad der er nice og need to have. Indlægget kommer ikke til at være det endegyldige svar på det, men som den lykkelige indehaver af en nu 6 uger gammel baby har jeg alligevel gjort mig en del erfaringer med, hvad der for os har været uundværlige køb, og som jeg så afgjort vil anbefale andre moms-to-be at sætte ret højt på baby-shoppelisten. 

Lansinoh salve. Mirakel creme til ømme og revnede brystvorter. Og tro mig, dem får du, så du kan lige så godt være på forkant og købe salven fra start. Den kan bl.a. findes HER.

Bibs sutter. Uundværlige til at give baby tryghed, og desuden aflaste førnævnte ømme bryster, hvis det er tryghed og ikke sult, suttetrangen handler om. Bibs sutter i str. 2, skulle efter sigende være dem der ergonomisk er bedst, hvis du ikke vil risikere at komme i problemer med babys sutteteknik. Vi præsenterede sutten for Nola allerede da amningen var fint etableret på fjerdedagen, og den har seriøst været guld værd. Sutterne har jeg købt hos BÖF HER, der har så mange fine farver at vælge imellem. 

Bodyer med kimonolukning. Jeg havde fra flere hørt, at det var en god ide helt at undgå bodyer uden kimonolukning til de helt små babyer, og jeg må indrømme at jeg måske nok tænkte “slap nu af, hvor svært kan det være med en body, der skal over hovedet?”. Fast forward til vores sidste dag på barselshotellet, hvor Nola for første gang skulle i tøj. På grund af bleuheld og gylp endte vi med at måtte skifte body tre gange inden for ganske kort tid, og her er der altså bare 100 gange nemmere, når den kan skiftes uden at utilfreds baby skal have noget nedover hovedet. Således tilslutter jeg mig koret, der messer bodyer med kimonolukning. Det vil du ikke fortryde. H&M har flere fine og budgetvenlige bud i øko bomuld, fx DEM HER og lets face it, tøjet bliver udsat for lidt af hvert, så overvej lige en ekstra gang om det virkelig er værd at forkøbe dig i dyre sager til en start. 

Svøb. Det er en ret stor omvæltning for baby at komme ud i den store vide verden, og hos os har det betydet en baby, der sover virkelig uroligt, fordi hun konstant spjætter med arme og ben og dermed får vækket sig selv. I barselsgave af en veninde fik jeg et svøb, og det er altså ret genialt til at give baby tryghed og ro, fordi man med et svøb kan efterligne den følelse baby havde af at ligge inde i maven. Liewood laver nogle fine nogle HER

Vaskbare ammeindlæg. Personligt havde jeg ikke lyst til at få en vane med at bruge engangsammeindlæg, da det er spild af både penge og miljøressourcer. Istedet har jeg købt nogle vaskbare fra mærket CLOSE. De er bløde og lækre, perfekt formet efter brystet, og så har jeg endnu ikke oplevet at mælken trænger igennem. Jeg har købt to pakker, så jeg ikke behøver at vaske hver dag, og de penge er altså givet godt ud. Find dem HER.

bObles kylling. Super hjælp til nakketræningen, hvis man som os har en baby, der ikke synes det er vanvittigt interessant at skulle træne at holde hovedet m ved egen kraft. Kan bl.a. købes HER.

Uendelig mængde stofbleer. Mens jeg var gravid og researchede på babyindkøbslisten, stødte jeg flere gange på kommentarer, hvor mødre mente, at man burde købe 30-40 stofbleer. Jeg tænkte dette var et klassisk eksempel på overdrivelse fremmer forståelsen, og følte mig fint dækket ind med de 10, jeg til en start havde købt. Men ved I hvad? Man bruger stofbleer til seriøst alt, og jeg har efterfølgende været ude at købe yderligere et par stakke, så jeg nu har omkring 20 i alt – og vi er stadig nødt til at vaske dem sådan ca hele tiden. Jeg har en i brug til gylp, et par stykker i pusletasken, der ligger en på puslebordet, en i baby nest, i slyngevugge og i barnevogn. De er alle vegne, og skal skiftes hele tiden, så nej, man kan ikke få for mange. Jeg har både købt nogle lidt finere fra bl.a. Ferm og Cam Cam, men dem der især er uundværlige er de helt neutrale, som kan tåle lidt af hvert. Her er jeg glad for de ublegede fra COOP

Olivy creme. Uundværlig til bleskift, hvor den er god til at modvirke og afhjælpe røde og sarte blenumser. I øvrigt genialt at den gør vand overflødig, og så har den milde olivenduft den smarte sideeffekt, at den neutraliserer lugten af hvad der nu ellers gemmer sig i bleen. Kan købes HER

Bedside crib. Jeg er så latterligt glad for, at vi har kunne låne en bedside crib af min veninde. Det gør, at jeg kan blive liggende i sengen, hvis Nola har tabt sutten, har brug for en kærlig hånd på kinden, eller bare skal løftes over i sengen for at blive ammet. Og hvis ikke vi havde lånt os til en, så havde vi afgjort været ude at købe en istedet. Vi har DENNE

Baby nest. Nola elsker at ligge i hendes nest, og derfor elsker jeg den. Hun ligger i den på sofaen, på gulvet, på spisebordet, i hendes bedside crib, og kanten på nesten gør, at man aldrig behøver bekymre sig om, om hun skulle få møffet sig selv ud af den. Vi har valgt en i økologisk bomuld fra Müsli

MIN FØRSTE MÅNED SOM MOR

Nola har rundet hendes første måned, og det er fuldstændig skørt så stærkt tiden går. Tænk sig at jeg har været mor i 39 dage. Det føles stadig helt vildt. Men hvordan er det egentlig gået med at lande i mor-rollen? Med amning, søvn, overskuddet – eller manglen på det samme? Det giver jeg en ærlig status på i dagens skriv.

Amning

Amningen var sådan en ting, jeg virkelig håbede ville komme naturligt, men som jeg også inden fødslen var ret indstillet på, at vi ville prioritere at få professionel hjælp til, hvis den skulle vise sig at drille. Jeg har hørt om tilpas mange, som ulykkelige har måtte kaste håndklædet i ringen, fordi amningen aldrig kom til at fungere, og jeg ville gerne undgå at blive en af dem. Der kan selvfølgelig være mange årsager til, at man ikke ender med at amme, men en del af tilfældene tror jeg hænger sammen med, at man ikke på fødegangen får en ordentlig hjælp til at etablere en god amning. Når man derfor kommer hjem og mælken løber til, er der mange, hvor teknikken ikke er på plads, og det ender derfor med at blive en smertefuld omgang, som hverken mor eller baby er tjent med.  Og her kan private jordemødre og ammekonsulenter ofte være en god hjælp, og vi endte da også med på fjerdedagen at gøre brug af sidstnævnte, men mere om det om lidt.

Jeg havde allerede i de sidste måneder af min graviditet en del råmælk i mine bryster, og efter at have ligget hud mod hud i nærmest 24 uafbrudte timer efter fødslen, var jeg ret sikker på, at det i hvert fald ikke ville blive et problem at få mælken til at løbe til. Og det gjorde den også. Og mere til. Allerede to dage efter fødslen, da vi var ved at skulle tjekke ud af fødegangen, stod jeg nemlig med to overspændte og brændende varme bryster. Et hurtigt tjek med jordemoderen på fødegangen forsikrede mig om, at det var helt perfekt, for det betød, at min mælk nu var løbet til, hvilket trods alt er en ret vigtig forudsætning for at komme i gang med amningen.

Selvom Nola spiste 8 gange det første døgn, efter vi var kommet hjem, var det som om, mælkespændingerne ikke rigtig aftog, og om lørdagen, tre dage efter jeg havde født, var mine bryster nu så hårdt pumpede, at Nola slet ikke fik ordentligt fat længere. Jeg mistænkte, at det måske handlede om, at hun ikke havde en korrekt  sutteteknik og derfor ikke fik tømt mit bryst, og vi fik derfor tid samme aften hos en ammekonsulent på Babyinstituttet, som jeg havde fået anbefalet af en veninde.

