5 RARE IDEER TIL DIT VINTERVELVÆRE

FREDAGSPOST

Hej venner, rigtig glædelig fredag ♥

Mon weekendnedtællingen så småt er gået igang hos jer? Det er den i den grad her. Egentlig er ugen fløjet afsted, så det er ikke fordi, jeg føler, at fredagen som sådan har været længe undervejs. Alligevel er den nu tiltrængt, og jeg glæder mig ægte til en weekend ganske uden planer. Nola er i et værre humør for tiden. Gider ikke rigtig sin mos. Gider ikke amme andet end om natten. Er pjevset og træt. Om natten karter hun rundt, og de seneste nætter har jeg måtte give hende mad hver til hveranden time, fordi hun jo forståeligt nok er sulten som følge af den begrænsede mængde mad, hun får indenbords om dagen. Øv. Hun burde være ude af sit femte tigerspring, og det sjette venter først et stykke ude i fremtiden, så jeg aner ikke, hvad der har stukket hende. Er der nogle erfarne med-mødre på linjen, som har oplevet noget lignende med deres baby i 6 måneders alderen? Som med alt andet ved jeg jo godt, at det bare er en fase, men det er dælme en træls en af slagsen, så jeg håber uendeligt meget, at det bare bliver en kort en!

Nåh, lad os ikke dvæle mere ved det lige nu. Weekenden, det var den vi kom fra. Mads skal ud med nogle venner i aften, så jeg har vagten herhjemme, og mon ikke aftenen kommer til at forløbe med X-Factor på sofaen. Jeg tror det. Den seneste uge har jeg haft det for vildt over Maria og Beas optræden til Five Chair Challenge. Har I set den? Kæmpe overraskelse at de leverer et show på den måde, og jeg glæder mig faktisk helt til at følge dem i de videre programmer. I morgen tror jeg vi triller barnevognen med over i fitness, så både Mads og jeg kan få trænet, mens Nola (forhåbentlig) sover sin formiddagslur, og bagefter er der overskud til et weekendmorgenbord af den sløve slags. Og indtil videre er det faktisk min eneste intention for weekenden, og der er derfor god plads til at lade lysten drive dagens gøremål. Jo, én ting mere har jeg sat mig for i weekenden; jeg skal have prøvet den varme chokolade på Les Trois Cochons efter at Danica forsikrede mig om, at det var den bedste hun længe har prøvet. Sådan en proklamering kan ikke få lov at stå uprøvet hen, og jeg gad godt finde en værdig modstander til favoritten fra Frederiksberg Chokolade, så det er på weekendprogrammet.

Hvad med jer, har I store planer foran jer eller har februar-freden med dens sløvsind sunket sig over jer og jeres weekendgøremål? 

Som altid har jeg samlet lidt tip sammen til, hvad man fx kan berige sin weekend med. 

  • Sæt en hel dag af til at pleje dit vintervelvære med udgangspunkt i disse fem ideer
  • Tage i biografen og se den danske premierefilme Mødregruppen, som Berlingskes anmelder har ros og fire store stjerner til overs for.  
  • Læse denne interessante beretning om en togtur fra Roskilde til London, der givet et vigtigt indblik i hvorfor det giver rigtig god mening at genoverveje sine flyrejser. 
  • Kigge forbi APATO sample sale i Oehlenschlægersgade 13 i morgen fra 10-15, hvor der vil være gode penge at spise på fint stentøj og keramik.
  • Smut en tur i skoven. Ja, du hørte rigtigt. Man kan godt tage i skoven, selvom kalenderen skriver februar. Jeg har nemlig opdaget, at de første forårsbebudere i form af erantis og vintergækker er begyndt at titte frem i jordbunden, og hvilket bedre sted at nyde det ind i en skov eller park. Og så kan du jo passende slå vejen forbi bageren og købe fastelavsboller med på tilbagevejen. 

6 comments

  • A

    Mellem spring 5 og 6 skulle der være en periode, ca. 2 uger, hvor de udviser urolig og irritabel adfærd. Det siger “vidunderlige uger” i hvert fald. Er et par uger efter dig og glæder mig til, at det femte spring er ovre🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Har godt luret på det – Nola kom dog to uger før termin, så vi er heller ikke helt nået til den periode endnu, og synes hun plejer at følge kalenderen ret godt på dét punkt. Uh, det kan jeg godt forstå! Vi har heldigvis ikke været så hårdt ramt af femte spring som af fjerde. Så jeg håber at sjette også bliver tåleligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Da vores pige blev 6 måneder blev hun pludselig meget urolig om natten, vågnede nærmest hver time og kun amning kunne få hende til at falde til ro. Hun havde ellers sovet godt indtil. Det kom samtidig med en pludselig separationsangst, hvor det kun var mor, der duede, men begge dele aftog heldigvis lidt efter nogle uger og tingene blev bedre igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Kunne godt lidt lyde til, at det er dét vi er ramt af. Nola er også ekstra mor-syg for tiden, og kan blive helt ulykkelig når hun kommer på armen af bedsteforældre, hvilket ellers ikke har været tilfældet før.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ved ikke, om det kan være det. Men fra de 6 mdr, havde vi absolut ingen succes med mos eller grød, så jeg ammede derudaf. Fra 7,5 mdr. begyndte vi at give rigtig mad, og det var et hit. Han ville bare selv. Prøv at lave noget blød mad, hun selv kan sidde med. Kogt æble, kogt kartoffel, bitte små stykker torskerogn, blød ost..Måske gider hun bare ikke blive madet med ske? Vi har stadig ingen succes med mos eller grød, men han er begyndt selv at gide sidde med en klemme-pose med frugtmos. Han er for selvstændig 🙂 Nu 13 mdr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Sejt at du kunne holde amningen kørende Louise! Nola virker heldigvis ok med at blive madet, så jeg slipper for at kaste mig ud i en blw-strategi med mos og grød, hvilket jeg absolut ikke har tålmodighed til 😉 Og det er som om, hun har fanget fidusen med den hjemmelavet mad den seneste uges tid, så længe der er nogle af de mere søde grøntsager som peberfrugt, tomat eller søde kartofler i.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

5 RARE IDEER TIL DIT VINTERVELVÆRE