EN BÆREDYGTIG HVERDAG

OOTD: TORSDAGSTERN

II STELLA NOVA BLAZER II VINTAGE KJOLE  (lignende her) II SHOE THE BEAR SANDALER II PROENZA SCHOULER PS1 TASKE II 

Godmorgen kære I.

I dag er en lidt nervepirrende dag. Her til formiddag har vi nemlig tid til vendingsforsøg på Hvidovre Hospital, og jeg er simpelthen så spændt. Måske også en lille smule nervøs, men mest af alt håbefuld, og jeg krydser i den grad fingre for, at det lykkes. Som flere af jer var søde at skrive, så har jeg heldigvis ikke noget at frygte, skulle jeg nu ende med et planlagt kejsersnit, og eftersom en af mine bedste veninder også havde en fin oplevelse med et kejsersnit tilbage i december, så er jeg heller ikke så nervøs for det. Det er bare ikke sådan, jeg havde drømt om at føde, og når nu man i otte måneder har gået mentalt og forberedt sig på fødslen, betalt sig fra privat fødselsforberedelse, læst Smertefri fødsel, og sågar købt fødesnacks ind til hospitalstasken, ja så føles det altså lidt som at blive snydt lige ved målstregen, hvis man nu ikke får lov at have den oplevelse, som jeg ellers havde glædet mig så meget til. Nuvel, hvis ikke det ender med at blive sådan, så er det sådan det er, men det kræver bare lige lidt mere end et par enkelte dage at omstille sig til den tanke, når nu forventningen i så mange måneder har været en anden. Under alle omstændigheder, så send gerne lige et par krydsede fingre i vores retning omkring kl 10.

I mellemtiden fordriver jeg ventetiden og prøver at distrahere tankestrømmen med at vise jer min fine nye ternede blazer fra Stella Nova i aktion. Mit nye udsalgskøb, som jeg har glædet mig til at indvie, og som sommervejret forleden heldigvis gav anledning til. Jeg havde parret den med flagrende sommerkjole (eller altså, den plejede at være flagrende – not so much når 11 kilos babybump er klemt ned i den) og mine nye sandaler fra Shoe the Bear, som jeg vitterligt bor i for tiden. Umiddelbart opskriften på et vinderoutfit som det helt sikkert ikke bliver sidste gang, at jeg ifører mig. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

EN BÆREDYGTIG HVERDAG