I stedet for at øve sutteteknik endte den halvanden time lange konsultation dog med at mine bryster manuelt blev pumpet fri for mælk, fordi mine spændte bryster åbenbart var på vej mod en brystbetændelse. Forklaringen var en overproduktion af mælk, så selvom Nola lystigt spiste, havde jeg alt for meget mælk til, at hun kunne følge med. Hun nåede derfor aldrig ind til den fede mælk, som således endte med at klumpe sig sammen i mit bryst, mens mere løb til. Vi blev sendt hjem med en brystpumpe og instruktionen om, at jeg de kommende dage blev nødt til at pumpe ud, så længe mine bryster var helt hårde.  Ikke lige den ammestart, jeg havde håbet på, og den følgende uge gik med at pumpe ud 3 gange om dagen, mens jeg ammede Nola yderligere 5 gange dagligt. Jeg frygtede lidt, at udpumpningerne ville forstyrre min naturlige mælkeproduktion tilpasset Nolas behov, men heldigvis tilpassede den sig efter en uges tid, og jeg kunne herefter smide pumpen. Sådan en lettelse, for hele showet med at pumpe ud synes jeg godt nok var lidt træls.

 

 

Siden da er det gået fint med amningen. Altså jeg synes det niver og spænder ret meget i brystvorterne, lige når Nola bliver lagt til og de første par minutter, men herefter går det over, så det kan jeg godt leve med, selvom jeg har fået prædiket, at amning slet ikke må gøre ondt.

I dag ammer vi 7-9 gange om dagen, og det kan tage alt mellem 10 minutter og en time afhængig af tidspunktet. Jeg er virkelig glad for, at amningen fungerer, men må også indrømme, at jeg synes det er lidt hårdt at bruge så mange timer hver dag på at amme, så glæder mig lidt til, at Nola på et tidspunkt kan nøjes med at spise hver 3.-4. time i stedet for hver 2.-3. som det er i dag.

I går ammede jeg for første gang på ude i byen, da Nolas sult meldte sig, mens Mads og jeg var ude at spise frokost. Indtil da har jeg kunne time det med, at spise hende af derhjemme, så jeg har været lidt spændt på, hvordan det ville gå med at amme ude i det offentlige rum. Det gik heldigvis fint, og selvom det lyder skørt, var det faktisk lidt en sejr for mig, nu at have klaret det. Det er nemlig trods alt lidt noget andet sådan at hive brysterne frem ude i det fri fremfor hjemme i privaten.

Søvn

Som nybagt mor er sammenhængende søvn en by i Rusland. Men det vænner man sig til. Nola sover stadig max 3 timer ad gangen (de fleste dage og nætter kun 2) og selvom jeg kan snuppe 3-4 af de træk om natten, så bliver man altså ikke rigtig udhvilet, når man konsekvent kun sover et par timer ad gangen før man igen skal op og være noget for en anden. De første uger har jeg været så høj på alt det nye, men jeg kan godt mærke, at trætheden begynder at melde sig seriøst på banen, og jeg går lidt rundt som en søvnzombie i de her dage. Jeg har hørt fra flere, at babyer når de er omkring fem uger gamle begynder at sove lidt mere igennem om natten, så det hepper jeg i den grad på, også kommer til at gælde her.

Heldigvis tager Nola sig nogle gode lure i løbet af dagen, men jeg er simpelthen for dårlig til at lægge mig og sove sammen med hende, og i stedet ender jeg med at have gang i alt muligt herhjemme, hvilket er mit frirum. Om aftenen kan jeg heldigvis få lov til at snuppe et par timer på sofaen, og det hjælper lidt til overskuddet om natten.

