FREDAGSPOST

OOTD: DRESSED UP LIKE FALL

II H&M KASHMIR FRAKKE II H&M KASHMIR STRIK II ZARA BUKSER II NEW BALANCE 990 SNEAKERS II PROENZA SCHOULER PS1 TASKE II

Hej venner ♥

Søndagshilsen fra en dag af den ualmindeligt rare slags. Vi var jo til bryllup igår, og det gik heldigvis meget bedre, end jeg havde turde håbe på. Nola brokkede kun lidt under forret og de første taler, men derefter kunne jeg spise hende af og trille en tur med hende i barnevognen, så hun overgav sig til søvnen. Og kun afbrudt af en enkelt amning mere, lykkedes det hende at sove helt til klokken 01, hvor hun og jeg var tilbage på Vesterbro #præmiebaby. Garanteret mættet på de lidt mange indtryk fra dagen i går, kunne vi blev liggende i sengen indtil 8:30, og selvom de sidste timer ikke bød på nogen dyb søvn, var det rart i det mindste bare at kunne blive liggende under den varme dyne.

Heldigvis var det et strålende solskinsvejr vi stod op til, og er der noget, der kan kurere søndagssløvsind, er det altså et efterårsvejr, som det vi er blevet budt på i dag. Anne Sofie og jeg gik en lang tur i det smukke vejr på Amager Fælled, inden Nola og jeg satte kursen hjem til en tømmermændsramt Mads og en bid frokost. Nu er vi lige kommet hjem fra en eftermiddagstrilletur  hvis primære formål var at runde bland selv slik butikken (Bonbon på Vesterbrogade er den uovertruffent bedste på disse kanter). Det er jo søndag. På vejen lokkede jeg Mads i et bagholdsangreb der resulterede i, at han også måtte stille op til en omgang outfitbilleder, så jeg kan få vist jer min nye kashmirfrakke fra H&M, som landede i pakkeboksen lige i tide til weekenden. Er den ikke flot? Elsker det lidt boxy snit, og så er den noget så blød og rar, og således perfekt som overgangsfrakke den kommende tid. Den er kæmpestor i størrelsen, og jeg har taget min i en str 34, som I kan se stadig er rigeligt stor. Men så er der plads til en vamset strik indenunder, som i dag hvor jeg gik dobbelt op på kashmir, iført denne kashmirstrik indenunder. Tøj der i den grad er en søndag værdig.

Resten af dagen skal bruges på sofaen. Med snaskede burgere og pomfritter fra Isted Grill, onsdagens afsnit af Gift ved første blik, som vi endnu har tilgode, og forhåbentlig en baby, der går tidligt i seng. 

2 comments

  • Cecilie

    Hvordan er kashmirstrikken i størrelsen? Har kigget på den længe, og synes den er så fin 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Hej Cecilie, beklager det sløve svar. Det kniber med at nå til bunds i kommentarerne i disse dage 😉 Jeg har altid taget H&Ms kashmirstrik i en størrelse medium, selvom jeg normalt er en størrelse small. På den måde bliver de ikke for tætsiddende, og jeg kan stadig fint have en top eller tshirt indenunder. Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

FREDAGSPOST