II DESIGNERS REMIX KJOLE II PROENZA SCHOULER TASKE II SHOE THE BEAR SANDALER II
Åh jeg kan godt sige jer, at min septemberbegejstring er godt kørende i disse dage. Indlægget her bliver skrevet, mens jeg sidder i en solstråle i vores gård. Mads har fri, så han er trillet en tur med Nola i barnevognen, og jeg har sat mig til rette med leftovers fra den cheesecake, som vi serverede til mine fødselsdagsgæster igår. Med lidt god vilje føles det som sensommer, og jeg er vild med det. Og med nu at være blevet en del af klub 30.
Jeg havde virkelig den bedste dag igår. Fra start til slut. Dagen startede med, at jeg blev vækket med fødselsdagssang fra Mads og Nola, og dernæst ført ned til et overdådigt morgenbord, fin fødselsdagspynt og overvældende gaver. Mads havde simpelthen gjort sig så umage med det hele, og jeg følte mig igen som den store vinder i livets lotteri. Nola var i et fortrinligt fødselsdagshumør, så vi fik mulighed for at blive siddende ved morgenbordet en god rum tid, mens hun underholdte i sin skråstol, som hun endelig er blevet stor nok til. Til frokost havde vi bestilt bord på Pastis, som er blevet en fødselsdagstradition, eftersom vi gjorde det samme sidste år. En frokost rib-eye med rigelige fritter og bearnaise er altså også et setup, der ikke er grund til at ændre på.
Om aftenen havde jeg inviteret mine forældre og lillebror ind til rødvin og hjemmelavede pizza, hvilket var lige hvad overskuddet var til i denne omgang. Jeg har været meget i tvivl om, hvordan fejringen af min 30-års fødselsdag skulle løbe af, men i sidste ende passede det mig rigtig fint med en stille og rolig dag med mine aller nærmeste. Og så tager jeg min fødselsdagsfejring lidt i etaper; har inviteret mine veninder til frokost på søndag, svigerfamilien på boller og lagkage i næste weekend, og så samler jeg nok hele min familie til en frokost engang i oktober. På den måde varer glæden også længere, og det harmonerer bedre med en hverdag, som trods alt ikke byder på helt samme overskud som livet før Nola.
Jeg følte mig så heldig, som dagen gik på held igår, og da jeg ved en 21-tiden gik op for at putte Nola, var det med et smil på læben, og udsigt til Mads ventede nede i sofaen med de sidste rødvinsrester, som afslutning på en helt perfekt fødselsdag. Jeg må dog være blevet overmandet af glæden, eftersom jeg halvanden time senere vågnede op helt fortumlet ved siden af Nola. Så meget for den rødvinshygge i sofaen. Til gengæld sov baby tungt, og i min nye mor-tilværelse vejer den slags tungere end rødvin, ha! Det var langt fra den mest vilde fødselsdag, jeg har fejret til trods for den runde dag, til gengæld bliver det en af dem, jeg altid vil huske, fordi det var den første i selskab af vores datter. Og det trumfer kulørte drinks, høje hæle og røde læber til hver en tid.
Ingen kommentarer