Der er stadig et dusin timer tilbage af weekenden, og alligevel føler jeg, at den har varet meget længere end normalt. Og halleluja for det. Vi er næsten lige landet nede hos mine forældre, lige i tide til at spise frokost med Nola og kysse hende godnat, inden hun blev puttet til sin middagslur i barnevognen. Forud for det har vi haft 24 timer fremragende voksentimer sammen, bare Mads og jeg. Vi har drukket mere vin end jeg har gjort i hele 2020, vi har snoozet den under dynerne og vi har bare nydt ikke at skulle tage stilling til andre end os selv. Jeg ELSKER at være mor, og alt hvad der følger med, men ikke desto mindre er det virkelig rart også for mig en sjælden gang imellem lige at trække stikket fra den del, og fokusere på at være kæreste med Mads. Så det har jeg gjort, og jeg føler mig helt fornyet ovenpå sådan en voksen-getaway. Hvilken afslutning på ugen!
En uge jeg gik ind til med en følelse af, at den først rigtig ville komme til sin ret, netop som vi nåede weekendens højdepunkt, men som ganske uventet er endt med at byde på så mange fine små øjeblikke, at jeg, som jeg sidder her klar til at gøre status på ugen, der gik, slet ikke kan komme i tanke om andet end at den har været helt igennem god i alt hvad den har budt på. Selv leverpostejsstunderne. Så altså, en håndfuld små rare glimt fra den rare uge der er gået.
II Fastelavnsbolle-ekspressen på vej til eftermiddagsvisit hos søde Anne Sofie. Bollerne fra Andersen var i øvrigt uovertrufne, og det eneste malurt i bægeret er, at sæsonen allerede er forbi II
II Nola og morbror Lasse ♥ Jeg ville sådan ønske, at vi havde ham tættere på, så vi kunne have fornøjelsen af ham meget oftere. En dag … II
II En solskinsstund af den slags, jeg slet ikke havde forventet at sidste uge skulle byde på. Og det er som om, at det føles endnu mere magisk, når solen bryder igennem vinduerne på denne måde, når man i det hele taget ikke havde regnet med at se den II
II Eftermiddagsvin. Og tilhørende stort smil. For hold nu op det føltes ægte rart at indvie vores voksen-weekend med sådan et glas. Følelsen af frihed voksede i takt med tårene fra glasset II
II Og i forlængelse heraf. Så var det her mit morgensetup. Te og aviser på sengekanten. Det sker sådan cirka aldrig derhjemme, fordi … Nola. Og derfor føles det særligt som en stund værd at værne om II
II Vi har jo ellers sukkerfri februar, og det er gået overraskende godt. Med undtagelse af de fastelavnsboller, som vi havde givet os selv en ugentlig fribillet til, er jeg ikke faldet i. Indtil i tirsdags. Hvor vi havde sådan en eftermiddag og aften hvor jeg ikke kunne gå to skridt væk fra Nola uden klynk og ynk. Så da hun endelig var puttet, var jeg så mast i betrækket, at jeg havde brug for øjeblikkelig lindring. Bland selv slik var svaret, og sjældent har det smagt bedre. Og for en gangs skyld lykkedes det mig at spise den uden bismagen af dårlig samvittighed over, at jeg så ikke helt nåede i mål med den sukkerfri ambition. I sidste ende er det jo bare mig selv jeg skal stå til regnskab for, og lige den da var min indre revisor i det gavmilde hjørne II
Ingen kommentarer