OPSKRIFTEN PÅ DEN PERFEKTE BØRNEFØDSELSDAG

Indlægget er udgivet i samarbejde med Madklubben

Jeg flyver stadig højt på lørdagens børnefødselsdag. Dagen var alt det, vi havde ønsket os, og mere til, og vi føler os meget heldige (og ok, også lidt lettede) over, at alle intentionerne for dagen gik op i en højere enhed og endte med at munde ud i den perfekte børnefødselsdag. Både for børn og voksne.

Rammerne var en uformel sommerfest i vores Vesterbro-gård, hvor vi kunne samle venner og familie i alle aldre. Fra den yngste på 3 uger til den ældste på 90. I alt endte festholdet med at tælle 34 voksne og 9 børn, og når man vælger at invitere til fest i private rammer i den størrelsesorden, var vi også enige om, at vi skulle holde formatet så enkelt så muligt, og uddelegere hvor vi kunne. Især jeg er nemlig perfektionist til fingerspidserne, og min indre detaljenørd har det som blommen i et æg, når jeg kan få lov at tegne rammerne for en anledning som denne. Men jeg er også pinligt bevidst om, at jeg har for vane at tage munden lidt for fuld, og altid ender med at fare rundt for at lykkes med alle visionerne. Og det kan også være fint nok, men det harmonerer bare rigtig dårligt med samtidig at være tilstede for Nola; at se, høre og være der for hende i kampens hede. Og at agere vært samtidig.

Derfor blev Mads og jeg hurtigt enige om, at vi skulle få hjælp til maden, som alt andet lige er den mest krævende post i planlægningen, hvorimod oppyntning, drikkevarer og generelt klargøring er nemmere at overkomme. Men catering? På mig lugter det altid lidt rigeligt af et stort industrikøkken, hvor kærligheden til maden er trådt i baggrunden til fordel for stordrift og tempo. Mads og jeg går begge rigtig meget op i god mad, så vi ville også have det dårligt med at gå på kompromis med den del, selvom vi fralagde os ejerskabet ved ikke selv at stå for den. Men så kom Madklubben med et tilbud om at stå for maden med deres nye catering koncept. Alt vi skulle gøre var af vælge, hvilken af deres catering menuer (tæller bl.a. en receptions menu, buffet, sommermenu, en grøn menu og en grill menu), vi ville servere og så stod de for resten. Et tilbud sendt fra himlen, eftersom vi kender godt til Madklubben i forvejen og aldrig er gået skuffede fra nogle af deres restauranter. Således var det ikke svært at sige ja til dén løsning, og fødselsdagsplanlægningen kunne gå igang.

Vi valgte deres ‘Receptions menu‘ som vi syntes passede bedst til de uformelle rammer for dagen. Menuen kan fås helt ned til 125kr kuverten, hvis man vælger seks retter. Vi valgte otte til 155kr kuverten. Og der var nok mad uden at det blev en overflod, hvilket vi også ville have været ærgerlige min store gene ved madspild taget i betragtning.

Festdagen oprandt, vejret var med os, og vi kunne holde fast i planen om at dække op i vores gårdhave. Yes! Maden fra Madklubben blev leveret en times tid inden feststart, og var lige til at sætte på bordet i fine fade og skåle, og efterlod derfor os med minimalt arbejde. Det hele tog sig så lækkert ud, lige den stil, Mads og jeg elsker, og vi kunne ikke have gjort det bedre selv. Og gæsterne? De var i den grad begejstrede, og sendte store roser til maden med på vejen. Det var veltillavet, indbydende og lækkert. Smagte af præcis den kærlighed til maden, som er så vigtig for os.

Hermed en stor anbefaling til Madklubbens catering, der hånden på hjertet var den bedste beslutning vi kunne gøre for fødselsdagen. Den efterlod os med overskud og glade gæster, og hvad mere kan man ønske sig for fejringen af sit barns aller første fødselsdag?

Og med maden sikret fra Madklubben havde vi perfekt med tid til at skabe de fineste rammer for havefesten. Med kulørte rispapirlampe og 1 års folieballoner i træerne, modtaget i gave fra Feststemning.dk. Med små blomsterbuketter i vaser fra Flying Tiger spredt over bordene, der i øvrigt var dækket med fine kulørte glas fra A Table Story; et mix af Swirl vandglas og rosa vinglas. Derudover havde vi besluttet os for engangsservice, for ikke at skulle vaske op i et væk efter fødselsdagen. Og heldigvis behøver engangsservice ikke at gå på kompromis med æstetikken, og vi havde derfor fundet nogle fine, diskrete kaffekopper  i genbrugspap, middagstallerkner lavet af sukkerrørsfibre samt engangsbestik i træ, alt sammen fra Boxdelux (modtaget i gave), der har et stort udvalg af engangsservice i gode materialer. 

