SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

GARDEROBEREGNSKAB: AUGUST SHOPPING

II H&M PRIKKET SLÅ-OM-BLUSE II H&M LYSEBLÅ SHORTS II H&M BEIGE SHORTS II

Selvom vi nærmest allerede er halvvejs igennem september, har jeg endnu ikke fået delt mit shopperegnskab for august, og det skal vi have gjort noget ved. Ikke mindst fordi det er en kort omgang. Det er nemlig kun blevet til tre køb i august, og til sammen løber de op i den nette sum af 837kr. Hvilket er det laveste jeg har shoppet for i år. Årsagen er nok primært, at min krop stadig er ved at finde ud af, hvilke post-fødsels-folder den har tænkt sig at lægge sig i, og mens det står på, virker det skørt at købe tøj, som jeg potentielt ikke kan passe om et par måneder. Fristelser er ellers nok af hos alle mine favoritshops, men indtil videre er det altså lykkedes mig at holde nogenlunde stand.

Alle tre august køb har H&M stået for; en prikket slå-om-bluse ideel til amning og to par højtaljede shorts som takket være den barmhjertige elastik i livet kan du, også når jeg på et eller tidspunkt får smidt de sidste graviditetskilo. De to par shorts har været flittigt brugt her i sensommervarmen, og jeg pønser på også at bruge dem med strømpebukser den kommende tid, indtil vejret igen tillader bare ben. Blusen har også været på en god håndfuld gange, men desværre har den vist sig at krybe en del i vask, selvom den blev købt en størrelse større, end jeg normalt ville. Den sidder derfor ikke længere helt som jeg havde håbet, og jeg er ærligt talt lidt skuffet over kvaliteten, som ikke engang kan holde til en vask på 30 grader. Øv! 

4 comments

  • Christina

    Jeg reklamerede på et tidspunkt for en bluse i h&m, der krøb i vask – det var der ingen problemer i. Bare en ide 🙂 man kommer nemt til at tænke, at det kan man da ikke, når det er highstreet – men det kan man altså godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Som medarbejder i H&M ville jeg også 100% godtage sådan en reklamation. Visse styles krymper desværre sindssygt i vask – ikke engang jeg selv kan lure det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Ej tusind tak for insider-råd! Jeg må hen forbi og reklamere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Ja, det er skørt som man lidt har en tendens til at tænke at man da ikke kan reklamere over billigt highstreet, når man jo selvfølgelig lige så godt kan det. Jeg må over forbi, for det er altså ærgerligt ikke at få den i brug mere efter bare 1 vask

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK