MINDER FRA EN BARNEDÅB

Tænk sig, det er allerede to uger siden, at vores lille Nola blev døbt. En kold og regnvåd januarlørdag men ikke desto mindre en dag, vi slet ikke kunne have ønsket os anderledes. Og denne søndag, som også lader til at være en grå en af slagsen, tænker jeg at tage jer med på en lille billedrejse fra vores dag.

KIRKEN

På Vesterbro er der frit kirkevalg, og eftersom vi ikke har været kommet i nogle af kirkerne, var der ikke en kirke, der lå lige til højrebenet for os. Valget faldt i sidste ende på Sankt Matthæuskirken, hvor vi havde hørt godt om præsten, og som i øvrigt er en af de fineste kirker på Vesterbro, synes vi. 

Og her på den anden side af dåben er vi så glade for valget. Det fineste kirkerum dannede rammen om dåben og præsten, Birgitte, var helt fantastisk. Nærværende, hjertevarm og i stand til at gøre den kirkelige handling mere i øjenhøjde og dåbstalen aktuel og vedkommende, fremfor som en løftet pegefinger som den slags prædikener af og til godt kan komme til at fremstå. 

Nola klarede ceremonien over al forventning. Vågen under hele dåben, men i godt humør og mest af alt optaget af hendes røde velourbånd på kjolen. Vandet i håret var hun ganske uimponeret over og tog også den del helt upåvirket, det søde lille væsen. 

Efter det officielle program i kirken var overstået sendte vi vores gæster i forvejen mod festen på H15 og imens stillede vi op til en række billeder fra kirken, som vi havde prioriteret at få en fotograf på til, fordi vi gerne ville være sikre på at få nogle billeder til minde om dagen.

KJOLEN

Selvom jeg forud for dåben tænkte, at en hvid flæsekjole ikke var det mest naturlige valg til den bulder-baby som Nola nu engang er, så er jeg alligevel glad for, at vi holdt fast i den tradition. Der var nemlig noget virkelig fint over at se hende iført den kjole, som har været i min mors familie i knap 150 år. Som jeg og min lillebror er døbt i, ligesom min mor, mormor, oldemor og tipoldemor er det. 

Vi brød dog lidt med traditionen om et lyserødt silkedåbsbånd til en pige, og gik istedet med et dybrødt velourbånd, som jeg synes, passede bedre til en vinterdåb.

DÅBSFESTEN

Som I ved, holdt vi den efterfølgende dåbsfest på H15 i Kødbyen. Til frokost og kagebord. Og setuppet i det rå spisehus i Kødbyen var præcis som vi havde håbet på. Uformelt, afslappet og med hyggen i højsæde. 

Vi skulle selv stå for oppyntningen, som vi holdt helt simpel. Mørkegrå duge, honey combs og markblomster på bordene, balloner i loftet og Nolas navn i balloner på en enkelt væg. Maden stod H15 for, og de havde fået carte blanche til selv at bestemme menuen. Vi er nemlig aldrig gået skuffede derfra, og gjorde det heller ikke efter barnedåben. Menuen bød på to grønne rester, en fiskeret og en kødret, alt sammen serveret family style med delefadene på bordene. Det er sådan en hyggelig måde at spise på, hvor man kommer hinanden lidt mere ved.

Efter frokosten stod den på kagebord fra dygtige Frederikke Wærens hånd. Jeg havde lokket hende til at stå for Oreo cheesecakes, en hindbærkage og hendes populære chokolade-toffifee kage, og det var simpelthen så rart at kunne uddelegere kagetjansen til hende, for vi kunne ikke have gjort hende kunsten halvt så godt efter. 

Alt i alt havde vi virkelig en drømmedag, og Nola klarede bare det hele så flot, hvilket hønemor her selvfølgelig havde været lidt spændt på. Men hjulpet godt på vej af en god lang lur efter kirken, var hun i et strålende humør resten af festen og nød at gå fra arm til arm og kigge på balloner og lyskæder i loftet.