SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

MOR-BEKENDELSER #3

Igår rundede vi Nolas fem-måneders dag. Og det har været fem formidable måneder i hendes selskab. Overvældende, overraskende, overtrætte, men også lykkelige fem måneder. Heldigvis da. Det er stadig en rutschebanetur at være med på mor-holdet, omend hældningen på rutschebanen ikke længere er helt så stejl. De fleste dage. Og så er der dage, hvor jeg føler, at jeg sidder i en rutschebane, der begiver sig ud i frit valg … I plejer at tage godt imod mine mor-bekendelser, så i anledning af de fem måneder, har jeg samlet endnu en ærlig stak sammen til jer.

  • Som nyudklækket baby-ejer må jeg nok indrømme, at jeg de første måneder synes hele det der baby-noget da var rimelig lige til … jeg mener, baby sov jo det meste af tiden, og de få vågne stunder der var, blev brugt på at amme, skifte eller bare ligge og nusse. Nemt, nåede jeg at tænke. Måske ovenikøbet højt? Og det ved jeg nu, at det skal man aldrig gøre! Klip til nu, hvor jeg er så overmandet af træthed og mangel på overskud, at jeg de fleste dage slet ikke kan forstå, at man nogensinde overvejer at få et barn mere.
  • Det der med, at jeg aldrig rigtig græder? Glem det. Den seneste måned har jeg grædt flere gange, end der nu kan tælles med to hænder. Af afmagt. Gerne med hovedet begravet i puden midt om natten, fordi Nola igen, igen vågner ulykkelig og nægter at sove. Eller blive trøstet af Mads. Gud-bedre-det. På alle andre tidspunkter end når Nola er ked eller skal sove, er Mads den største stjerne i hendes bog, men aften og nat laver hun flitsbuen og græder hjerteskærende, hvis han forsøger at trøste. Og det er så hårdt for både ham, jeg og Nola, at det skal være sådan. 
  • Har jeg for tiden så mange internet-vinduer åbne med tips til at give baby en bedre natte-søvn, at jeg nærmest selv falder i søvn af at bladre dem igennem. Nola derimod? Not so much.
  • Kan jeg sgu (ja, den her kræver et ‘sgu’) langt om længe passe mine absolutte yndlings-jeans fra før jeg blev gravid og babybulen tog form. Jeg skal ikke afvise, at jeg fejrede med en lille jubeldans, da det lykkedes mig at lukke dem … og ondt i maven om aftenen til følge, fordi de stadig sidder liiidt stramt, ahem. Men de kan lukkes, og det er hvad der tæller. Så ser vi om det samme er tilfældet på den anden side af december og julens overflod af spiselige fristelser.
  • Er vi begyndt at prøve os frem med grød, selvom jeg havde en idyllisk forestilling om fuldamning til Nola var 6 måneder. Mindst. Hun er bare så drøn-nysgerrig på hvad vi spiser, og kan desuden amme i et væk, så tænkte, at det måske alligevel var på tide at forsøge os med noget mere fast føde. Indtil videre uden den store succes, og tiden der er brugt på at blende hirseflager og koge grød er absolut ikke givet godt ud i forhold til hvor få te-skeer det lykkes os at få indenbords i den lille bestemte dame. 
  • Er der præcis en måned til vi rejser til Dubai med Mads’ familie. Og jeg glæder mig desværre stadig ikke. Det er så tarvelige følelser at sidde med, ikke mindst fordi vi er så vanvittigt priviligerede i det hele taget at blive inviteret med, men ikke desto mindre er det sådan jeg har det. Jeg er et kontrolmenneske og en trygheds-freak, og en førstegangsrejse med baby rimer på ingen af de to, og rejsen er derfor lidt en ting, jeg skal overvinde. 
  • Af samme årsag har jeg også sluttet fred med, at vi ikke skal på en lang barselsferie til en eller anden eksotisk og afsides ø. Det var lidt en ting, jeg tænkte vi skulle, ‘fordi det skal man vel?’ men efter at have læst Rockpaperdresses indlæg om præcis samme, og især de mange kommentarer fra hendes læsere, har jeg det nu mere end ok med, at sådan en eksotisk ferie for det første ikke er noget Nola har en synderlig interesse for eller glæde af, og for det andet nok bare heller ikke er den rette ferieform for os.
  • Istedet drømmer jeg om en lang sommerferie sammen, måske hvor vi lejer et hus et sted sydpå. Både det format og de europæiske temperaturer passer vist bedre til os. 
  • Ville jeg af og til ønske, at babyer var bare lidt mere ens, og at de øvrigt kom med en bruger-manual, så man om ikke andet ved lejlighed lige kunne skimme den igennem for en indikation af, om man er nogenlunde på rette vej. Følg din mor-intuition og mavefornemmelse siger de kloge. Og det kan meget vel være, men min intuition er altså en værre vendekåbe, og det ene øjeblik kan jeg føle, at jeg har godt styr på mor-gamet, kun for det næste øjeblik at være i tvivl om selv de mest basale ting igen. Ændrer det sig nogensinde? Måske med barn nummer to? Eller har man da vænnet sig så meget til at have et barn i en anden alder, at man lidt har glemt hvordan gamet var med en baby?