En sæbebobbelmaskine blev klikket hjem til at underholde ungerne og skabe magi under trætoppene, og så havde jeg gjort lidt ekstra ud af kagebordet. Med fint kagepynt og sommerglade slikposer til slikbuffeten. Begge modtaget i gave fra Feststemning.dk. Det var små detaljer, der var nemme at føje til, men som alt i alt gjorde at helhedsindtrykket endte virkelig fint, og som den perfekte børnefødselsdag for os. 

FLASHBACK TIL MIN FØDSEL

I anledning af, at jeg i dag kan fejre mit første hele år som mor, kommer her en genudgivelse af min fødselsberetning, der stadig er mit mest læste skriv i bloggens historie. Og jeg forstår det godt. Jeg er også en sucker for den slags læsning, og bliver hver gang lige betaget af, hvor helt igennem forunderligt og magisk det er, at sætte liv i verden. Uanset forløbet.

Jeg endte med at være i fødsel i lidt over et døgn, så for fordøjelsens skyld er min beretning er delt op i fire kapitler, der kommer her. God læselyst ♥

FRA VENDINGSFORSØGET SEKS DAGE INDEN MIT VAND GIK

 

TIL VANDET DER GÅR. ET STED JEG ABSOLUT IKKE HAVDE TÆNKT MIG. 

 

KAPLØBET MED TIDEN

 

OG DEN DAG VI ENDELIG KUNNE FEJRE FØDSELSDAG

DET HAR JEG LÆRT AF MIT FØRSTE ÅR SOM MOR

I morgen bliver Nola 1 år. Tænk sig engang …. vores lille bitte menneske har allerede været hos os et helt år. I mine tanker er jeg sendt tilbage til, hvad der føles, som den længste nat nogensinde. Den nat for præcis et år siden, hvor jeg for alt i verden ønskede, at jeg skulle få veer, så jeg undgik morgendagens igangsættelse. Hvordan det gik med det, kan I læse i min fødselsberetning, som jeg stadig er så glad for, at jeg fik skrevet ned, mens følelserne stadig var i frisk erindring. Udover at gennemleve den nat, bruger jeg også min sidste aften som mor til en 0-årig, på at filosofere lidt over, hvad mit første år som mor har lært mig. Og det er ikke så lidt, skulle jeg hilse at sige. Jeg har sagt det før, men at blive mor er den vildeste læringskurve, jeg endnu har skulle begive mig ud på. Ikke det mest krævende job, kan stå mål med det job, det er, at føde og forme et lille menneske. At sætte sig selv helt og aldeles til side for at gøre plads til noget andet, der er større end dig selv. Ikke i omfang, bevares, men i betydning. At blive og være mor er det sejeste, jeg har gjort, og jeg håber, at alle I mødre derude husker at hylde jer selv, selvom det kan være nemt at glemme midt i al hverdagstumulten. For det vi gør, det er altså stort. Og vigtigt! Og hårdt … Så, her er hvad mit første år som mor har lært mig.

