Et godt tip Hverdagsliv

CORONAKULREDE ONSDAGSTANKER

18. marts 2020

Venner, hvordan har I det? Lykkes det jer stadig at holde hovedet højt, eller er I begyndt at træde vande for at få hverdagen til at gå op i disse tider? Jeg vil placere mig selv et sted midt imellem. Min første uge hjemme efter at Mette i sidste uge opfordrede alle til at arbejde hjemmefra, er gået, og jeg har for længst mistet tidsfornemmelsen. Dagene flyder ud imellem hinanden. Imellem ihærdige ihærdige forsøg på at aktivere Nola, der i den grad savner hverdagens faste trummerum og rammerne fra vuggestuen, og således har brugt den første uge på konstant at teste vores grænser af, og så på at få klemt så mange effektive arbejdsstunder ind som muligt i løbet af dagen. Hvilket er svært. Skellet mellem hverdag og weekend, mellem arbejdsdag og fri, er udvisket, og jeg arbejder, når jeg kan. Lørdag aften, søndag middag og en tirsdag inden klokken 07. Det er helt sikkert ikke den mest ideelle måde at indrette sine hjemmearbejdsdage på, men vi kan simpelthen ikke nå det arbejde, vi skal, i løbet af normale kontortimer, fordi Nola jo også er en del af den kabale. Heldigvis har vi forstående arbejdspladser, der godt ved, at alle børnefamilier lige nu er spændt hårdt for. Håber sådan, at det gør sig gældende for alle jer, der lige nu balancerer hjemmearbejde og hjemmepasning?

Manglen på hverdagsrutiner gør desværre også, at min blogtid er det første, der er røget. Hvilket jeg godt ved, at jeg er den eneste, der lader mig irritere over. Men det gør jeg ikke desto mindre alligevel. Fordi jeg jo virkelig godt gider den, og derfor ender med at savne det frirum, den giver mig. Den lystbetonede tid på tasterne, hvor jeg får kreativt afløb, og får tid at interagere med jer. Jeg har kompenseret lidt ved at dedikere ekstra tid til tilværelsen på Instagram, hvor det trods alt lykkes mig at være mere aktiv, men jeg håber sådan, at som vi forhåbentlig lander mere og mere i denne nye hverdag, at jeg også får fundet flere stunder til bloggen.

I morgen. Måske.

Indtil da har jeg samlet en håndfuld rare links til jer, som forhåbentlig kan muntre lidt, hvad end du som jeg snart er klar til at gå omkuld på sofaen, eller som et frikvarter, hvis du stadig har en arbejdssprint foran dig.

  • Reply
    Kristina
    18. marts 2020 at 21:31

    Jeg er så ‘heldig’ at være vuggestuepædagog, og så heldig at min leder har bestemt at os med små børn ikke skal være en del af nødpasningen. Så min mand sidder mest i fred på hjemmekontoret 🙂 Her fylder det mest at mine tvillinger lige var faldet super godt til i dagplejen. OG så skal de endda skifte til vuggestue 1/5. Puhhh…. og alt er så usikkert ift hvornår hverdagen starter igen. Det kan jeg få helt ondt i maven over!

    • Reply
      merimeri
      19. marts 2020 at 10:49

      Åh hvor er det fint, at din leder har tilgodeset jer med små børn. Dejligt! Selvom jeg godt kan forstå du i den grad har hænderne fulde med tvillinger derhjemme. Håber at det hele ordner sig med en god overgang til vuggestue, når tiden kommer ♥

  • Reply
    Julie Koch
    19. marts 2020 at 6:39

    Vi er begge to sygeplejersker herhjemme, så vi jonglere 2 fuldtidsjobs (og mere til i denne tid) og pasning af vores 2 årige på skift med minimal pasning. Det er næsten til at blive forpustet over

    • Reply
      merimeri
      19. marts 2020 at 10:48

      Pyha, dét kan jeg så godt forstå! Kæmpe, kæmpe virtuelt kram og en high five i jeres retning Julie. Så sejt som I løfter. Hver dag, og især i denne tid.

  • Reply
    Pernille
    19. marts 2020 at 9:58

    Det er en svaer tid!
    jf. punkt 4 og 5 saa leverer Babbo-ria ogsaa baade bagvaerk og aftensmad gratis i disse dage. Minimumsbestilling paa 120. Manger hilsner fra Bornholm, hvor udvalget er en del mindre men hvor naturen til gengaeld er lige uden for doeren.

    • Reply
      merimeri
      19. marts 2020 at 10:51

      Uh, godt tip! Opdaterer straks listen med Babbo. Afgjort værd at tage med! Klem til jer på Bornholm 🙂

  • Reply
    Lullumut
    19. marts 2020 at 20:17

    Åh, jeg synes virkelig, det er svært. Især fordi vi begge har opkald mellem 8-16. Det er jo dejligt, der er noget at lave, men det er godt nok svært ikke at få dårlig samvittighed over for sit barn. Nå, jeg må lige arbejde lidt videre 🙂

    • Reply
      merimeri
      20. marts 2020 at 7:57

      Kender følelsen! Det trøster mig at vide, at det trods alt kun er en begrænset periode, og ikke en ny hverdag på den lange sigt. Vi gør det bedste vi kan for vores børn, og det tror jeg godt, de kan mærke!

Kommenter