I REGN OG SLUD SKAL BLOGGEREN UD

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Hej venner,

Glædelig mandag. Og brrr, en kold en af slagsen. Jeg er lige kommet ind i varmen efter at have været ude og trille med Nola, og selv i mine uldstrømpebukser, vinterstøvler og dynjakke frøs jeg. Det tegner altså ikke godt for vinteren, suk. Nåh, men jeg har varm te i koppen, Bodenhoffs testvinder af en træstamme på en tallerken foran mig, og en baby der forhåbentlig tager sig en lang lur i barnevognen. Og med sådan en treenighed så skal det hele nok gå. 

Jeg benytter denne stillestund til at bladre sidste uges fotoarkiv igennem, og samle favoritterne sammen til mandagstraditionen med små glimt fra ugen der gik. En uge der mest af alt gik med at holde Nola så fornøjet som muligt, fordi hun var ret mærket af hendes tredje tigerspring. Det efterlod begrænset med overskud til mig, så jeg var ikke så udfarende som vanligt. Til gengæld er der også noget særligt fint i at blive tvunget til at være tilstede i nuet, hvilket livet med en baby i den grad gør. Og så må man sørge for at indfange og værne om de små øjeblikke, hvor overskuddet melder sig.

II Det er efterhånden sjældent, at Nola gider falde i søvn armene på mig eller Mads. Hun er alt for nysgerrig og vil ikke gå glip af noget. Til gengæld går hun ud som et lys, når jeg har hende i bæreselen, og gud hvor jeg elsker, når jeg kan snige mig til en hel time med hendes lille varme krop tæt mod min II

II Mine nye seje sneakers leveret i den smukkeste æske fra Matchesfashion. Material lykke i sin reneste form II

II Sidste uge bød på svømmehalsdebut med Nola. Og hun virkede til at være ret begejstret, så det gør vi til en tradition! II

II Der er ikke meget, som Hart Bageri trækker ud af ovnen, som jeg ikke er fan af. Senest fik jeg prøvet deres brioche med havtorn og mandelflager på. Av min arm hvor var det lækkert altså II

II Lige så stor fan er jeg af kakao-udflugt med ham her ♥ II

II I lørdags havde vi besøg af min veninde Camilla og hendes lille Luna. Og min lille selskabspapegøje synes tydeligvis det var en kæmpe fornøjelse at have gæster II

II Fredag havde Mads inviteret til date. Vi var længe lidt frem og tilbage om, hvorvidt vi skulle tage chancen og tage Nola med ud at spise en aften, men eftersom hun i øjeblikket ynder at powernappe og derefter bliver stiktosset, hvis vi byder hende at blive liggende i barnevognen, tænkte vi, at det nok var for stort et sats. Istedet hentede vi sushi med hjem fra Sticks. Jeg fik et glas af Mads’ øl og Nola var eksemplarisk og tog en lang lur imens. Det var i sandhed en fremragende stund II

II Der er seriøst intet som den kærlighed, Nola kaster på Mads – og den anden vej rundt. Jeg skal stadig knibe mig selv i armen over at de her to de er mine – min lille familie ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

I REGN OG SLUD SKAL BLOGGEREN UD