  • At kvindekroppen er for vild. Ét er at den kan gro og føde et menneske, nærmest helt af sig selv. Men at den bagefter formår at samle og løfte sig og hele efter sådan en omgang, er et sandt mirakel.
  • At jeg i forlængelse heraf har lært at sætte pris på min krop på en helt ny måde. Uden videre gener hverken før eller efter, bar den mig igennem fødslen af Nola, den har næret hende med mælk i 12 måneder og hver dag har den givet mig styrke til at give mit barn al den tryghed og nærvær, hun har efterspurgt.
  • Hvor hurtigt man vænner sig til en semi-søvnløs tilværelse. Med undtagelse af to-tre gode uger, hvor Nola sov helt op til 5 timer i stræk, så har jeg nu i 12 måneder ikke sovet mere end 3 timer ad gangen, og jeg er imponeret over, at jeg alligevel hver dag er stået op, har mødt min datter med smil og overskud, og med en vilje til at balancere både barn, boligorden og blog, selvom jeg af og til nok bare burde have smidt mig på sofaen, når Nola sov lur, og indhente lidt forsømt søvn til mig selv.
  • At man er den mindst gode version af sig selv på de førnævnte semi-søvnlæse nætter, og jeg er ret lettet over, at Mads og jeg på forhånd havde lavet en aftale om, at alt hvad der bliver sagt (eller hvæset, ahem) om natten, det er tilgivet morgenen efter.
  • At det er rigtigt, at alting er i faser, men uanset hvor meget du googler eller forhører dig hos andre med børn, så er alle børn forskellige, og du vil aldrig finde sandheden om, hvornår netop den her fase (fra helvede) slutter. Desværre.
  • At jeg har grædt oftere af afmagt end af lykke.
  • At det har overrasket mig, hvor nemt jeg har haft ved at tilsidesætte mig selv og mine behov for Nola. Måske også lidt for nemt, for jeg har sgu nok glemt mig selv lidt i det hele. Det har mere været noget med at være mor fremfor alt. I løbet af Nolas næste år vil jeg øve mig på at give en lille smule slip engang imellem, og hvile i at det nok skal gå, hvis jeg fx ikke er hjemme efter at Nola er blevet puttet #hejaftenaftalermedvin
  • At jeg har brugt for meget energi på at skele til, hvad andre gør i stedet for at hvile i, at jeg er en god mor, der kender mit barn bedst, og derfor handler derefter. Alle de mange velmente råd og erfaringer fra andre er i tidens løb endt med at gøre mig mere forvirret end klogere. Især det her punkt håber jeg, at jeg bliver bedre til med barn nummer to, når den tid engang kommer.
  • At man ikke kan få for mange billeder af sit barn, der sover. Fordi .. så sødt jo!
  • At man i det hele taget ikke kan få for mange billeder af sit barn. Når det spiser, smiler, griner, leger, bader … eller noget andet helt hverdagsagtigt. Jeg tog mange billeder før, men efter Nola er det da stukket helt af.
  • At tanken om, at det skulle være blevet ét af de andre af millioner æg, jeg bærer på, der blev befrugtet og blev til en anden end Nola, er så skør. Helt forkert og nærmest ubærlig. Tak krop for at det var lige præcis Nola, der kom ud af det.
  • At alle klicheerne omkring kærligheden til sit barn er sande. Det er så vild en følelse og så svær at sætte ord på. Altid skarpe Julie-Elsebeth er kommet ret godt i mål med det i dette indlæg, og jeg tilslutter mig hendes følelse af en stormende forelskelse, der bare bliver større og større. Det er en gave, at have en lille skabning omkring dig, der hver dag får dig lyst til at stå på hovedet for at gøre hende glad og grinende. Og uden en eneste bekymring i livet. 

DET VENTER DER MIG EFTER BARSEL

Jeg er gået ind i min definitivt sidste uge på barsel, inden jeg på mandag vender retur til momondo (eller KAYAK, som momondo er blevet en del af nu). 379 dage ender jeg med at have været væk, og jeg kan næsten ikke forstå, at det er så længe. Det føles som bare dage siden, at jeg klappede computeren sammen og cyklede turen hjem fra kontoret i Købmagergade for sidste gang. Og alligevel er så meget forandret. Jeg er blevet MOR, og det sidste år har det været hele mit omdrejningspunkt. Min verden på godt og på ondt. Og jeg har elsket hvert et øjeblik af det. Har stornydt at være på barsel, sågar mere end jeg troede, jeg og mit rastløse sind ville komme til. Selvfølgelig har der været dage, hvor jeg har været dødmisundelig på Mads over, at han var den, der tog ud af døren for at gå på arbejde, og efterlod hverdagspraktikken og ansvaret for Nolas ve og vel derhjemme. Men når jeg kigger tilbage, fylder de dage forsvindende lidt, og mest af alt føler jeg, at barslen har været en lang fornøjelse. Ikke en eneste dag, har jeg kedet mig, og det skyldes især nok bloggen her og mit tilsvarende onlineliv på Instagram. De og I har holdt mig til ilden. Gjort at jeg hver dag har haft et kreativt frirum og en følelse af at skulle levere på en anden front end blot den som mor. Og det har gjort mig godt. Mit onlineunivers er vokset markant, mens jeg har været på barsel, og jeg er vokset med. Det har været en gave at kunne vokse både den og det lille menneske, jeg har sat i verden. Nuvel, timerne jeg har brugt i sofaen på at sumpe Netflix eller indhente fortabt søvn kan tælles på få hænder, og i nogle perioder havde det nok været fornuftigt for mig at prioritere anderledes, men det kan ikke gøres om. Og som jeg kigger tilbage, har jeg egentlig heller ikke lyst til det. Jeg tror nemlig netop, det er det, at jeg hver dag har haft et mål med dagen, der har gjort, at jeg ikke er kollapset af træthed for længst. Jeg har haft en arbejdsrutine, hvor Nolas lure er blevet brugt på at passe butikken her, og således føles det ikke helt fjernt nu for alvor at skulle vende tilbage til arbejdslivet.


Og dog. Forskellen nu bliver nemlig, at jeg skal balancere både fuldtidsjob, familieliv og de mange ambitioner, jeg fortsat har for mit arbejde med merimeri. Og den del er jeg virkelig spændt på. Spændt på – og også lidt nervøs for – hvordan enderne skal mødes, og ingen af delene skal lide under den anden. Måske det slet ikke kan lade sig gøre. Det vil tiden vise. Men hvor jeg dog håber det.

Jeg vender tilbage i min 37 timers stilling som PR Manager for de nordiske og tysktalende markeder. Nogle arbejdsopgaver, vil være som jeg kender dem, og andre nye er kommet til. Blandt andet et mere overordnet strategisk fokus på, hvordan vi samarbejder med lokale PR partnere i de enkelte markeder. Min arbejdstid er fleksibel i den forstand, at jeg som udgangspunkt selv kan tilrettelægge, hvordan mine 37 timer fordeler sig, selvfølgelig under hensyntagen til mit team, møder, og deadlines. Det gør også, at Mads’ og min ambition om, at Nola ikke skal have de helt lange dage i vuggestue, ikke bliver umulig for os at efterleve. En stor lettelse for mit mor-hjerte. Jeg kan møde tidligere, de dage Mads afleverer, og så kan jeg gå, så jeg kan hente Nola tidlig eftermiddag, og så tjekke ind med arbejdet igen om aftenen, når der er faldet ro på derhjemme. En model, jeg håber, vil fungere godt for mig og os, både arbejdsmæssigt og privat, så hverdagen glider lidt lettere.

Fem dage igen. Jeg lige dele glæder mig og er vemodig ved tanken om, at min tid hjemme med Nola nu definitivt er forbi. Jeg har gjort det så godt, jeg kunne. Og nu venter en ny hverdag, som så mange før os, er lykkedes med at få til at falde i hak. Det skal vi også nok gøre. Så kan vi sove, når vi bliver gamle ….

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Vi er vel igennem fødselsdagsweekenden, som har fyldt en del i både tankerne og hverdagens gøremål den seneste uge. Og den forløb heldigvis fuldstændig fantastisk, og præcis som vi havde håbet på. Vejret var med os, stemningen i vores gård var i top hjulpet på vej af god mad, glade gæster og fin fødselsdagspynt, og Nola klaret hele dagen og den megen opmærksomhed til UG. Det hele var en succes, og jeg er stadig helt høj på dagen. Og lidt fladmast. I ved sådan lidt tømmermændstræt her på andendagen. For nok var lørdagen et hit, men weekenden har heller ikke efterladt meget tid til at smække stængerne op og lige for tanket op på energien. Hele fredagen gik med forberedelser og det meste af søndagen med oprydning. Men i dag, der skal jeg nyde en stille stund lige her foran computeren. Nola er afleveret i vuggestuen og jeg er lige kommet retur fra Farum, hvor jeg har været oppe og aflevere de glas fra A Table Story, som vi havde lejet til festen. Og NU er det mig-tid. Min sidste mandag på barsel, og det skal udnyttes. Overvejede et kort øjeblik at tage over og træne, men orker egentlig ikke rigtig, så måske jeg istedet prøver at hive mig selv op til lidt hjemmetræning, når jeg er færdig med mandagens blogsysler. Først gælder det nemlig de små glimt fra ugen der gik.

Glædelig mandag, fine I ♥

II En morgen med overskud. Dem kan jeg godt lide at se tilbage på på morgener som i dag hvor det hele gik lige lovligt meget op i praktik, fedtet havregrød over det hele, fordi Nola stædigt insisterer på selv at spise med ske, selvom teknikken endnu ikke helt er der, og trængsel for at nå at få alle klar til at komme ud af døren II

II Festligt rod. Sådan så vores lejlighed ud det meste af sidste uge. Og ok, stadig lidt, Ballonerne gemmer vi nemlig til på torsdag, hvor Nola fylder år, og spisebordet bugner af alle de blomster, jeg havde arrangeret på bordene til havefesten. Men det er rod af den pænere og mere velduftende slags, så skidt pyt II

II Er jeg den eneste, der finder en kæmpe glæde i synes til vasketøj der hænger til tørre i det fri? Det dufter så meget af sommer og frihed, at jeg (næsten) hver gang går en lille smule oplivet fra tøjstativet. 

II Mandagsfrokost med min mor på nyåbnede La Neta på Istegade, som jeg længe gerne har ville prøve. Og hvilken debut. Gad godt at min mandagsfrokost så sådan ud igen i dag, men der er rugbrød der skal spises, så eh …. II

II Familie. Min familie ♥ II

II Eftertænksom lille istyv. Vi trængte til at blive kølet ned ovenpå strabadserne med at rydde op igår, så vi så vores snit til en lille isflugt til Østerberg Is, der altså står for nogle af de bedre is i København II