24 TIMER PÅ BARSEL

Jeg tænkte, det kunne være lidt sjovt at prøve at tage jer med til en dag i barselsland, så i mandags førte jeg en slags logbog for dagen for dermed at kunne berette om, hvordan en typisk dag foregår. Eller altså, så typisk som en dag nu kan blive med en af de mest utilregnelige roomies, man kan finde; en baby.

Da jeg selv ventede Nola kom jeg forbi et lignende indlæg hos Lullumut, og jeg synes det var så fint – og også lidt angstprovokerende – at få et ærligt indblik i livet med en baby, og om hvor krævende det til tider kan være, ikke at kunne tilrettelægge noget som helst efter dit eget hoved. 

Nåh men altså 24 timer i mit liv, sæt igang …

03:28 – Nola melder sig til en gang natmad, og hun spiser i 20 minutters tid, hvorefter hun falder i søvn ved brystet. Hun har indtil nu sovet i min armhule, men jeg prøver herefter at liste hende tilbage i hendes bedside, så jeg slipper for at sove videre i en skæv krampestilling for at give plads til både en livlig lille dame og hendes far i vores 1.40 seng. Hun vågner da jeg flytter hende. Selvfølgelig. Jeg bruger 20 minutters tid på at nusse hænder og pande for at få hende til at falde til ro.

04:11 – Som hun lidt har fået det for vane, så er det som om, Nolas tunge søvn kun rækker til klokken 4, og herefter begynder hun at mosle rundt i søvne, og min dybe søvn bliver derfor også afbrudt. Sutten tabes, gråd, tilbage ind igen, forfra. Man vænner sig til det. Men tror aldrig man bliver god til at agere den form for pauseunderholdning midt om natten.

05:55 – Mads’ vækkeur ringer, og han lister op og afsted på en løbetur. Nola vågner heldigvis ikke, og lader til at være faldet godt i søvn. Jeg bliver liggende og nyder den varme dyne, mørket og STILHEDEN. Scroller lidt rundt på de sociale medier, selvom jeg egentlig burde sove videre også.

06:37 – Nola er vågen og hun kommer over ved siden af mig i sengen, hvor vi bliver liggende og hygger lidt sammen med Mads, der er tilbage fra løbetur og lige er kommet ud af badet. Nola er en sand fest om morgenen, og jeg elsker lige præcis det her tidspunkt på dagen.

06:54 – Den lille dame er sulten og morgenmaden indtages liggende i dag. Tænk nu hvis hun faldt i søvn igen … Det gør hun ikke, og vi står op, da hun er færdig med at spise. Hun kommer ned i stuen til hendes far, og jeg snupper et hurtigt bad, sætter en vask over og kommer i tøjet.

07:40 – Mads sørger for morgenmad og underholdning af Nola i “TV-køkkenet”, mens jeg stryger hans skjorter #teameffort. Der er tid til at vi begge sidder ned og spiser morgenmad, mens Nola pludrer i skråstolen og kaster hendes kærlighed på seneste skriggrønne hit fra Lamaze.

08:00 – Vi går op og pusler, får rent tøj på og leger lidt på puslebordet, mens Mads gør sig klar til at smutte afsted på arbejde. Nola og jeg kører herefter dagens første træningspas med nakketræning – ikke til hendes store begejstring, eftersom hun stadig kun har tålmodighed til max fem minutter på maven før hun bliver stiktosset.

08:36 – Det er tid til dagens første lur. For os fungerer det rigtig godt, hvis Nola bliver puttet 1,5-2 timer efter hun har fået mad, da hun ellers bliver overtræt og helt umulig at få til at falde til ro. Hun kommer i tøjet og bliver puttet i barnevognen, som stadig er det eneste sted, jeg kan få hende til at sove i dagstimerne. Jeg triller en tur med hende i gården.

08:45 – Hun sover. Jeg snupper lige ekstra runde for at være sikker på, hun sover tung, og lister herefter tilbage op i lejligheden. Der bliver sat vand over til en kop varm te som det første, for du ved aldrig, hvornår baby igen melder sig. Jeg kører en lyn-oprydning efter morgenmaden, og sætter mig til rette foran computeren og begynder på dette indlæg.

08:59 – Nola græder. Hun har tabt sutten. Men hvor er den? Jeg leder febrilsk, mens Nolas gråd gør hende mere og mere vågen. Minder mig selv om, at det måske er på tide med en suttesnor. Fundet! Hun lå selvfølgelig på den. Tilbage i munden og jeg står og vugger vognen et par minutter. Hun overgiver sig heldigvis hurtigt.

