SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

DET VIL JEG LAVE I MAJ

Kom, maj, du søde milde. Hvor har jeg dog glædet mig til dig. Til for alvor at mærke det lune vejr omfavne mig. Til at smide strømperne og halstørklædet. Til at udnytte enhver anledning til at være udenfor. Til weekendmorgenmad i gården. Til grill og kolde spritz. Til forlængede weekender med min trekløver. Så mange gode ting i vente, og jeg håber, maj vil strække sig længe, og ikke vil have alt for travlt med at blive til juni.

I maj vil jeg …

  • Tage en lang weekend i sommerhus i Dronningmølle. Allerede på torsdag. Og jeg har glædet mig så uendeligt meget til den tur. Vores første miniferie som familie. Vi skal læse bøger, slumre på sofaen, når Nola sover lur, gå ture ved vandet, køre til Gilleleje og hente friskfanget fisk på havnen. Fuld tilstedeværelse som familie.
  • Give vores soveværelse en tiltrængt overhaling. Mens vi er i sommerhus, går mureren nemlig igang med at pudse vores murstensvægge op, og når han er færdig, mangler der bare maling, og så kan jeg komme igang med dét, jeg for alvor glæder mig. Indretningen. Som skal være blød, lys og let.
  • Læse Leonora Christina Skovs ‘Den der lever stille’. Jeg er startet stille og roligt på den allerede, men jeg kan godt mærke, at det er tung læsning og jeg får lidt ondt i maven over mødet med fravær af kærlighed og overskud i det familieliv, som er omdrejningspunktet for den selvbiografiske fortælling.
  • Fejre min søde mors fødselsdag og kombinere det med en weekend med afslapning på landet. Nyde forhåbentlig godt vejr og godt af, at der er to sæt begejstrede bedsteforældre hænder til at nusse om Nola.
  • Kysse bløde nye, babykinder når vi skal yngste tilføjelse til vennegruppen. Min venindes lille Felix ♥
  • Køre afsted på sommerferie. På grund af Nolas vuggestuestart midt juni, starter vi nemlig sommerferie allerede den 30. maj, så vi kan nå to ugers uforstyrret ferie inden hverdagen for alvor skal til at løbes igang igen. Og turen går først en lang weekend til Aarhus, og derefter videre til en uge på Fanø, hvor vi har fundet det fineste sommerhus. Glæder mig så meget til en Danmarksferie og til at tage jer med på tur.
  • Gøre klar til en urban urtehave i gården. Med kartofler, krydderurter og måske en lille jordbærbusk. Små lykkebidder, som jeg vil glæde mig til at høste med Nola henover sommermånederne.
  • Besøge det smukke udsigtstårn i skovene ved Gisselfeld Kloster på Sydsjælland. Vi er kørt forbi det på afstand et par gange, når vi har skulle besøge min forældre, og som det tårner sig op over trætoppene, er der ingen tvivl om, at det er imponerende arkitektur, som afgjort er et besøg værd. 

4 comments

  • Simone

    Vi glæder os sådan til et besøg fra jer, og jeg er sikker på, at Felix vil sætte pris på, der kommer andre og kysser hans kinder, nu hvor hans mor gør det dagligt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det lyder som så dejlige planer. Jeg bliver helt misundelig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Håber du har nogle skønne planer for maj også, søde Ida!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK