Weekenden, og for vores vedkommende også ferien, er forbi, og det føles mere hverdagsagtigt, end det har gjort længe. Min dag er nemlig rigtig mandags-agtig. Med en morgen der kom skævt fra start, fordi Nola var i et helt umuligt humør (vi har nu tre yderligere tænder på vej, udover de to der lige er brudt igennem). Mads og jeg fik snerret lidt rigeligt ad hinanden og der var ikke skyggen af overskud at spore, som vi kom ud ad døren. Over bedst som jeg skulle til at gå igang med en vigtig strategi-præsentation på arbejde, kom så opkaldet fra vuggestuen om, at Nola også dernede var i et værre humør; pjevset og ugidelig, så hvis vi kunne hente hende, ville hun nok være glad ved det. Mads har en lang dag med møder på job, så jeg trak hente-kortet og brugte eftermiddagen på at afværge de værste ildebrande herhjemme #hejhverdag. Således bruger jeg denne mandags-mandag på at sende stjålne blikke tilbage på den forgangne uge, hvor feriefanen stadig blev båret højt. Og glæder mig over, at i morgen umuligt kan blive værre end i dag.
Tirsdag, du kan bare komme an.
II Min blogtilstedeværelse har lidt lidt under det, men den seneste tid har jeg gjort mig umage med engang imellem at trække stikket (bogstaveligt talt) og ikke bruge alle de pauser derhjemme, Nolas lure tillader, på at sidde foran computeren. Istedet har jeg nydt roen, der indfinder sig, med en god bog mellem hænderne, og den seneste uge har jeg således læst mere, end jeg har gjort de sidste mange måneder. Det er så lille en investering i det mentale velvære, men hold nu op, hvor kommer investeringen bare tifold igen, når man får tanket batterierne op med lidt læsning i bløde omgivelser II
II På vej med færgen mod Bornholm, bladrede vi i en sommerguide til øen, og så at Folkeklubben skulle spille på Gæstgiveren dagen efter. For sjov skyld tjekkede vi lige det øvrige program ud, og begejstringen var stor, da vi fandt ud af at Jada skulle spille samme aften. Den seneste måned har vi nemlig spillet hende rigtig meget herhjemme, og elsker hendes lyd. Det føltes derfor lidt skæbneagtigt at hun skulle give sin debut-koncert på Bornholm samme dag, som vi ankom. Vi fik det derfor hurtigt arrangeret, at farmor og farfar kunne høre efter Nola, mens vi tog til koncert. Og den spontane koncert var feriens højdepunkt. Hun er så mega sej, Jada. Ærlig, nærværende, og hamrende dygtig på en scene. Kæmpe girl crush lige der II
II Nola og lille fætter Karl-William. De to skal nok blive et godt makkerpar, som de bliver større II
II Selvom vi bare havde tre hele dage på Bornholm, føltes det ægte som ferie. Afslappende og afstressende. Især da jeg sank ned i en blød stol på Sandkaas Strandbar i første parket til Østersøens beroligende skvulpen. Det sted, strandbaren, er i øvrigt så ualmindeligt fint, og er man på de kanter i sommehalvåret, er det så afgjort et besøg værd II
II Langbordsmiddag på Grønbechs Hotel, med friskfangede jomfruhummer ad libitum, aftensol og kølig Riesling i glasset. Kæmpe hit II
II En af de gode ting ved at have farmor og farfar med på ferie, var friheden Mads og jeg til gengæld kunne nyde godt af. Den blev indløst til morgenløbeture langs vandet og et frisk dyp i havet. Jeg er ingen løbefanatiker, men i de omgivelser, kunne jeg være fristet til at blive det! II
Ingen kommentarer