Weekend, du er tæt på nu. Bare lige én sølle arbejdsdag imellem os, og så kan jeg overgive mig til dig Og apropos billedet, synke ned i de bløde gemakker derhjemme. Jeg glæder mig, men ikke på den sædvanlige fredagseuforiske måde. Faktisk føler jeg slet ikke, at det er fredag. Det har nemlig været en underlig uge, synes jeg. Sådan lidt rundt-på-gulvet agtigt uden rigtig at vide hvorfor. Jo, min arbejsuge er endt helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. Snakken om coronavirus fylder rigtig meget i forbindelse med mit job, og selvom jeg ikke er reelt bange for den her på vores breddegrader og med vores beredskab, føler jeg alligevel, at den pludselig kommer tæt på. Den arbejdsrejse jeg skulle have været på det meste af næste uge er netop blevet aflyst på grund af samme. Søvnen de seneste nætter har været urolig og fyldt med usammenhængende og alligevel så tydelige drømme, og jeg har ikke rigtig følt mig tilstede i hverken det ene eller det andet. Derfor skal weekenden blive god. Til at nulstille og zoome ind. Til i det stille at glæde mig over, at jeg pludselig har fået en hel uge herhjemme forærende, hvor jeg ellers troede, at jeg skulle undvære Mads og Nola.
Og på den lidt mere håndfaste måde, skal vi faktisk også en hel masse rare ting i denne weekend.
I eftermiddag, når jeg har hentet Nola, fejrer vi weekendens komme med en tur i børneteater. På et par overskudsbilletter fra min veninde, som desværre ikke selv kunne komme afsted da hendes datter er blevet syg. I aften skal vi indvie den pastamaskine, jeg blandt andet gav Mads i fødselsdagsgave i mandags, og ligeledes tømme den sidste rest fødselsdagsvin. I morgen starter vi dagen med barselsbesøg hos en veninde, og om eftermiddagen går turen til Vordingborg for Mads og jeg, hvor vi skal ned og fejre min kusines 18 års fødselsdag. Søndag er vi nok lidt tunge i hovederne, men jeg ved allerede nu, at jeg ikke lykkes med at sove længe, og derfor vil jeg glæde mig til at sætte kursen retur mod København, få hentet Nola hjem, og nyde resten af dagen sammen med hende og Mads. Altså lige med undtagelse af hendes middagslur, som jeg bruger til endnu et barselsbesøg. Der er babyboom i venindeflokken, og jeg indrømmer gerne, at det får det til at krible lidt i æggestokkene med alle de nuttede børn, mine veninder laver ♥ Udover babynus og fødselsdagsfejring håber jeg i øvrigt også, at jeg kan snige mig til et par afsnit af The Assassination of Giovanni Versace der netop er landet på Netflix. Oh my den er vild. True crime når det er aller bedst. Og foruroligende. Alle jeg har tippet om den har indtil videre været solgt, så kæmpe anbefaling hermed givet videre.
Ingen kommentarer