MENS VI VENTER PÅ SOMMER

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Jeg er tilbage foran computeren efter en tiltrængt påskepause. Egentlig var min lille online opt out ikke planlagt, men som påskeferien tog form, og forårsvejret storcharmerede os, tænkte jeg, at det ville klæde mig ikke at bruge adskillige timer om dagen foran computeren, og istedet bare nyde at være tilstede med min lille familie. Så det har jeg gjort. Storhygget med Mads og Nola, gjort plads til spontane aftaler med venner, spist en overflod af god mad, og brugt størstedelen af ferien udendørs. Og det var lige hvad jeg havde brug for. Nu glæder jeg mig til gengæld også til igen at dele lidt ord og billedglimt herinde, og vi kan jo passende starte med små glimt fra ugen der gik. 

Nyd sidste rest påskeferie, venner!

II Når nu man ikke bor i trilleafstand af Juno og deres kardemommesnurrer, må man jo se sig om efter bedre alternativer. Og BRØDs variant vinder virkelig ind på mig, så den er der blevet nydt et par stykker af i løbet af påsken, ahem. Mads var på HART i morges, hvor ejeren nævnte, at han var overrasket over, hvor lidt run på der, havde været i påsken. Vi har ellers gjort vores til at holde nabolagets bagerier godt beskæftiget, haha. II

II Snaskede burgere hos YoBurger i Nørregade, som havde inviteret os på mandagsmad (reklame). Åndssvagt gode! II

II Tirsdag havde vi allieret os med farmor og farfar til at hygge med Nola et par timer, så Mads og jeg kunne snige os afsted ind i biografmørket. Med popcorn, cola og to uforstyrrede timer til at holde i hånd. Bedre sent end aldrig fik vi set The Green Book, som heldigvis levede op til alle forventningerne II

II Jeg er heldig. Meget heldig! Med min storsmilende store kærlighed, og min gavtyvssmilende, tandløse lille kærlighed. Man kan virkelig mærke, hvordan Nola har stornydt at have både Mads og jeg hjemme til at underholde hende hele ugen. Hun har været i et mægtigt humør. Underholdende og fræk som bare pokker. Lille bandit er hun. Og jeg får kamp til stregen fra i morgen, når hverdagen igen kalder II

II Mormor (aka naturvejlederen, altid igang med at forklare og vise frem) og Nola ved vandet. Hendes første gang. Glæder mig til hun for alvor skal slippes løs på stranden, til vi skal bygge sandslotte og bage sandkager. Lige om lidt ♥ II

II Picnicstemning i gården. Mega hyggeligt stadig at kunne gøre det også efter Nola er kommet til, hvilket jeg nok ellers havde fået indstillet mig selv på ville blive en kende besværligt. Heldigvis ikke, og det skal vi klart udnytte meget mere de kommende måneder. Huske på de små åndehuller i hverdagen, der kan være med til at bryde leverpostejsrutinen lidt op II

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

MENS VI VENTER PÅ SOMMER