09:04 – Tilbage op i lejligheden, den endnu varme te og dette blogskriv. Hvis jeg er heldig, så snupper Nola et par timers lur, og jeg håber derfor, jeg også kan nå et blogskriv til i dag og måske ovenikøbet lidt tid på sofaen.

09:36 – Vågen igen. Denne  gang kigger hun bare åndssvagt på mig da jeg prøver at slippe afsted med at stikke hende sutten igen og ellers vugge hende i vognen. Vi triller igen så. Det er selvfølgelig også en måde at nå mine 10.000 skridt, som jeg stadig er lidt optaget af.

09:54 – Tilbage oppe i lejligheden. Forsøger mig med endnu en kop te, og arbejder videre med blogskriv.

11:00 – Der er lyd fra barnevågnen, og jeg tager Nola op. Hun er eddikesur, fordi hun havde glemt, at hun åbenbart for længst var blevet sulten, så nu skal det gå stærkt med at få åbnet op for mælkebaren. Det gode humør vender heldigvis tilbage, så snart hun har fået mad. Bagefter hygger vi med at lægge vasketøj sammen, mens Nola underholder på hendes dyne på gulvet. Man kan godt blive lidt rundtosset af at skulle underholde en baby hele tiden, så jeg nyder, at bare det at kunne snakke med hende, mens jeg ordner vasketøj, er med til at aktivere hende. Det er dog begrænse hvor længe jeg kan slippe afsted med at snakke om vasketøj, så vi går igang med mavetræning, og slutter af med hygge på Nolas præmisser. Med sang og legetøj.

12:11 – For mit vedkommende er det blevet frokosttid og det bliver til to hurtige rugbrødsmadder. Nola gaber, så vi skal vist til at gøre hende klar til lur igen.

12:20 – Hun bliver puslet, og derefter pakket i tøjet, så hun er klar til barnevognslur.

12:39 – Jeg triller afsted mod Fisketorvet for at klare indkøb, finde savlesmæk og hue til Nola, en genopfyldning på cleansing foam til mig … og well, håbe på Nola sover.

13:59 – Hjemme igen. Nola endte selvfølgelig kun med at sove en halv time, og lå ellers og sugede indtryk til sig fra butikkerne. Fem minutter før vi var hjemme overgav hun sig. Hvilket ikke var meningen, for hun skal gerne nå at have mad, inden vi skal ud af døren igen om tre kvarter. Nåh, hun får lov at blive liggende til en start, mens jeg pakker indkøb ud, og bruger 10 minutter foran computeren til at skrive videre på indlægget her.

14:16 – Jeg lirker hende op ad barnevognen, ud af tøjet og lægger hende til brystet. Hun vågner undervejs, og falder derefter i søvn igen. Super. Hun er træt, og jeg har lidt dårlig samvittighed over, at hun ikke fik lov at sove videre i barnevognen, men deadlinen for valg af vuggestue nærmer sig, så jeg kan ikke strække besøget længere.

14:45 – Nola er kommet i bæreselen, og vi bevæger os mod vuggestuen. Hun plejer at gå ud som et lys, når hun kommer i selen, men ikke i dag. Tyder på hun er nået til overtrætheds-stadiet, men i det mindste er hun endnu ikke stukket i et skrig.

16:13 – Vuggestue besøg overstået og vi er nået hjem igen. Nola endte med at sove en halv time i selen undervejs, men vågnede igen, da vi var til at være færdige med rundvisningen. Jeg pusler hende og hun bliver lagt på aktivitetstæppet, som jeg plejer at kunne vinde et kvarters tid til at lave andre ting. Gå på toilettet fx.

17:04 – Det er blevet spisetid for den unge dame, og eftersom hun siden sin formiddagslur kun har sovet 2×30 minutter, tager vi amningen liggende inde i soveværelset, og hun falder i søvn ved brystet. Det kan vise sig både at være en genial eller gal plan. Jeg skal nemlig ud og spise med to veninder, og mit håb er lidt, at Nola bare sover en time til halvanden og derefter er klar på lidt hygge med sin far, inden jeg er tilbage fra middagen og kan amme og putte hende rigtig i seng. Hvis hun derimod tror, at hendes nat starter nu, så frygter jeg lidt at vi skal have en nattefest. Nåh, vi må se.

17:39 – Jeg når lige akkurat at skifte tøj, friske makeuppen up og skifte barselsknolden ud med en glimmerklemme i håret, og så græder Nola fra soveværelset. Sutten er åbenbart ikke nok, så hun bliver tilbudt det andet bryst, og spiser videre. Længe. Min middagsaftale starter klokken 18, så jeg skriver til pigerne, at jeg bliver lidt forsinket.

18:15 – Jeg kommer ud af døren, og sætter kurs mod Pizzeria 54, og den første middag ude uden baby. Hun sover derhjemme, men ikke tungt, så er spændt på, hvor længe den holder. Om ikke andet er hun mæt, og det er første skridt på vejen mod en tilfreds baby. Så må Mads finde en måde at håndtere trætheden på.

19:30 – Det er vildt hyggeligt at være ude med pigerne igen, og det er rart at forlade babyboblen derhjemme for en stund. Jeg tillader mig selv en aperol spritz til maden, og den giver altså varmen i kinderne, når man ikke har drukket stærkere alkohol en øl og et lille glas vin i et helt år. Men jeg nyder den, og maden, som afgjort er en anbefaling værd.

20:38 – Mads sms’er a Nola er sulten, og når dét behov sætter ind, plejer det at skulle gå stærkt, hvis man vil afværge de værste gråd-kriser. Jeg samler mig sammen, krammer pigerne farvel og suser hjemad. Det har været skønt at være ude, men nu glæder jeg mig også til at knuge min lille baby ind til mig igen.

20:49 – Nola har underholdt sin far det meste af aftenen, så hun er både træt og sulten. Vi ligger os i soveværelset til en godnat-omgang i mælkebaren, og hun går ud som et lys, men spiser videre i søvne i et stykke tid.

21:20 – Hun sover tungt, og det samme trænger jeg til. Jeg er træt, og lidt døsig ovenpå spritzen, så jeg begynder så småt at gøre mig natklar. Aftenerne bliver lidt korte, når man går i seng allerede på det her tidspunkt, men jeg har lært, at det er godt givet ud, for man ved aldrig, hvad natten bringer. Forhåbentlig den i nat bringer ro. Vi må se.

21:45 – Jeg ligger i sengen, klar til at følge Nola trop og overgive mig til søvnen. Som noget relativt nyt prøver vi at lade hende blive liggende i sengen, ved siden af mig, fordi hun ellers har det med at vågne, når vi forsøger at flytte hende. Mads ligger så omvendt i sengen, med hovedet i fodenden, for at vi på den måde ikke kan være der. Det er ikke særlig romantisk, men hvis det sikrer bedre søvn, så ved jeg godt, hvad vi lige for tiden vælger, Zzzzz ….

01:07 – Nola har sovet lydløst indtil nu, så jeg har fået tre gode timers søvn. Yes. Nu er det til gengæld tid til nattens første måltid, og således slutter – eller begynder om man vil – min dag i barselsboblen.

10 TING DER HAR OVERRASKET MIG VED AT BLIVE MOR #2

I næste uge har jeg været babyejer i tre måneder. I kid you not. Det er altså et kvart år siden jeg sidst havde en sammenhængende nattesøvn, og det i sig selv er en rimelig vanvittig tanke, men selvfølgelig ikke nær så vildt som det faktum at vores Nola snart har været hos os i 100 dage. Har jeg så vænnet mig til at livet for altid er forandret? Det begynder at hjælpe på det. Har jeg glemt hvordan det var ikke at være indehaver af en baby? Ikke engang tæt på. Omend mindet om førnævnte sammenhængende søvn begynder at føles fjernere og fjernere. Er jeg landet så meget i min nye tilværelse, at mor-rollen er uden overraskelser? På ingen mulig måde. Derfor har jeg samlet 10 af de ting, der siden sidste indlæg i føljetonen, har overrasket mig ved at blive mor.

  1. Hvor mange freaking elefanter der kan marchere på edderkoppens fine spind, før Nola gider overgive sig til søvnen. Det er virkelig mange skulle jeg hilse at sige.
  2. Hvor hurtigt kroppen kan vænne sig til den afbrudte søvn. Mentalt har jeg derimod lidt svært ved at følge med, og tanken om, at jeg formentlig heller ikke det næste år kommer til at opleve at sove igennem kan gøre mig decideret rædselsslagen. Det er nok bare en af de tanker, man skal lade være med at tænke.
  3. Hvor mega effektiv man bliver med sin tid, når baby sover lur. Bad, oprydning, tøjvask, tømme opvasker, skriv til bloggen. Tjek, tjek, tjek og TJEK. Der er ikke noget med at sidde og nøle med tingene længere, for du aner ikke, hvornår du igen har en pause.
  4. At de der sidste graviditetskilo lader til at have slået permanent lejr på min krop, og den bløde mor-mave er tilsyneladende ikke på vej nogen steder hen. Faktisk synes jeg den er blevet blødere siden sidst, ahem.
  5. Hvor meget tid man kan bruge på at sidde og kigge på billeder af sin baby, når den sover.
  6. Hvor hurtigt byens største rander og dertilhørende rynker under øjnene har indfundet sig hos mig. Billedet der akkompagnerer indlægget her er et godt bevis for den sag. 
  7. At baby kan gå fra det største smil til hjerteskærende gråd i løbet af få sekunder og uden øjensynlig grund. Lige der er det eddermame svært at navigere i mor-rollen og gennemskue hvad gik galt.
  8. Hvor sygt stressende det er at have aftaler, hvor man skal være på et bestemt tidspunkt. Det rimer overhovedet ikke på at være babyejer, og det evige spørgsmål om, hvornår babys sult melder sig næste gang.
  9. Hvor mega sej man føler sig, når man lykkes med at putte baby til natten uden hverken gråd eller white noise app.
  10. At en baby er endnu hårdere arbejde end jeg havde forestillet mig. Én ting er manglende søvn, at være lænket til sofaen en stor del af dagen pga af amning, og en kommunikationsform der mestendels består af gråd. Noget andet er aktivering, træning og stimulering af baby, som jeg er overrasket over hvor hårdt faktisk er. Jeg havde måske forestillet mig, at det mere var sådan en hygge-nusse tid mellem lur og mad, men der går vi i stedet i træningslejr. Ikke altid til Nolas store begejstring.

MOR-BEKENDELSER

Nola bliver to måneder i dag. TO! For de udenforstående lyder det måske ikke af meget, men jeg kan vitterligt ikke forstå, at hun allerede har været hos os i to måneder. Det er skørt. Ikke mindst fordi vores lille bitte baby slet ikke er så lille længere. Hun har taget to kilo på siden fødslen, og vejer nu knap 5 kilo, og hendes 49 cm er vokset til 56. Hun er gået hendes første tøjstørrelse op, og det var en smule vemodigt den anden dag at pakke hendes garderobe i størrelse 50 væk. Generelt er der bare sket så vanvittigt meget med hende og hendes udvikling de seneste uger, og vi har ikke længere en baby, der sover det meste af dagen væk. Nu småsludrer hun med os, og bevares, skælder også en hel del mere ud, når tingene ikke lige går så hurtigt, som hun gerne vil have de skal. Hun søger bevidst øjenkontakt, smiler, så vores hjerter smelter og begynder i det store hele at vise endnu flere glimt af hendes personlighed. Det er det vildeste. Både på godt og ondt. Livet som nybagt babyejer kan man jo nemt male lyserødt, men jeg vil hellere male det i alle de nuancer, sådan en tilværelse kommer i, og i anledning af Nolas to måneders “fødselsdag” starter jeg derfor en føljeton op med en god håndfuld ærlige mor-bekendelser. Værsgo …

  • Er jeg kommet til at kalde Nola for skrubfisse istedet for skrubsisse.
  • Er min rosinbollebegejstring nået et niveau, hvor jeg nærmest ikke kan være ude at trille med vognen uden jeg liiige skal hen forbi BRØD og tankes op.
  • Ser jeg for tiden oftere TV liggende på gulvet end på sofaen om aftenen, fordi Nola efter lang kamp har overgivet sig til at sove på sofaen, og vi ikke vil flytte hende af frygt for hun vågner igen. Whatever works, ikke?
  • Kæmper jeg stadig med at få Nola til at synes vinklen er en god ide. Pt bliver hun stiktosset og søger nærmest konsekvent brystet, når jeg forsøger mig med den. Formentlig fordi hun kan dufte mælk og dermed tror hun skal spise. Igen. #flødebaby
  • Elsker jeg når Nola er vågen, og vil hygge. Men jeg kan virkelig også godt lide, når hun sover.
  • Har jeg stadig ikke helt haft mod på at lade hende sove middagslur i barnevognen i gården. Hvad nu hvis de romaer, der ofte går på skralderov i vores gård ændrer præferencer og snupper Nola istedet? #hønemor
  • Er jeg lidt ærgerlig over, at Nola udelukkende ligner Mads. Bevares, han er flot, men jeg gad altså også godt kunne se lidt af mig selv i min datter … andet end den skæve lilletå, hun har arvet fra mig.
  • Har jeg været ude at cykle for første gang i to måneder. Det føltes skønt. Og virkelig hårdt. Følte mig tung og forpustet efter få minutter og jeg må erkende, at der vist er et stykke vej tilbage til min grundform. Måske mit overforbrug af BRØDs rosinboller heller ikke hjælper på det.

MINE BEDSTE KØB SOM NYBAGT MOR

Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke ligefrem er billigt sådan at beslutte sig for at gro en baby, og det kan være svært at navigere i hvad der er nice og need to have. Indlægget kommer ikke til at være det endegyldige svar på det, men som den lykkelige indehaver af en nu 6 uger gammel baby har jeg alligevel gjort mig en del erfaringer med, hvad der for os har været uundværlige køb, og som jeg så afgjort vil anbefale andre moms-to-be at sætte ret højt på baby-shoppelisten. 

Lansinoh salve. Mirakel creme til ømme og revnede brystvorter. Og tro mig, dem får du, så du kan lige så godt være på forkant og købe salven fra start. Den kan bl.a. findes HER.

Bibs sutter. Uundværlige til at give baby tryghed, og desuden aflaste førnævnte ømme bryster, hvis det er tryghed og ikke sult, suttetrangen handler om. Bibs sutter i str. 2, skulle efter sigende være dem der ergonomisk er bedst, hvis du ikke vil risikere at komme i problemer med babys sutteteknik. Vi præsenterede sutten for Nola allerede da amningen var fint etableret på fjerdedagen, og den har seriøst været guld værd. Sutterne har jeg købt hos BÖF HER, der har så mange fine farver at vælge imellem. 

Bodyer med kimonolukning. Jeg havde fra flere hørt, at det var en god ide helt at undgå bodyer uden kimonolukning til de helt små babyer, og jeg må indrømme at jeg måske nok tænkte “slap nu af, hvor svært kan det være med en body, der skal over hovedet?”. Fast forward til vores sidste dag på barselshotellet, hvor Nola for første gang skulle i tøj. På grund af bleuheld og gylp endte vi med at måtte skifte body tre gange inden for ganske kort tid, og her er der altså bare 100 gange nemmere, når den kan skiftes uden at utilfreds baby skal have noget nedover hovedet. Således tilslutter jeg mig koret, der messer bodyer med kimonolukning. Det vil du ikke fortryde. H&M har flere fine og budgetvenlige bud i øko bomuld, fx DEM HER og lets face it, tøjet bliver udsat for lidt af hvert, så overvej lige en ekstra gang om det virkelig er værd at forkøbe dig i dyre sager til en start. 

Svøb. Det er en ret stor omvæltning for baby at komme ud i den store vide verden, og hos os har det betydet en baby, der sover virkelig uroligt, fordi hun konstant spjætter med arme og ben og dermed får vækket sig selv. I barselsgave af en veninde fik jeg et svøb, og det er altså ret genialt til at give baby tryghed og ro, fordi man med et svøb kan efterligne den følelse baby havde af at ligge inde i maven. Liewood laver nogle fine nogle HER

Vaskbare ammeindlæg. Personligt havde jeg ikke lyst til at få en vane med at bruge engangsammeindlæg, da det er spild af både penge og miljøressourcer. Istedet har jeg købt nogle vaskbare fra mærket CLOSE. De er bløde og lækre, perfekt formet efter brystet, og så har jeg endnu ikke oplevet at mælken trænger igennem. Jeg har købt to pakker, så jeg ikke behøver at vaske hver dag, og de penge er altså givet godt ud. Find dem HER.

bObles kylling. Super hjælp til nakketræningen, hvis man som os har en baby, der ikke synes det er vanvittigt interessant at skulle træne at holde hovedet m ved egen kraft. Kan bl.a. købes HER.

