MIN GUIDE TIL PÆN VINTERHUD

ON MY MIND #7

  • Nok er jeg blevet mor, men mon jeg nogensinde bliver så meget voksen, at jeg er typen der rent faktisk sparer op til uforudsete udgifter? Inden for en uge har vi skulle udskifte vores tørre-vaskemaskine og dæk på bilen. Suk, det var så de 10.000kr. 
  • Har jeg booket en forlænget weekend i det fineste sommerhus i Dronningmølle til maj til Mads, Nola og jeg, og jeg glæder mig allerede helt vildt. Har en tilbagevendende drøm om en dag at få vores helt eget sommerhus, men indtil da må vi leje os til sommerhus-viben. 
  • Skal jeg i aften ude og spise med verdens bedste kolleger. Vi skal mæske os i dim sum på Magasasa, og selvom den restaurant muligvis står for byens sløveste betjening, bliver det opvejet af, at de i min optik også står for byens bedste dim sum. 
  • Har jeg en regulær jeans-krise igang ledt på vej af, at jeg har lyst til at iføre mig jeans 5 ud af ugens 7 dage, men kun har ét par jeans jeg føler mig tilpas i. Og hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om, at de holder året ud, får jeg brug for et par at veksle imellem. Lurer lidt på Levi’s WEDGIE STRAIGHT model. Nogle der har erfaringer med dem, og kan hjælpe mig lidt på vej til hvordan de er i størrelsen? Tror aldrig jeg har haft et par Levi’s jeans. 
  • Er jeg lige for tiden sådan lidt baby-melankolsk, og synes det hele går lige vel stærkt med min lille baby, som jo slet ikke er så lille længere. Hun er vokset ud af tre tøjstørrelser allerede, og igår fik hun mos siddende i sin højstol  første gang. Skru lige ned for tempoet engang, gider du. 
  • Har jeg en daglig fastelavnsbolle-craving så stor, at jeg snart ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv. Nok skal der hygges i barselsboblen, men det går jo ikke, at jeg spiser cremede smørbagte boller hver dag. Så istedet spiser jeg yoghurt med crüsli’s chokolademüsli, hvilket i virkeligheden nok ikke er meget bedre, ahem. 
  • Den der plan om at klare mig igennem vinteren bare i sneakers? Well, det syntes som en bedre ide før sneen ramte os. Jeg fryyyyser. Og det holder altså ikke kun halvvejs inde i januar. Så jeg må æde mine ord i mig og have investeret i et par vinterstøvler. Støvlerne her fra Sofie Schnoor har jeg luret på før, og nu er de på udsalg, så måske jeg bare skulle tage mig sammen og få dem klikket hjem. Men skal de være beige eller grønne? 
  • Tripper jeg helt over hvornår næste afsnit af Mit hemmelige match på DR3 kan streames. Ser I det? Det er SÅ godt tv på den tåkrummende sjove måde. 
  • Den her oversized uldskjorte. Så pæn. Praktisk ovenikøbet. Og hvem gad ikke godt lune sig på et stykke tøj kaldet Wool Blend Plaid? Det lyder jo som et slumretæppe. Jeg ku’ godt.

4 comments

  • Jeg synes også “Mit hemmelige match” er godt tv! 😀 Kan virkelig godt huske hvordan det var i den alder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Ja ikke? Man bliver fluks sendt tilbage til sine spæde 20’ere, og alle de “store” problemer, man gik og tumlede med dengang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg har sådan et par Levi´s jeans i deres originale blå vask. De er blevet mine yndlings! Jeg er gået en størrelse ned. Var lige ved at gå to størrelser ned, men syntes alligevel, jeg havde brug for lidt mere frihed til at trække vejret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Uh, det tegner godt for potentialet i de jeans. Og vigtigt at vælge en størrelse der er plads at leve i 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

MIN GUIDE TIL PÆN VINTERHUD