Overskud

Og apropos overskud, er jeg virkelig imponeret over, hvad man kan hive sig selv op til som nybagt mor. Selvom nætterne er stride, er det som om, man lidt glemmer det igen, når solen står op, og en ny dag, hvor jeg er nogens mor, går i gang. Jovist, tingene tager lidt længere tid, lejligheden er ikke så ryddelig, som den plejer og lunten over for Mads kan være lidt kortere. Sidstnævnte gælder især om natten. Men her har vi en regel om, at hvad der bliver sagt om natten, tæller ikke, og vi er i øvrigt begge to ret gode til at sige undskyld morgenen efter. Men ellers så synes jeg egentlig, at det går ok med overskuddet, og især er jeg faktisk ret stolt over, at det stadig lykkes mig at opretholde en rimelig kadence herinde på bloggen. Jeg kommer sågar i bad hver dag, får hængt vasketøj op, spiser nogenlunde anstændigt (i hvert fald til hovedmåltiderne – alle de snacks der ryger indenbords derimellem behøver vi ikke tale om her). Og ja, det er alt sammen på bekostning af førnævnte søvn, men det giver mig overskud, at opretholde en eller anden form for normalitet i forhold til, hvordan tingene plejede at være, og så må jeg jo sove på et andet tidspunkt.  

Kroppen

Hvis ikke man i forvejen var fascineret over kroppen, så bliver man det dælme i løbet af en graviditet. Jeg synes det er lige dele forunderligt og fantastisk, hvad der sker med kroppen, mens den gror et lille bitte menneske, og selvom jeg de seneste mange år har været ret kontrolleret omkring min krop, så nød jeg at se den gøre det, som kvindekroppen er skabt til.

Jeg var heldig at have en problemfri graviditet, der på mange måder tillod mig at fortsætte min dagligdag som jeg plejede i forhold til spisevaner og træning. Måske det også er en del af forklaringen på, at jeg kunne nøjes med at tage 13 kilo på i løbet af min graviditet, og ikke var plaget af bækkenbundssmerter eller væske i kroppen.

Billede fra henholdsvis 5 dage før fødslen, 1 uge efter og 1 måned efter

Allerede en uge efter fødslen, havde jeg smidt 9 kilo, og taget i betragtning af at Nola kun vejede knap 3 kilo ved fødslen, synes jeg faktisk, at det gik lige stærkt nok med at barbere kiloene af vægten, ikke mindst fordi det også kræver en del energi at få kroppen til at producere mælk nok til amningen. Jovist, jeg glæder mig da til at være tilbage på min startvægt, men jeg har ikke travl med det, og lige nu nyder jeg faktisk min bløde mor-mave, fordi den er et yderst håndgribeligt bevis på, hvad min krop har brygget på i over 8 måneder, og det fantastiske lille væsen der kom ud af det.

Til gengæld kan jeg mærke, at jeg glæder mig til, at jeg for alvor kan begynde at bruge min krop igen. Jeg savner at bevæge mig mere end de korte ture, jeg indtil videre triller med barnevognen, og jeg håber snart, at min blødning efter fødslen er helt væk, så jeg stille og roligt kan starte op med hjemmetræning – måske ovenikøbet en tur hen i fitness – og nogle lange gåture, som trods alt giver lidt mere frihed end bare at trille rundt på Vesterbro og ellers være tvunget med bussen. Jeg savner at have en stærk krop, og jeg savner ikke at være begrænset fysisk. Det hedder sig, at efterfødsels-blødningen bør være stoppet efter 8 uger, så jeg håber, det også er tilfældet her!

