CORONAKULREDE ONSDAGSTANKER

FREDAGSPOST MED RARE TING TIL DIN CORONAWEEKEND

Så nåede vi hertil. Første uge af corona-hjemsendelsen er overstået, og jeg håber I stadig er ved godt mod. Også selvom det skulle vise sig, at det ikke bare bliver to uger hjemme, men nok længere. Jeg tror vi ender med at være hjemsendt fra institutioner og arbejdspladser indtil efter påske. Det forbereder jeg mig i hvert fald mentalt på.

Normalt ville jeg jo bruge sådan et fredagsskriv her til at skrive rare tanker om weekendens forestående planer. Det virker unødvendigt lige for tiden, fordi jeg antager at I lige os heller ikke har nogle planer? Ingen venner at skulle ud og hænge ud med, ingen ambitioner om en tur i fitness, ingen udflugter til hverken Den Blå Planet, biblioteket eller Experimentarium for at sikre aktivering af familiens små. I denne tid må vi kigge andre veje. Men vi klarer den, fordi vi gør det sammen. Det er nok det, jeg er aller mest imponeret over af denne coronakrise. Danskernes godhed og vilje til at hjælpe hinanden. Det samfundssind som rigtig, rigtig mange udviser, når de støtter små lokale og lige nu hårdt kæmpende virksomheder. Overskuddet når man inviterer til virtuel samling, hvad end det så er fællessang, morgendans, fredagsskål eller pyjamasparty. Overalt dukker disse små næstekærlige initiativer op, og hold nu op hvor jeg synes det er fint.

Men fordi jeg godt kan lide tanken om at weekenden alligevel føles lidt særlig sammenlignet med hverdagen, har jeg en samlet en række gode ideer til ting der kan forsøde coronaweekenden. Eller de(n) kommende uge(r) hjemme.

  1. Få smukke bæredygtigt dyrkede blomster leveret til din dør fra Vilde Violer. Det er den nemmeste vej til simpel glæde. Både til dig selv, eller en du holder af, som måske lige nu trænger særligt meget til farverig opmuntring.
  2. Gøre lidt ekstra ud af velværen derhjemme. Fx med en deep cleansing scrub fra Woods Copenhagen, der laver lækker hudpleje med fokus på nordiske naturlige ingredienser.
  3. Stocke up på din yndlingste. Måske ovenikøbet en af dem i en flot dåse, som kan pynte derhjemme. Jeg har netop klikket denne grønne te hjem fra Cocoon Tea Artisans.
  4. Og så der i øvrigt ikke meget der slå glæden over dagens første kop kaffe eller te i en smuk kop. Jeg har et godt øje til denne herlige plettede sag fra yonobi.
  5. Hånden op hvis du også bruger ekstraordinært meget tid i hyggetøj lige for tiden? Måske det er tid til en opgradering af nattøjet? Denne pyjamas er noget af det fineste, jeg længe har set. På ønskelisten. Nu!
  6. Tiden i selskab af en god bog er for nogle lige nu, og for andre er det noget nær en umulighed, fordi der skal balanceres hjemmepasning på samme tid som et fuldtidsjob skal passes. Hører du ligesom jeg til i sidste gruppe, så er en lydbog måske vejen frem. Jeg er blevet så vild med at kunne få stillet min læselyst mens jeg er på farten eller optaget af huslige sysler. Jeg lytter lige nu til Knust af Anne-Mette Kirk, som i den grad er en anbefaling værd. En velskrevet krimi med et persongalleri der langsomt og nænsomt folder sig ud, på en måde så skildringen af dem er lige så spændende som den skæbne, de står over for. Med koden ‘MERI20’ kan du få 30 dage gratis hos mofibo, hvis du tilmelder dig HER.
  7. En vase med wow-faktor. Også uden blomster. Fra Anissa Kermiche.
  8. Mere velvære. En favorit herhjemme er lige for tiden en florlet økologisk serum fra det danske hudplejemærke Jurenka.
  9. Tage på din yndlingsrestaurant. Derhjemme. Flere og flere spisesteder har åbnet op for muligheden for takeaway med hjemmelevering. En af dem er yndlings Babbo-Ria, der aldrig skuffer. Du kan få blandt andet få leveret deres lækre snurrer, men også et herligt udpluk fra deres aftenmenu.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

CORONAKULREDE ONSDAGSTANKER