BOLIGUPDATE: ET KØKKEN - TRE LOOKS

ONSDAGSKUR OG AKUT BRUG FOR MERE SØVN

II STELLA NOVA BLAZER (sidste sæson, lignende HER) II ARKET T-SHIRT II ASOS DENIM NEDERDEL II NEW BALANCE 990 SNEAKERS II

Godmorgen derude og glædelig onsdag. En grå og våd en af slagsen. Netflix vejr igen. Eller trillevejr i Søndermarken med mødregruppe, som er vores formiddagsplaner, selvom jeg lige nu ville ønske, jeg kunne begrave mig i dynen og få størst op, når jeg igen var udhvilet. Hvilket jeg vil tro, vil kræve en god uges tid.

Nola er helt umulig i de her dage. Fem dage for at være helt præcis. Ikke at jeg selvfølgelig tæller. Løgn. Jeg tæller. Ned forhåbentlig. Og messer til mig selv, at det bare er en fase. Fellow moms, please sig at det bare er en fase. Måske ovenikøbet en kort en? Hun vil kun sove, når vi går tur i barnevognen, eller når hun til sidst er så udkørt af gråd og træthed, at det lykkes os at få vugget hende i søvn i vores arme. Hun græder hver gang hun ligger selv, og om natten er hun helt ulykkelig og urolig og vil bare gerne ligge ved brystet hele tiden. Hvilket hun måske nok får en lille smule søvn ud af, men jeg gør ikke, hvilket resulterer i en underskuds-mor den følgende dag. Og udmattede bryster der ikke lader til at kunne følge med Nolas efterspørgsel. 

Hun er 10 uger i dag, så måske (forhåbentlig!) det bare er et udviklingsspring hun er på vej igennem, og vi snart har vores glade baby tilbage.
Andre moms som går igennem det samme eller lige har gjort? I så fald vil jeg inkludere jer i min aftenbøn om mere søvn.

Heldigvis er der jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Pga den urolige nat har  vi alle været tidligt oppe, så Mads har haft tid at have Nola lidt her til morgen, mens jeg vandt lidt mig-tid foran computeren og dermed kunne nå at forfatte dette blogindlæg. Med sensommerstemning og store smil. Ny denimnederdel fra ASOS og en ulden blazer det endelig er vejr til at bruge. De små glæder, og dem tror jeg, at jeg vil fokusere lidt ekstra på denne grå onsdag.

21 comments

  • Amalie

    Hej Line

    Det er virkelig en fin nederdel, og den klæder dig godt. Er det et “miniskirt”? Altså hvor kort følelsen den? Hvis det giver mening 😀

    Kh Amalie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Hej Amalie, altså det er et mini-skørt, så hvor lang den vil føles afhænger lidt af din højde. Jeg er selv 164, og oplever den ikke meget kort, omend jeg nok ikke ville føle mig tilpas i den uden strømpebukser under 😉
      Klem

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie

      Hej Line. Mange tak for svar! Det sætter jeg pris på 🙂 Knus Amalie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Koch

    Jeg lover dig det er en fase! Alting går over, og man finder sine egne måder at komme igennem det! Her tog vi den beslutning at samsove med Augusta så jeg bare ammede det meste af natten liggende i søvne. Min mand rykkede på sofaen i den periode (jeg tror det varede i 14 dages tid). Det skal nok gå over!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Åh dejlig opmuntring søde Julie. Vi har også kørt halv samsovning de sidste to nætter, hvor vi ved en 02tiden har flyttet Nola over ved siden af mig, for at få lidt ro på. Men min kæreste bliver vist nødt til at rykke på sofaen, for at det skal blive rigtig godt, eftersom to voksne og en baby i en 140cm seng bliver for trangt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie Koch

      Det er så hårdt! Men ja, Mads må på sofaen for en tid. Men jeg lover jer, at det er en fase. Augusta græd hver eneste aften fra 17-20 de første mange uger, hvor hun kun faldt i søvn af udmattelse ved brystet i sengen 😫 og fordi hun endelig sov, så “turde” jeg ikke rejse mig. Så der var ikke meget parforhold over det når jeg gik i seng kl.19 for at få ro på hende 😐 jeg troede aldrig det skulle blive anderledes, men det gjorde det jo. 🤷🏻‍♀️🙏🏻

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Åh altså. Det gør så ondt i en mors-hjerte, mens det står på, og de små størrelser er helt utrøstelige. Dejligt I er kommet godt ud på den anden side igen, og du har ret, en dejlig lille påmindelse om, at man jo altid kommer på den anden side igen, og ud til noget bedre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise B

    Hej Line.
    Kan godt huske 8 uger – det var en mere urolig periode.
    Måske du kan bruge lidt af vores erfaringer?
    Vi brugte med stor stor succes en hårtørre til at give lidt fysisk distraktion fra fx udafbrudt gråd og mental ro til at sove, særligt i de perioder hvor hun var ked af det/overtræt og trængte til at sove eller spise – sikkert pga spring.
    Fx lavede vi omkring 8 uger en rytme om at hun i dagtimerne spiste ca hver 3. time, men så fra begge bryster, så hun var tanket mere op, istedet for at sjatspise lidt hele tiden. Det er for hårdt for brysterne og giver ikke hende en base af mæthed til at sove en god lur. Når hun var sur om aftenen, hvor de skal tankes godt op, så lagde jeg hende til, selvom hun var ked af det og så blæste Søren lige så forsigtigt på hende, så kunne hun ikke holde gang i gråden, og tog så fat og dieede.
    Og så har hun faktisk i perioder helt indtil nu 8,5 mdr fået enten lyden og blæsten af en fysisk hårtørre – og idag en app: SoundSleeper, når hun skal sove eller har opvågninger kort efter vi har lagt hende. Så tænder vi for appen også sover hun ofte videre og får en god lur. Mad hver 3. time holder stadig..
    Både ‘rytmen’ med mad hver 3. time og White noise er brugt af flere jeg kender med succes – så håber at sende lidt god sovekarma i jeres retning.
    Knus Bering

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Åh hvor er du god at tage dig tid at dele jeres erfaringer søde Louise! Mega godt tip med hårtørreren. Det er straks testet af og har indtil videre reddet to stunder, hvor Nola havde fået hidset sig selv så meget op med gråd, at vi slet ikke kunne trøste hende = hårtørrer to the rescue! Vi har også spist hver 3. time indtil nu, men den seneste uge meget oftere, så mistænker lidt, at hun måske ikke bliver mæt nok kun ad 1 bryst, så jeg vil også prøve at tilbyde hende begge to – især om aftenen – for at se om det gør en positiv forskel på søvn- og ammemønster. Knus til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov, jeg så lige det med 1 vs. 2 bryster. Jeg gav fra 6. januar til 5. maj kun et bryst. Han virkede glad, mæt og tilfreds. Men jeg ammede hver 2. time. Da vi skulle ind til Nørrebro, ville jeg gerne have lidt ekstra tid, så jeg gav 2 bryster. Og jeg forstår ikke, jeg ikke gjorde det før. Han har siden maj spist lystigt af begge. Storset hver gang, og det har givet mig 4 timers pause i snit. Nu er vi så godt i gang med kød, ost, grøntsager etc, så jeg er nede på at amme 4-6 gange i døgnet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Åh hvor skønt at du kan vinde lidt ekstra timer på den måde. Jeg tænker også at prøve det af de gange, hvor Nola ikke nærmest er ved at falde i søvn med brystet i munden. Spændt på om det måske kan gøre en positiv forskel for hendes søvn- og spisemønster.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise B

      Feeeedt at det virker!! Her har vi slidt en hårtørre op de første 6 mdr og derfra kunne vi nøjes med appen😂 btw så er der vidst appetitspring omkring 5, 8 og 12 uger. Så det kan også være derfor at hun gerne vil have lidy mere. Knus til jer

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er helt sikkert en fase, hvis hun ellers er sød og dejlig normalt. Nu skriver du, hun kun vil sove i vognen bl.a. Kan du få den op og ind til spisebordet? Jeg havde i foråret held med at sidde på en stol ved spisebordet med foden på vognen. Tror min søn sov i to en halv time, og jeg blev lidt øm i måsen til sidst, haha. Men det var rart ikke at skulle ud og traske. Og så vil jeg stadig anbefale gyngestol. Han er knap 9 mdr. nu, og jeg ammer ham i søvn i den og ammer i den om natten også. Eller du kan sætte toppen af Stokke stolen på bordet og vugge den med hånden. Den var guld værd for os det første halve år. Altså, jeg ved godt, det ikke giver DIG mere søvn, men måske en gladere baby <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Havde godt overvejet om jeg skulle slæbe barnevognen indenfor, men den laver desværre mærker på vores lidt sarte trægulve, så som en nødløsning, hvis jeg ikke orker de længere ture, så kan jeg trille lidt rundt med hende nede i gården. Heldigvis er hun for tiden så overtræt efter natten, at hun hurtigt overgiver sig i barnevognen. Åh ja, gyngestol. Det gad jeg altså også stadig godt. Har bare ikke lyst til at købe en, jeg ikke synes er pæn (det bliver lidt skøre penge, hvis den skal kasseres straks jeg er færdig med at amme) og har endnu ikke fundet den rette. Leder dog ufortrødent videre! Tusind tak for dine gode råd søde Louise <3 Klem

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Vores lille dreng på 2.5 uger er igang med det samme – vil kun sove i vores arme. Jeg overvejer at begynde samsovning, for det her er for hårdt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Åh føler med jer Sofie. Det er så hård mens det står på! Vi kørte samsovning i nat – men det er heller ikke ideelt med to voksne og en baby i en 140cm seng, så det hjalp ikke rigtig på søvnen her. Hvis I har en større seng eller måske har mulighed for at sende farmand på sofaen, så tror jeg til gengæld godt det kan være et hit.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • A

      Min datter er i første tigerspring lige nu, og vi går igennem det samme. Jeg minder også mig selv om, at det er en fase, men nætterne er godt nok lange. Tør desværre ikke samsovning (Hun sover i bed side crib) pga risiko for vuggedød.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Det er også bare så hårdt at være i underskud allerede fra om morgenen, for så kan dagene godt nok også føles tunge. Jeg havde det ligesom dig i forhold til samsovning. Nu er Nola dog efterhånden så stor, og eftersom vi kører liggende amning om natten, hvor den trætte mor tilpas mange gange er faldet i søvn undervejs, da er jeg ikke længere så urolig for risikoen for vuggedød. For mit vedkommende ligger jeg alligevel så kluntet, at jeg aldrig ville falde i en dyb søvn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Det lyder bekendt! Jeg husker den tid omkring 8 uger efter termin (og kom Nokia ikke lidt før) som det værste tigerspring af dem alle for begge mine børn. Så fat mod. Vær i det. Det går over. Har du Vidunderlige uger? Den er god – i bogen får du mere info og baggrund. Appen er god til ‘vejrudsigten’.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      PS. Nola selvfølgelig 🙂 Og et lille PPS. Nogle børn vågner bare meget om natten, ak og ve. Hilsen en med to børn, der først sov igennem, da de var ti måneder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Hihi Nokia kunne ellers have været et herligt navn også 😉 Åh det kunne godt lyde som om det er 8-ugers tigerspringet vi er midt i så, for jo, Nola kom ganske rigtig to uger før tid, så korrigeret er hun 8 uger i dag. Håber lidt det er forklaringen, for så har man ligesom en årsag til, at hun pludselig er så ulykkelig. Jeg har Vidunderlige uger appen, men måske jeg skulle prøve bogen også. Tak for at dele dine erfaringer S. Klem til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

BOLIGUPDATE: ET KØKKEN - TRE LOOKS