Mentale omvæltning

En ting er den fysiske omvæltning, noget andet er den mentale, og det er især her, at jeg har oplevet de største udfordringer. Jeg skal nemlig være ærlig og indrømme at jeg synes det at gå fra at have al frihed i verden og næsten altid kunne sætte dagsordenen som det passer mig, til nu pludselig at være underlagt et andet menneskes behov 24/7 det er hårdt. Det er hårdt ikke at kunne sove, når det passer mig, at spise når det passer mig, gå en tur og generelt bare få klaret de gøremål, som jeg er vant til selv at kunne klare i et snuptag. I stedet kan jeg nu pludselig kun planlægge 2-3 timer frem, og ikke engang det kan man være sikker på vil holde stik. Og dét skal jeg vænne mig til. At tingene ikke længere er på mine præmisser, men i stedet på Nolas, som jo er 100% afhængig af mig.

Jeg elsker Nola, og jeg elsker at være hendes mor. Men jeg elsker ikke betingelsesløst at være mor. Ikke endnu i hvert fald.  På det punkt husker jeg stadig lidt for tydeligt, hvordan det var kun at have ansvaret for mig selv og ikke for et lille menneske, hvis behov ikke sådan lader sig styre eller tilrettelægges efter mit skema. Jeg ved ikke, om det er normalt at have det sådan som mor, men jeg håber det lidt, ligesom jeg håber, at jeg med tiden vænner mig mere til, at tiden hvor jeg kunne sætte mig selv og mine behov først, er forbi for nu.

10 TING DER HAR OVERRASKET MIG VED AT BLIVE MOR

I dag er det fire uger siden at Nola blev en del af vores liv og på et splitsekund vendte op og ned på vores verden, som vi kendte den. Jeg kan stadig ikke helt begribe, at der allerede er gået fire uger. Det føles jo som i går, at jeg første gang mærkede hendes varme, bløde (og fosterfedtklistrede) krop mod min, mærkede hendes små fingre gribe om min finger, hendes hjerte banke i hendes lille brystkasse og hendes øjne skue ud mod den store, vide verden hun med ét var ankommet i. Samtidig er det også helt vildt hvor hurtigt man alligevel finder ind i en eller anden form for ny rytme med sådan et lille menneske, og selvom det ville være løgn, hvis jeg sagde, at det føles som om hun altid har været her (på det punkt kan jeg stadig godt huske, hvordan det var, ikke at skulle tilrettelægge alt efter et andet menneskes behov), så føles livet uden Nola alligevel ret langt væk. 

Mens jeg var gravid, var en af de føljetoner jeg hyggede mig med at lave, den om hvad der overraskedede mig ved at være gravid. Og hvis der var mange overraskelser ved at være gravid, så kan du gange det med 1oo som nybagt mor. Alt er nyt og uventet, og jeg tænker derfor at fortsætte føljetonen men blot med fokus på de overraskelser som min nye tilværelse som mor byder mig. Her er de første 10 af slagsen …

  1. At der findes noget, der er værre end at vågne op badet i sved; at vågne op badet i modermælk. Det sker ca. hver nat.
  2. At man bliver ikke så lidt entusiastisk over mængden af tis eller lort der er at finde i babys ble
  3. At babyer åbenbart har en fordøjelse, vi andre kun kan drømme om. Nola har seriøst kun lige givet slip på brystet, før der er kontant afregning i bleen. Hvilket er perfekt timet med at hun selvfølgelig lige er faldet i søvn. Efter bleskift kan vi så starte forfra. I de tidlige morgentimer bruger jeg gerne en god time på at amme og skifte ble og så forfra igen.
  4. At min krop åbenbart tror jeg har fået to 5kilos babyer, hvilket til en start resulterede i en overflod af mælk, eftersom vores lille 3kilos datter nok har en glubsk appetit, men altså ikke nok til at holde mælkeproduktionen i skak på nuværende tidspunkt #hejbrystpumpe
  5. Hvor vanvittigt nederen det der brystpumpe-life er. Jovist, det er rimelig lækkert at komme af med overspændte, dirrende mælkebryster, men hele arbejdet med at skylle, vaske, og skolde sutteflasker og pumpeudstyr et par gange om dagen, det gad jeg altså godt slippe for.
  6. Hvor meget man kan savne sin baby, der sover middagslur. Også selvom man for 10 minutter siden var ved at sætte hende billigt til salg, fordi hun ikke ville falde i søvn.
  7. At man nærmest går rundt i ring om sig selv, og ikke ved, hvad man skal tage sig til, når baby ikke kræver din opmærksomhed, et bleskift eller mad. Hvad skal jeg så lave?
  8. Hvor mange gange man i løbet af babys lur lige er henne og løfte dynen for at sikre sig, at der stadig er en vejrtrækning. Det var årsagen til, at jeg de første tre nætter ikke fik lukket et øje. Hvad nu hvis der skulle ske noget, mens jeg sov?!
  9. Hvor hurtigt nattens manglende søvn og frustrationer er glemt i det sekund din datter slår øjnene op og er klar til at tage imod din kærlighed
  10. Hvor syret der et at være nogens mor. Jeg kniber dagligt mig selv i armen og fniser fjoget til Mads, ved tanken om, at den baby, som ligger der og sover i sin nest, rent faktisk er vores. For altid <3

MIN FØDSELSØNSKELISTE

I var en del, der gerne ville se vores fødselsønskeliste, og det kan jeg egentlig godt forstå. Selv brugte jeg også en del tid op til min fødsel på at søge inspiration til vores, og hvis nu jeg kan hjælpe nogle af jer i retning af en ønskeseddel, som giver jer den bedste forudsætning for en god fødselsoplevelse, vil jeg hellere end gerne det.

Vi er jo alle forskellige med individuelle behov og præferencer, og vores ønskeliste skal derfor ses i lyset af, hvad Mads og jeg vurderede ville fungere godt for os i en fødselssituation. Måske noget helt andet giver mening for jer, men ikke desto mindre kan jeg kun på det varmeste anbefale at gøre sig nogle tanker om sine ønsker og få dem skrevet ned, så de kan leveres videre til jordemoder, når fødslen er oppe over. For os gjorde det nemlig en stor forskel for hele fødselsoplevelsen, at vi følte, at den var tilpasset os og vores ønsker, og selvom man jo aldrig kan udstikke en liste med krav til en fødsel, så kan man helt bestemt godt gøre sig nogle tanker om, hvordan man i den ideelle verden håber den kommer til at se ud, og så tør jeg næsten godt garantere, at jordemoder vil gøre alt, hvad hun kan for at imødekomme dine og jeres ønsker.

Her er hvordan vores fødselsønskeliste tog sig ud:

Hvem er Line og Mads

Vi er kærester på 7. år og glæder os meget til at møde vores ønskebarn lige om lidt. Mads er en evig optimist , mens Line er lidt mere en grubler med tendens til at (over)bekymre sig.

Vores ønsker til fødslen

  • Kommunikation. Hellere for meget end for lidt.
  • Vi vil gerne føle os vejledt.
  • Håber på en afslappet stemning med tid og mulighed for dialog undervejs.
  • Gerne opfordres til masser af bevægelse undervejs i fødslen.
  • Vil som udgangspunkt gerne undgå medicinsk smertelindring med mindre situationen kræver det.
  • Vil istedet meget gerne forsøge med vand, rebozo og akupunktur som smertelindring.
  • Vil gerne spille musik på fødestuen.
  • Ved kejsersnit er det vigtigt for os, at vores datter så hurtigt som muligt kommer op til os, og vi får et øjeblik sammen som familie.
  • Vil gerne vente med at afnavle så længe som muligt.
  • Vil gerne undgå Syntocinon indsprøjtning hvis jeg har blødt mindre end 500ml.
  • Vil gerne vente med K-vitamin indsprøjtning til baby til børneundersøgelsen to timer efter fødsel.

Vi endte med en drømmefødsel, hvor vi efterfølgende kunne sætte hak ud for stort set alle vores ønsker, takket være verdens bedste jordemoder som i den grad udviste forståelse for vores liste og gjorde alt hvad hun kunne for at imødekomme den.
Har I spørgsmål til nogle af punkterne på vores liste, så bare spørg løs.