Det har jeg på

EN TIRSDAG I TERN

31. oktober 2018

II H&M FRAKKE (lignende HER) II MONKI SKJORTE (lignende HER) II ASOS DENIM NEDERDEL (lignende HER) II NEW BALANCE 990 SNEAKERS II COCCINELLE TASKE II 

Igår tilbragte jeg dagen i en omgang gamle ternede favoritter. En uldfrakke fra H&M og en skovmandsskjorte fra Monki, som har fået et revival, efter at alt med knapper er blevet mine nye bedste venner #ammelife. Vi var i Kødbyen for at besøge det sted, vi planlægger at holde Nolas barnedåb til januar, og jeg tror, at det bliver rigtig godt. Det bliver råt og meget uformelt, men det er lige i vores ånd, og jeg glæder mig til at få de sidste detaljer på plads. Og så skal jeg nok dele lidt mere herinde om, hvordan dagen kommer til at løbe af stablen.

Da vi var færdige med barnedåbssnak lokkede jeg Mads til at skyde et par billeder af mit outfit, selvom det i virkeligheden ikke er særlig bloggeragtigt at vise tøj, som hovedsageligt udgøres af gamle garderobesager, som ikke længere er til at opstøve. Men sådan er mine outfit nu engang flest. Bestående af et mix af gammelt og nyt. Til gengæld har jeg gjort et forsøg på at finde lignende alternativer til det af mit tøj, som er ikke længere er til at købe fra nyt, for på den måde måske alligevel at genvinde lidt af min legitimitet som blogger, ahem.

Jeg vil gøre aftenens skriv til et kort et af slagsen. Det er for en gangs skyld lykkedes mig at putte Nola inden klokken 20, og Mads venter med bland selv slik i sofaen. Hvis de halloween udklædte børn skal have slik, så skal jeg også. 

Hav en dejlig midtuge-aften derude. I morgen er der kun to dage til weekend, og dét er da en rar tanke.

  • Reply
    Astrid
    31. oktober 2018 at 23:06

    Jeg synes det er ganske fantastisk med et outfit hvor ikke alle items er til at klikke hjem right away. Må indrømme jeg savner “de gode gamle dage” hvor ikke alle bloggeres outfits var sponsoreret eller “modtaget i gave.” Så TAK for det!

    • Reply
      merimeri
      3. november 2018 at 18:12

      Åh dét var en dejlig ros at få med på vejen, fordi jeg også godt kan lide ideen om at jeg ikke oprfordrer til forbrug uden omtanke, men istedet inspirerer til at genbruge gamle garderobesager i nye kombinationer!

Kommenter