7 comments

  • Ida

    Det der med hun foretrækker dig, når hun er ked af det… det ændrer sig igen og igen og… min datter på fire foretrækker sin far, når hun er ked. Det kan være hårdt, men jeg ved, det vender igen på et tidspunkt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      God pointe. Lige nu er min horisont så kortsigtet, at jeg slet ikke kan forestille mig der kommer en dag, hvor jeg lige pludselig ikke dur. Men jeg ved du har ret, og det er værd at huske på, når jeg en dag vil længes efter, at det er mig hun søger trøst hos! Klem til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Koch

    Årha. Jeg er så meget med på den med søvn 😴 Augusta er 10 måneder og nøøøøj hvor vi kæmpede de første 7 mdr! Igennem dagen sov hun kun 40 minutter af gangen, og jeg kunne med held, blod, sved og rigtig mange tåre (fra mig, ikke Augusta) nogengange forlænge hendes lure. Nætterne var værre, hun var urolig, ville ingen ting. Og hvad vi ikke har prøvet altså. Flaske istedet for bryst, tyngdepose, sove inde, sove ude, slyngevugge, samsovning, aaaaaaalt. (Tillægsinfo er at Augusta har silent refleks, hvilket bare gjorde problemerne endnu værre). Det var først da hun nåede 7,5 måned, hvor vejret blev koldt at hun endelig kunne svøbes rigtig godt ind i voksipose om dagen i barnevognen på altanen. Vupti. Nu falder hun selv i søvn på 5 minutter, og sover mindst 2 x 2 timer 🙏🏻 aften og nætter er en anden sag. Der kan vi ikke bruge voksiposen. 🤯 Så vi har investeret i en kugledyne, som modsat tyngdepose giver tyngde på benene og ikke kun bryst som er det der virker her 🙏🏻 så. Det tager stadig en krig at putte da hun bare sparker den af 😒 men vi er gået fra 20 opvågninger til 2 👌🏻🙏🏻 Jeg græd hver eneste dag de første 7 måneder. Jeg meldte mig ud af mødregruppen, salmesang, babysvømning osv fordi jeg ikke orkede det med en baby som bare ikke sov.. og jeg var træt, med mega træt på! Jeg synes barsel er SÅ hårdt. Dejligt. Men hårdt. Jeg lover dig, at det vender ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Jeg vil blot sige, at jeg sad med præcis samme følelse da vi skulle på ferie med 6 mdr gammel baby i foråret. Men; det gik over al forventning, mine bekymringer og massive overtænkning blev gjort til skamme gange 100. Ens baby kan meget mere end man tror – og fx. larmer en flyver så meget, at selv om ens baby græder lidt, så overdøves det ret meget. Det betød at jeg var 0%stresset de gange vores barn lige hylede lidt. Når du kommer hjem føler du dig som verdens sejeste, det vil jeg nærmest garantere 🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg kender alt til den mand søvn – det er virkelig umenneskeligt hårdt at aldrig få en hel nats søvn (eller bare to timer i træk!). Vores søn har aldrig sovet godt, så jeg synes det var hårdt fra dag et, hvilket måske gør at det trods alt føles nemmere nu, selvom søvnen bare bliver værre og værre. Har aldrig sagt at babyer er nemme – men har skulet meget misundeligt på folk der gjorde :-p babyer er bare SÅ forskellige har jeg lært! Min veninde synger en sang og siger “godnat” og så sover hendes datter hele natten, hvor man bare må grine i håbløshed over, at det kræver timevis af amning og bygning for bare at få min søn til at sove en time. Og den slags mødre… De forstår desværre ikke, at man ikke “bare” gør som dem. Vi har kapituleret og samsover med vores søn, det eneste der nogenlunde fungere. Troede aldrig jeg skulle samsover, men hvad man ikke gør for bare at få en times uafbrudt søvn. Håber det snart vender for alle der kæmper med søvnen – du gør det godt!! Jeg skal tilbage på arbejde her efter 4 mdrs barsel og kan slet slet ikke se for mig hvordan det skal hænge sammen :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Man glemmer hvor hårdt det var og så laver man én til og bliver kastet tilbage i tiden med 100 km. i timen og husker pludselig ALT! Forskellen er bare at nu har du også et større barn at tage dig af, som også skal have lov at være der. Vi har fået vores nr. 2 for 3. mdr. siden og vores store er 3,5 år gammel og jeg er LYKKELIG for at vi ikke bukkede under for den løftede pegefinger, som siger at man skal få dem så tæt på hinanden som muligt, ellers får de ingen glæde af hinanden. Det er hårdt at have ét barn, men det er dobbelt så hårdt at have 2 børn (selvom nogle siger andet) to forskellige behov der skal stilles og gerne på samme tid! Jeg krydser fingre for at Nola snart kan sove lidt bedre og så skal du altså ikke negligere din mavefornemmelse mht Dubai-turen. Hvis din mave siger nej, skal du lytte til den og der er massere af dejligere ferier i fremtiden for jer, når mavefornemmelser er med på idéen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sissel

    Herhjemme er lillebror fra 23. juli og kan genkende meget af det du skriver 🙂 Ang. grød benytter vi os af de økologiske færdigprodukter som bare skal have tilsat vand. Det er lidt nemmere den første tid hvor de ikke altid spiser så meget og bare skal smage. Bare et lille fif herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK