SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

KALENDERKIG #11

Godmorgen venner, glædelig hverdag. Jeg håber, at I fik det ud af weekenden, som I havde sat jer for (også selvom I sikkert ligesom jeg synes, at den var for kort), og at I er klar til at kaste jer over den nye uge. Som jeg skrev igår, glæder jeg mig egentlig til at komme igang med hverdagen. Vi blev ligesom snydt lidt for den i sidste uge, som dagene mest af alt gik med at få kalenderne til at gå op med at balancere travle dage på job, og at Nola var hjemme fra vuggestue det meste af ugen på grund af sygdom. Men nu er vi tilbage og klar til at kaste over hverdagen med alt hvad den indebærer – bare det ikke er sygdom.

Mandag, sæt igang.

UGE 5

MANDAG

Jeg har overskuelig mandag foran mig. En effektiv dag på kontoret, og derefter en tur forbi lægen, inden jeg henter Nola i eftermiddag. Derefter bare hjem og hygge om hende, inden jeg i aften har en middagsaftale med en veninde, som jeg savner stort, og således glæder mig helt vildt til at se.

TIRSDAG

Går hele arbejdsdagen med et kursus hos Kforum. Emnet er bæredygtig storytelling, og hvordan man som organisation kan styrke sit brand med netop dette, uden at ryge i faldgrupper som greenwashing. Det glæder jeg mig meget til at blive klogere på. Aftenen skal gå med at indhente lidt af alt det arbejde, jeg af gode grunde ikke får nået i løbet af dagen.

ONSDAG

Er det Mads, der står for at hente Nola, så jeg har istedet en dag på kontoret, hvor jeg kan arbejde igennem. Om aftenen er jeg alene hjemme med Nola, mens Mads er ude at spise med et par venner, og min plan er at få arbejdet lidt på bloggen. Jeg har blandt andet et par helt nye samarbejder i bogen, som jeg glæder mig til at komme igang med.

TORSDAG

Har vi fornøjelsen af, at farmor og farfar henter Nola, og vi pønser lidt på at udnytte anledningen til endnu en kæresteaften. Vi vil gerne nå i biografen at se Parasite. Kan vi øvrigt lige tale om, hvor mange gode film der lader til at gå i biografen lige nu, og at det som småbørnsforældre er et af de helt sjældne gode at komme i biografen? Nåh, men måske det rent faktisk lykkes os med en tur i bio torsdag, og hvis det passer, en burger på Sokkelund inden. Det gad jeg godt.

FREDAG

Har jeg en kort dag på kontoret, da det er mig, der henter Nola. Og resten af fredagen skal bare gå med familiehygge. Mads har bedyret, at vi skal have årets første stenbiderrogn. Elsker at de nu er i sæson, så en eftermiddagsudflugt bliver i hvert fald et finde dem, og en god flaske Chablis eller Sancerre de kan skylles ned sammen med.

LØRDAG

Skal vi til barndåben af Nolas grandfætter, og bruger derfor det meste af dagen i Vordingborg. Aftenen skal bare foregå hjemme på Vesterbro med dyner i sofaen.

SØNDAG

Får vi besøg af dygtige Lisbeth, der for nylig er sprunget ud som dedikeret børnefotograf under navnet @almus_foto. Lisbeth skal skyde nogle billeder af Nola, og jeg er så spændt på resultatet. Jeg har en eftermiddagsaftale med et par veninder, og ellers skal søndag aften nok bare foregå ligesom dagen før. Sådan foretrækker jeg i hvert fald min søndag!

6 comments

  • Jeg krydser fingre for nul sygdom. Vi havde også en lille, der var ramt 3-4 dage.

    Årh, burger på Sokkelund! Jeg er inviteret til gallapremiere på Birds of prey i forbindelse med bloggen i næste uge. Skyndte mig bare at sige ja, fordi jeg ikke ved, hvornår jeg ellers kommer i biografen igen, haha 🙂

    Har du lyst til at skrive noget mere omkring, hvad du laver på dit arbejde? Jeg arbejder selv med marketing men næsten ikke med PR, så det kunne være virkelig spændende med et indblik 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enig – det er vildt så mange gode der kommer i disse dage. Har været i biffen hele tre gange i den her måned, og pønser på at de skal med i månedens anbefalingsindlæg i løbet af ugen, som altså ikke plejer at have overvægt af ligenetop film 😄 Og hvad angår februars filmprogram, har jeg faktisk også allerede 2-3 stykker på min must-see liste, så måske, det lige er en stime pt.? Efteråret og start vinteren var hvertfald også virkelig søvnig, hvad angår min filmsmag og kom kun afsted to gange på hele sæsonen, i ren og skær mangel på interesse – så måske karma bare vender her i det nye år 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Åh, sikke en god bio-rytme du er inde i! Den misunder jeg dig altså. Mon du vil løfte sløret for, hvad du har på din must-see liste for februar?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gerne! Har voldsomt usofistikeret filmsmag og skal således se Bad Boys 3 (90’er klassiker nostalgi!), Sonic The Movie (igen, nostalgi tema – denne gang i 90’er computerspilsverdenen) og Birds of Prey (er stor superhelte fan, og ser alt fra DC og Marvel, når det kommer. Igeeen i tegneseriehjørnet med et gran nostalgi🤞🏻😅)

      – A

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Haha jeg er vild med det film lineup. Rigtig god fornøjelse med dem alle!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK