KALENDERKIG #20

Jeg har netop parkeret Nola i barnevognen, og har sat mig selv op til en middagspause på en solskinsplet i mine forældres have. Om alt går  vel, sover hun i hvert fald et par timer herfra, og jeg er helt ekstatisk over det frikvarter, det giver mig. Mads sidder og arbejder indenfor, og fordi vi ikke er derhjemme, er der ikke lige 117 praktiske ting, jeg burde ordne. Så altså holder jeg fri. Med udsigt til en isvaffel i fryseren og fredfyldt blogskriv  – altså lige med undtagelse af den gravemaskine der er igang et sted i nærheden her i villakvarteret. Den overhører jeg, og tuner istedet ind på fuglekvidderen, der også går lifligt. Vi griner tit kærligt af min mor, der nok fungerer som byens bedste fuglepensionat. Hun sørger for hjemmelavet fuglemad i et sådan omfang, at her aldrig er et roligt øjeblik fra fugle. Til stor glæde for hendes barnebarn og de dagplejebørn hun til dagligt passer.

Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor lettet jeg er over, at tingene har flasket sig således, at vi kunne bruge den ene af karantæne-ugerne i mine svigerforældres sommerhus, og nu altså en uge hos mine forældre. Det føles som et ægte åndehul at komme ud fra byen og væk fra bekymringerne derinde. Væk fra byen glæder jeg mig over, at koncentrationen af mennesker ikke er nær så høj, og jeg skal derfor ikke som igår have ondt i maven over at cykle forbi en Sønder Boulevard så tæt pakket af mennesker, som var det en helt almindelig forårsdag uden skyggen af coronavirus. Sygdommen føles længere væk her på landet, også selvom vi savner at kunne ses med mine forældre. Forhåbentlig snart igen!

Indtil da vil jeg nyde vores solskinseksil og glæde mig over at en ny uge forhåbentlig også er et skridt tættere på en hverdag uden karantæne. Her kommer ugens kalenderkig.

UGE 15

MANDAG

Vi startede morgenen med en løbetur sammen alle tre, Nola i løbevognen og Mads til at trække læsset. Selvom jeg nok aldrig bliver en stor løber, er det virkelig en frihed at kunne komme ud og afsted på den måde. Dét er en rar start på dagen. Derefter hjem og igang med dagen og med lidt arbejde på skift.

I eftermiddag, når også Mads er færdig med sit arbejde, tror jeg, vi vil gå en tur. Måske afsted til den nærliggende sø for at spotte fisk.

Og så vil jeg lokke Mads til at spille et spil i aften, på den anden side af aftensmad og putning. Synes vi trænger til en skærmpause.

TIRSDAG

Bliver jeg nødt til at tjekke ind til lidt arbejde, for ferien til trods, har jeg et projekt, der kræver min koordinering. Og så skal jeg færdiggøre en kladde til næste del af et samarbejde med det danske hudplejemærke Jurenka, som skal sendes til kunden inden påskedagene.

Men ellers skal vi bare hygge. Finde på hopla i haven og måske indvie grillen for første gang i år. Dét gad jeg godt!

ONSDAG

Bliver nok en dag lidt som tirsdagen, med lidt arbejde men mest af alt hygge. Jeg håber på en tur i skoven, der lige nu imponerer med dens tæppe af vintergækker og spirende grene.

Og måske vi igen burde komme afsted på en løbetur, hvis jeg skal have bare nogenlunde ren samvittighed i forhold til mængden af søde sager jeg uden tvivl kommer til at indtage i påskeferien.

TORSDAG

Har jeg taget med til at kunne lave en påskeægs-skattejagt i haven sammen med Nola, og jeg glæder mig så meget til, at vi skal på jagt efter dem sammen. Det bliver altså det sværeste, når vi igen er tilbage i en ny hverdag, at skulle savne inderligt påny. Al den tid vi får med Nola lige nu, og at se hvor meget hun er vokset af at gå hjemme med os, får mig igen til at stille spørgsmålstegn ved vores hverdag og om vi har indrettet den rigtigt i forhold til at skulle sende hende i institution. Går I også med sådan nogle tanker?

FREDAG

Er det lige nu vores plan at køre tilbage til København for at nå at have weekenden hjemme, inden påskeferien slutter.

Vi vil lave vores egen lille påskemiddag og sende en kærlig hilsen til de venner, vi savner, og ville ønske kunne være med.

LØRDAG + SØNDAG

Har jeg en drøm om, at få taget hul på nogle af de mange projekter, jeg drømmer om derhjemme. Det er projekter, der kræver en slagboremaskine, som vi ikke selv har, og som jeg helst ville have min far til at hjælpe med. Men i disse tider hvor det har lange udsigter med at kunne ses, vil jeg gerne igang. Og jeg tror, at vi vil kunne låne en boremaskine af vores genbo, så værktøjet skal ikke være undskyldningen!

Og ellers skal vi bare fortsætte påskeferiehyggen. Forhåbentlig finde steder at kunne trække vejret i det fri uden omgivet af mennesker, og hvis ikke, så nyde godt af vores gård og den tid vi kan have der.