MIN FØDSELSBERETNING - DEL 1: VENDINGSFORSØGET

MIN FØDSELSBERETNING – DEL 2: VANDET GÅR

I dagene efter vendingsforsøget tager mine plukkeveer til. Jeg tænker ikke så meget over det, da jeg har vænnet mig til en del daglige plukkeveer over de seneste måneder, og jeg bliver enig med mig selv om, at jeg nok også bare skal vende mig til, at baby nu ligger på en anden måde, end jeg har været vant til. Nye områder af maven for hende at udforske med ben og arme.

Der falder langt om længe lidt ro på barselsboblen, og Mads og jeg gør os umage for at nyde vores tosomhed. Jeg får godt gang i min barsels to-do og vi begynder så småt at føle os sådan for alvor klar til vores nye liv som forældre, selvom der stadig er mere end to uger til termin. 

Tirsdag morgen er jeg godt i gang med to-do’en. Der skal bages pølsehorn til fryseren, købes nogle praktiske ting ind til børneværelset, som min far skal komme ind og hjælpe med fredag, og senere på dagen har jeg et par aftaler med nogle veninder. Da de åbner på Fisketorvet sætter jeg kursen herover for lige at nå i Søstrene Grene, Silvan og Føtex efter smør til pølsehornene.

Da jeg er på vej i Silvan begynder der pludselig at sive varmt vand ned af mit ben. Jeg når ikke rigtig at registrere, hvad der sker, før jeg tager et skridt mere, og plask … vandet går. Jeg står vitterligt i en sø af fostervand med svuppende sko og en drivvåd kjole. Shit. Jeg er slet, slet ikke forberedt, og når et kort sekund at gå en lille smule i panik, inden jeg begynder – med en ret beklemt mine – at bevæge mig ned mod kundetoilettet. Jeg ved ikke, om de mennesker, der kommer imod mig godt kan se, hvad der er sket, men jeg føler mig i hvert fald ret meget til skue, som jeg svupper mig afsted igennem Fisketorvet. Jeg finder et toilet, og forsøger at få fat på Mads for at fortælle ham om situationen. Han er ude at cykle med hans far, men burde være hjemme nu. Jeg kan dog ikke få fat på ham, og ringer lidt febrilsk til min svigerfar for at høre, om han stadig er sammen med Mads. Det er han ikke, og jeg kan stadig ikke få fat på ham.

Endelig kommer jeg igennem til ham, og jeg får hurtigt sat ham ind i situationen. Mit vand er gået, og jeg vil meget gerne have ham hen på Fisketorvet med en tør kjole. Med vandet fortsat sivende ud af mig, får jeg bevæget mig ned mod en bænk, hvor jeg ringer til fødegangen, mens jeg venter på, Mads skal komme.

Herefter forsvinder den panik, jeg oplevede lige da det går op for mig, at vandet er gået, og det bliver erstattet af en uventet indre ro. Det er nu. Vi skal fejre fødselsdag for vores lille pige lige om lidt ….

Læs første kapitel i min fødselsberetning her

10 comments

  • Gitte

    Vi havde lige lagt os til at sove, da jeg mærker en rumlen og jeg går ud i bad, hvor det bare siger plask. Min kæreste bliver hurtigt vågen og vi er hjemme i små tre timer før vi kommer over på fødegangen, da jeg ventede vores første. Jeg var næsten helt åben, da det var og en halv time efter kom vores datter til på vores årsdag😊 Vildt at tænke på. Vi havde væddet om hvornår hun ville se verdenen og mor her fik ret 👌

    Spændende læsning og fortælling med jeres bette ny 🌸👶😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Ej en skøn beretning Gitte – og så fint at hun kom til på jeres årsdag ♥

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Lidt ligesom på film 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Fuldstændig. Det er ellers kun 15% af fødsler, der starter på den måde, så jeg var en kende forbavset, da det skete 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg kan levende sætte mig ind i det. Mit vand gik, hos summerbird i Torvehallerne. Og veerne kom rullende med kraftig hast med 4 min imellem med det samme 😅

    Glæææææder mig til at læse resten ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Haha åh er det rigtig? Sikke en fantastisk historie at kunne fortælle ❤ Jeg var på ingen måde forberedt på, at vandet skulle gå hollywood style med et kæmpe plask lige dér midt på Fisketorvet, men nu hvor man er kommet på den anden side af fødslen, så synes jeg faktisk, det er en virkelig fin fortælling om et lille menneske, som bare vil frem i verden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Haha ja! Enig. Mit vand gik 3 dage dør termin, og jeg var 100 på at jeg skulle gå ihvertfald en uge over tid. Og desuden troede jeg også at jeg skulle gå rundt derhjemme med småveer en halv dag. Sådan nogle veer, hvor man kan gå rundt og pakke de sidste ting imens. Dét skete heller ikke 😅 jeg har også skrevet vores fødsel ned. Synes det er SÅ fint at kunne huske det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Hehe jeg er vild med, at du også havde en forestilling om, at de første mange veer ville være sådan nogle hygge-nogle. Jeg forestillede mig nok lidt noget i samme dur, men vi må vist bare konkludere, at fødsler aldrig helt går, som man forestiller sig dem 😉 Dejligt du har fået skrevet beretningen ned. Tænker også den bliver sjov at læse for barnet, når han/hun engang er gammel nok til det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg har termin lige om lidt, og dette er netop det jeg frygter – at stå et offentligt sted plask våd🙈 Synes du klarede det imponerende roligt👏

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Det var heller ikke ligefrem en del af min fødselsplan at starte sådan 😉 Men altså, alle former forfængelighed bliver ret hurtigt skudt væk til fordel for den fødselsadrenalin, som pludselig pumper rundt i kroppen. Og hvis dit vand skulle ende med at gå et offentligt sted, så er jeg sikker på, du også klarer det i stiv arm! ❤ Held og lykke med den forestående fødsel. Klem til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

MIN FØDSELSBERETNING - DEL 1: VENDINGSFORSØGET