FREDAGSPOST

ON MY MIND #5

  • Kommer jeg mon nogensinde til at passe mine gamle jeans igen? Jeg er stadig ikke i nærheden af at kunne lukke mine gamle favoritter, og eftersom det er lår og numse, der pludselig er vejen, er jeg bange for, det aldrig kommer til at ske. Suk. Jeg er millimeter fra at gå ud og investere i nye jeans, for jøsses hvor jeg savner at have mere end bare ét par at kunne tage på.
  • At der er bare to måneder til min bikinisæson starter, eftersom jeg skal tilbringe en uge i Dubai til januar takket være en rejseinvitation fra mine svigerforældre. Men altså, badetøj? Om ca 60 dage? Fik jeg nævnt, at min mave stadig er blød som en teddybjørn, og at mine lår og numse aldrig har været tættere på hinanden end de er lige nu.
  • Hvor dygtig forfattertalentet Thomas Korsgaard er med ord. Jeg er lige nu igang med hans ‘En dag vil vi grine ad det‘, og det er seriøst en page-turner, fordi sproget er så levende. Og i øvrigt ikke så sjældent endda giver anledning til, at jeg ligger og klukker lidt for mig selv. 
  • Er det helt skørt at købe Marni Trunk tasken i denne petroleumsblå farve, når jeg har en koboltblå taske i forvejen? Matchesfashion kører med 10% rabat hele weekenden med koden MF10, og for en taske i den prisklasse ender det altså med at blive en pæn rabat, som også er værd at tage med. 
  • Hvor ualmindelig meget fint pynt man kan finde til en barnedåb på Etsy. Fx pæne guirlander og papirskugler. Tror det er både godt og skidt, at jeg er begyndt at kigge allerede to måneder inden dåben skal afholdes. 
  • At jeg savner, altså som i LÆNGES efter, at kunne sove længere end bare tre timer ad gangen om natten. Synes det er så vanvittigt hårdt aldrig rigtig at komme ned i den dybe søvn, før den igen bliver afbrudt. 
  • Om man virkelig godt kan forsvare at kaste 1000kr efter et par sutsko? Jeg gad godt, men kan ikke helt gøre op med mig selv, om det er hamrende uansvarligt. Især nu hvor jeg netop er overgået til barselsdagpenge. 
  • Hvor ualmindeligt mange pæne sager der er at finde til baby hos Böf shop. Jeg har fået en (dårlig) vane med at være inde og kigge udvalget et par gange om ugen, og der er altså farligt mange fristelser. Prøv bare at se den her søde cardigan i merinould

25 comments

  • Jeg kan varmt anbefale sutsko fra UGG. Har et andet par, som jeg fandt med rabat, så fik dem til halv pris. Elsker dem og har haft dem i flere år. Ønsker mig snart et par nye.
    Åh ja, søvn. Nu er min dreng næsten 10 mdr, og jeg sover højest seks timer ad gangen. For det mest fire timer ad gangen. Er lidt spændt på når jeg skal på arbejde igen om blot tre uger. Hvordan det skal gå med de natte-amninger.. Jeg er netop holdt op med at amme om dagen, i denne uge..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Fedt de holder så længe. Det gør købet lidt mere forsvarligt!
      Åh er det rigtig? Pyha, kan slet ikke forestille mig hvordan det må være kun at sove 4 timers intervaller i så lang tid. Håber det snart vender for jer, så den lille mand sover igennem uden natamninger.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hjemmeskoene er 100% pengene værd – et tip er, at kigge efter dem på asos. Jeg købte mine derinde sidste år på et tidspunkt da de havde en rabatkode, så prisen endte slet ikke i nærheden af de 1000 kr. ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Uh, også godt tip! Tusind tak Sara – jeg må ind og bogmærke dem på asos.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nete

    De hjemmesko er fantastiske! Og virkelig dyre! Jeg har dem kun pga jeg købte dem i New York og bruger dem kun om vinteren, ellers er det mine Hush Puppies. Næste gang(if ever) jeg køber UGG skal jeg bruge lidt flere penge og købe dem med en lidt tykkere(blødere) sål, har jeg fundet ud af, mine har nemlig en tynd hårdere/ikke stødabsorberende sål. Bare et lille fif. Men jeg er sikker på at de ovennævnte alternativer er mindst lige så gode, jeg havde bare lovet mig selv at jeg måtte købe UGG i New York 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Åh jeg vidste slet ikke de fandtes med forskellig sål?! Det må jeg lige være obs på, hvis det er dem, jeg ender med at gå med. Sara har lige tippet om at de kan fås på asos til en betragtelig bedre pris, så måske det ikke er så tosset et køb alligevel 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nete

      Der er en hård gummi flad 1 cm sål samt en måske 2 cm tyk blødere med “sål/mønster” som på en stor vinterstøvle. De kostede nok 500kr mere men der blev jeg for nærig. De kan bruges udenfor(!) og det er nok derfor der er det mønster så man står bedre fast, men man går også bedre i dem! Jeg har fx altid ondt i min ene forfod og derfor er den tykkere sål bedre for mig… Who knew? I Meatpacing, en aften i hedebølge og solnedgang? Men dejlige er de 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Prøv at tjekke skindhusets sutsko ud. De er i en helt anden prisklasse og virkelig lækre https://www.skindhuset.dk/produkter/27-hjemmesko-rulam/4-hjemmesko-i-rulam-lux/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Ih jeg er altså vild med, at jeg får så mange gode input til mere prisvenlige alternative. Tusind tak for tippet Rebecca, dem tjekker jeg også straks ud! Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du vil ikke fortryde købet af de sutsko! Jeg vil dog lige tippe om et mærke, der hedder Shepard og som laver nogle stort set magen til – bare til det halve af prisen. Jeg fik mine sidste år og altså – de er gode til hjemmehygge hele året rundt! Jeg elsker dem. Sikke en lang besked – siger vist noget om begejstringen for de sutsko, haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Åh dét er altså et godt tip Anne – TAK! Tænker også en stor del af prisen på UGG er fordi det er så stærkt et brand. Og om det hedder Shepard eller UGG er for mig lige meget, så dem vil jeg klart få kigget nærmere på. En dejlig søndag til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Har sutskoene – mit bedste skokøb ever!!! Det vil du aldrig fortryde… men vent evt til du kan få min 20% rabat… Det kører i hvert fald Magasin jo jævnligt med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Åh dét er et godt tip. Det vil jeg holde øje med! Og så er de sat på julegaveønskesedlen, hvis nu nogen skulle have lyst til at forbarme sig over mig og mine kolde fødder 😉 Dejlig søndag til dig Trine!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Åh det med søvnen er så hårdt! Man vågner bare op og føler man har alvorlige tømmermænd.. Croissanter og kaffe er jo det eneste der hjælper!!!
    Sover Nola i jeres seng eller hvad gør i nu?
    Jeg har så småt vænnet mig til at vores søn på 7 mdr ligger og sover i sengen lige ved mig. Nogle nætter er hårde hvis han er urolig, men langt de fleste, føler jeg slet ikke at jeg vågner fordi han selv kan finde brystet. Han har også nætter hvor han sover igennem. Så rart og det giver altså noget overskud!
    Det er dog som om, at der hersker en “baby skal ud af mors og fars seng hurtigst muligt” tendens, men jeg tænker det mest som en (lang) periode hvor de har brug for ens nærhed. Det hjælper i hvert fald mig, men jeg ved godt at alle er forskellige med hensyn til søvn! Bare lidt tanker…
    God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Og jeg drikker ikke engang kaffe! Croissant-kuren derimod, den er jeg helt med dig på 😉
      Hun bliver puttet i hendes bedside, når vi går i seng, og gerne igen efter den første amning, som vi klarer liggende i sengen. Derefter ender det oftest med, at både hun og jeg falder i søvn efter næste amning, så der bliver hun liggende i min armhule. Udfordringen ved det er dog, at vi kun har en 1.40 seng, og to voksne og en livlig baby spiller ikke rigtig optimalt på så lidt plads, så går lidt og tager tilløb til en dobbeltseng, som forhåbentlig kunne give lidt bedre søvn, når Nola kommer over i vores seng. Jeg har nemlig ikke travlt med at få hende ud af soveværelset, for jeg kan mærke hun er mere rolig, når jeg hurtigt kan nusse hendes hånd eller lægge en hånd på maven, når hun bliver for urolig.
      Klem og en dejlig søndag til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Det er nogenlunde det samme vi gør – vores dreng sover bare i tremmeseng. Mange aftener falder han i søvn ved brystet. Meget effektivt, måske mindre korrekt?! 🙂 Vi har også en 1.40 seng og vil også gerne have en større snart! Vores midlertidige løsning er at min kæreste og jeg sover med hovedet i hver vores ende. Det giver mere plads til baby selvom det ikke er så romantisk. Men hvem har tid til det anyway?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Jeg er stor fan af mantraet “whatever works”, og hvis det at falde i søvn ved brystet fungerer, så er det det vi gør. Tænker i hvert fald ikke det er det værste sted i forhold til nærvær og tryghed ♥ Og så må vi tage de udfordringer, der måske kommer, når brystet ikke længere er en mulighed. Romantiske kæreste-aftener i sengen er heller ikke dem der er flest af her 😉 Måske jeg skulle lokke min kæreste ned i fodenden i aften, haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Det er så fornuftigt! Når det kommer til babyer er det præcis det man gør – det der virker!! 😍 og helt enig, det må være så dejligt for dem og egentlig også ret hyggeligt!
      Haha ja prøv det!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Det vil jeg gøre. Havde også overvejet at sende ham på sofaen, men det er da trods alt hyggeligere, hvis vi det mindste stadig begge sover i samme seng! En dejlig søndag aften til dig Ida. Klem

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Er der kun 10% på tasker eller alt? Er der en kode?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt bogtip, ham har jeg ikke haft fingre i!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Det skal du unde dig selv – afgjort læsetiden værd! En dejlig weekend til dig kære A 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michaela

    Uh, jeg kender også til den manglende søvn pga baby, Køb både taske og sutsko. Du kommer ikke til at fortryde. Og hvis du alligevel gør, så har du jo ikke været helt ved dine fulde fem, da du klikkede det hjem pga søvnmangel😴😉 sagde jeg, der “kom til” og købe 3 vinterjakker i går😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Haha jeg kan lide din tankegang, meeeen er ikke helt sikker på om den virker som argumentation for min bankrådgiver? 😅

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

FREDAGSPOST