Uendelig mængde stofbleer. Mens jeg var gravid og researchede på babyindkøbslisten, stødte jeg flere gange på kommentarer, hvor mødre mente, at man burde købe 30-40 stofbleer. Jeg tænkte dette var et klassisk eksempel på overdrivelse fremmer forståelsen, og følte mig fint dækket ind med de 10, jeg til en start havde købt. Men ved I hvad? Man bruger stofbleer til seriøst alt, og jeg har efterfølgende været ude at købe yderligere et par stakke, så jeg nu har omkring 20 i alt – og vi er stadig nødt til at vaske dem sådan ca hele tiden. Jeg har en i brug til gylp, et par stykker i pusletasken, der ligger en på puslebordet, en i baby nest, i slyngevugge og i barnevogn. De er alle vegne, og skal skiftes hele tiden, så nej, man kan ikke få for mange. Jeg har både købt nogle lidt finere fra bl.a. Ferm og Cam Cam, men dem der især er uundværlige er de helt neutrale, som kan tåle lidt af hvert. Her er jeg glad for de ublegede fra COOP

Olivy creme. Uundværlig til bleskift, hvor den er god til at modvirke og afhjælpe røde og sarte blenumser. I øvrigt genialt at den gør vand overflødig, og så har den milde olivenduft den smarte sideeffekt, at den neutraliserer lugten af hvad der nu ellers gemmer sig i bleen. Kan købes HER

Bedside crib. Jeg er så latterligt glad for, at vi har kunne låne en bedside crib af min veninde. Det gør, at jeg kan blive liggende i sengen, hvis Nola har tabt sutten, har brug for en kærlig hånd på kinden, eller bare skal løftes over i sengen for at blive ammet. Og hvis ikke vi havde lånt os til en, så havde vi afgjort været ude at købe en istedet. Vi har DENNE

Baby nest. Nola elsker at ligge i hendes nest, og derfor elsker jeg den. Hun ligger i den på sofaen, på gulvet, på spisebordet, i hendes bedside crib, og kanten på nesten gør, at man aldrig behøver bekymre sig om, om hun skulle få møffet sig selv ud af den. Vi har valgt en i økologisk bomuld fra Müsli

MIN FØRSTE MÅNED SOM MOR

Nola har rundet hendes første måned, og det er fuldstændig skørt så stærkt tiden går. Tænk sig at jeg har været mor i 39 dage. Det føles stadig helt vildt. Men hvordan er det egentlig gået med at lande i mor-rollen? Med amning, søvn, overskuddet – eller manglen på det samme? Det giver jeg en ærlig status på i dagens skriv.

Amning

Amningen var sådan en ting, jeg virkelig håbede ville komme naturligt, men som jeg også inden fødslen var ret indstillet på, at vi ville prioritere at få professionel hjælp til, hvis den skulle vise sig at drille. Jeg har hørt om tilpas mange, som ulykkelige har måtte kaste håndklædet i ringen, fordi amningen aldrig kom til at fungere, og jeg ville gerne undgå at blive en af dem. Der kan selvfølgelig være mange årsager til, at man ikke ender med at amme, men en del af tilfældene tror jeg hænger sammen med, at man ikke på fødegangen får en ordentlig hjælp til at etablere en god amning. Når man derfor kommer hjem og mælken løber til, er der mange, hvor teknikken ikke er på plads, og det ender derfor med at blive en smertefuld omgang, som hverken mor eller baby er tjent med.  Og her kan private jordemødre og ammekonsulenter ofte være en god hjælp, og vi endte da også med på fjerdedagen at gøre brug af sidstnævnte, men mere om det om lidt.

Jeg havde allerede i de sidste måneder af min graviditet en del råmælk i mine bryster, og efter at have ligget hud mod hud i nærmest 24 uafbrudte timer efter fødslen, var jeg ret sikker på, at det i hvert fald ikke ville blive et problem at få mælken til at løbe til. Og det gjorde den også. Og mere til. Allerede to dage efter fødslen, da vi var ved at skulle tjekke ud af fødegangen, stod jeg nemlig med to overspændte og brændende varme bryster. Et hurtigt tjek med jordemoderen på fødegangen forsikrede mig om, at det var helt perfekt, for det betød, at min mælk nu var løbet til, hvilket trods alt er en ret vigtig forudsætning for at komme i gang med amningen.

Selvom Nola spiste 8 gange det første døgn, efter vi var kommet hjem, var det som om, mælkespændingerne ikke rigtig aftog, og om lørdagen, tre dage efter jeg havde født, var mine bryster nu så hårdt pumpede, at Nola slet ikke fik ordentligt fat længere. Jeg mistænkte, at det måske handlede om, at hun ikke havde en korrekt  sutteteknik og derfor ikke fik tømt mit bryst, og vi fik derfor tid samme aften hos en ammekonsulent på Babyinstituttet, som jeg havde fået anbefalet af en veninde.

I stedet for at øve sutteteknik endte den halvanden time lange konsultation dog med at mine bryster manuelt blev pumpet fri for mælk, fordi mine spændte bryster åbenbart var på vej mod en brystbetændelse. Forklaringen var en overproduktion af mælk, så selvom Nola lystigt spiste, havde jeg alt for meget mælk til, at hun kunne følge med. Hun nåede derfor aldrig ind til den fede mælk, som således endte med at klumpe sig sammen i mit bryst, mens mere løb til. Vi blev sendt hjem med en brystpumpe og instruktionen om, at jeg de kommende dage blev nødt til at pumpe ud, så længe mine bryster var helt hårde.  Ikke lige den ammestart, jeg havde håbet på, og den følgende uge gik med at pumpe ud 3 gange om dagen, mens jeg ammede Nola yderligere 5 gange dagligt. Jeg frygtede lidt, at udpumpningerne ville forstyrre min naturlige mælkeproduktion tilpasset Nolas behov, men heldigvis tilpassede den sig efter en uges tid, og jeg kunne herefter smide pumpen. Sådan en lettelse, for hele showet med at pumpe ud synes jeg godt nok var lidt træls.

 

 

Siden da er det gået fint med amningen. Altså jeg synes det niver og spænder ret meget i brystvorterne, lige når Nola bliver lagt til og de første par minutter, men herefter går det over, så det kan jeg godt leve med, selvom jeg har fået prædiket, at amning slet ikke må gøre ondt.

I dag ammer vi 7-9 gange om dagen, og det kan tage alt mellem 10 minutter og en time afhængig af tidspunktet. Jeg er virkelig glad for, at amningen fungerer, men må også indrømme, at jeg synes det er lidt hårdt at bruge så mange timer hver dag på at amme, så glæder mig lidt til, at Nola på et tidspunkt kan nøjes med at spise hver 3.-4. time i stedet for hver 2.-3. som det er i dag.

I går ammede jeg for første gang på ude i byen, da Nolas sult meldte sig, mens Mads og jeg var ude at spise frokost. Indtil da har jeg kunne time det med, at spise hende af derhjemme, så jeg har været lidt spændt på, hvordan det ville gå med at amme ude i det offentlige rum. Det gik heldigvis fint, og selvom det lyder skørt, var det faktisk lidt en sejr for mig, nu at have klaret det. Det er nemlig trods alt lidt noget andet sådan at hive brysterne frem ude i det fri fremfor hjemme i privaten.

Søvn

Som nybagt mor er sammenhængende søvn en by i Rusland. Men det vænner man sig til. Nola sover stadig max 3 timer ad gangen (de fleste dage og nætter kun 2) og selvom jeg kan snuppe 3-4 af de træk om natten, så bliver man altså ikke rigtig udhvilet, når man konsekvent kun sover et par timer ad gangen før man igen skal op og være noget for en anden. De første uger har jeg været så høj på alt det nye, men jeg kan godt mærke, at trætheden begynder at melde sig seriøst på banen, og jeg går lidt rundt som en søvnzombie i de her dage. Jeg har hørt fra flere, at babyer når de er omkring fem uger gamle begynder at sove lidt mere igennem om natten, så det hepper jeg i den grad på, også kommer til at gælde her.

Heldigvis tager Nola sig nogle gode lure i løbet af dagen, men jeg er simpelthen for dårlig til at lægge mig og sove sammen med hende, og i stedet ender jeg med at have gang i alt muligt herhjemme, hvilket er mit frirum. Om aftenen kan jeg heldigvis få lov til at snuppe et par timer på sofaen, og det hjælper lidt til overskuddet om natten.

Overskud

Og apropos overskud, er jeg virkelig imponeret over, hvad man kan hive sig selv op til som nybagt mor. Selvom nætterne er stride, er det som om, man lidt glemmer det igen, når solen står op, og en ny dag, hvor jeg er nogens mor, går i gang. Jovist, tingene tager lidt længere tid, lejligheden er ikke så ryddelig, som den plejer og lunten over for Mads kan være lidt kortere. Sidstnævnte gælder især om natten. Men her har vi en regel om, at hvad der bliver sagt om natten, tæller ikke, og vi er i øvrigt begge to ret gode til at sige undskyld morgenen efter. Men ellers så synes jeg egentlig, at det går ok med overskuddet, og især er jeg faktisk ret stolt over, at det stadig lykkes mig at opretholde en rimelig kadence herinde på bloggen. Jeg kommer sågar i bad hver dag, får hængt vasketøj op, spiser nogenlunde anstændigt (i hvert fald til hovedmåltiderne – alle de snacks der ryger indenbords derimellem behøver vi ikke tale om her). Og ja, det er alt sammen på bekostning af førnævnte søvn, men det giver mig overskud, at opretholde en eller anden form for normalitet i forhold til, hvordan tingene plejede at være, og så må jeg jo sove på et andet tidspunkt.  

Kroppen

Hvis ikke man i forvejen var fascineret over kroppen, så bliver man det dælme i løbet af en graviditet. Jeg synes det er lige dele forunderligt og fantastisk, hvad der sker med kroppen, mens den gror et lille bitte menneske, og selvom jeg de seneste mange år har været ret kontrolleret omkring min krop, så nød jeg at se den gøre det, som kvindekroppen er skabt til.

Jeg var heldig at have en problemfri graviditet, der på mange måder tillod mig at fortsætte min dagligdag som jeg plejede i forhold til spisevaner og træning. Måske det også er en del af forklaringen på, at jeg kunne nøjes med at tage 13 kilo på i løbet af min graviditet, og ikke var plaget af bækkenbundssmerter eller væske i kroppen.

Billede fra henholdsvis 5 dage før fødslen, 1 uge efter og 1 måned efter

Allerede en uge efter fødslen, havde jeg smidt 9 kilo, og taget i betragtning af at Nola kun vejede knap 3 kilo ved fødslen, synes jeg faktisk, at det gik lige stærkt nok med at barbere kiloene af vægten, ikke mindst fordi det også kræver en del energi at få kroppen til at producere mælk nok til amningen. Jovist, jeg glæder mig da til at være tilbage på min startvægt, men jeg har ikke travl med det, og lige nu nyder jeg faktisk min bløde mor-mave, fordi den er et yderst håndgribeligt bevis på, hvad min krop har brygget på i over 8 måneder, og det fantastiske lille væsen der kom ud af det.

Til gengæld kan jeg mærke, at jeg glæder mig til, at jeg for alvor kan begynde at bruge min krop igen. Jeg savner at bevæge mig mere end de korte ture, jeg indtil videre triller med barnevognen, og jeg håber snart, at min blødning efter fødslen er helt væk, så jeg stille og roligt kan starte op med hjemmetræning – måske ovenikøbet en tur hen i fitness – og nogle lange gåture, som trods alt giver lidt mere frihed end bare at trille rundt på Vesterbro og ellers være tvunget med bussen. Jeg savner at have en stærk krop, og jeg savner ikke at være begrænset fysisk. Det hedder sig, at efterfødsels-blødningen bør være stoppet efter 8 uger, så jeg håber, det også er tilfældet her!

Mentale omvæltning

En ting er den fysiske omvæltning, noget andet er den mentale, og det er især her, at jeg har oplevet de største udfordringer. Jeg skal nemlig være ærlig og indrømme at jeg synes det at gå fra at have al frihed i verden og næsten altid kunne sætte dagsordenen som det passer mig, til nu pludselig at være underlagt et andet menneskes behov 24/7 det er hårdt. Det er hårdt ikke at kunne sove, når det passer mig, at spise når det passer mig, gå en tur og generelt bare få klaret de gøremål, som jeg er vant til selv at kunne klare i et snuptag. I stedet kan jeg nu pludselig kun planlægge 2-3 timer frem, og ikke engang det kan man være sikker på vil holde stik. Og dét skal jeg vænne mig til. At tingene ikke længere er på mine præmisser, men i stedet på Nolas, som jo er 100% afhængig af mig.

Jeg elsker Nola, og jeg elsker at være hendes mor. Men jeg elsker ikke betingelsesløst at være mor. Ikke endnu i hvert fald.  På det punkt husker jeg stadig lidt for tydeligt, hvordan det var kun at have ansvaret for mig selv og ikke for et lille menneske, hvis behov ikke sådan lader sig styre eller tilrettelægges efter mit skema. Jeg ved ikke, om det er normalt at have det sådan som mor, men jeg håber det lidt, ligesom jeg håber, at jeg med tiden vænner mig mere til, at tiden hvor jeg kunne sætte mig selv og mine behov først, er forbi for nu.