FREDAGSPOST

ON MY MIND #2

on-my-mind-2

Lige for tiden tænker jeg en del på ….

  • at mine bønner om et par ikke-skinny jeans graviditetsjeans er blevet hørt. Disse forvaskede jeans fra Asos er i hvert fald super fine. Og selvfølgelig udsolgt i min størrelse pt. Nuvel, med to måneder tilbage af graviditeten er det måske heller ikke det mest oplagte tidspunkt at føje mere graviditetstøj til garderoben, jeg savner bare mine vide jeans så gevaldigt …. 
  • at jeg skal have mig en jaderulle. Ja sgu. Tænker det vil være perfekt hjemmekur med de hævede, trætte øjenomgivelser jeg for tiden er i selskab af. 
  • den her virkelig fine vase fra HAY. Et lille kunstværk i sig selv. Mentalt er jeg allerede igang med at fylde markblomster i den herhjemme. 
  • lette sommerkjoler. Dem tænker jeg faktisk ret meget på. Og lige for tiden især på den her blomsterprintede maxikjole fra Nué Notes, som jeg er ret overbevist ville være genial resten af min graviditet og til sensommeren. 
  • om jeg skulle være slået til på de special edition 991 sneakers, som Nakedcph igår lancerede i et samarbejde med New Balance. De er stadig ikke udsolgt, men jeg tror, jeg fik kolde fødder over prisen. 1650kr er altså også en slat penge for et par sko, samtidig er de også bare vildt fine, og mon ikke der kunne blive gået mange kilometer i dem, mens jeg er på barsel? Åh den er svær. 
  • hvornår postmanden mon kommer med min næste sommerbog Places I Stopped on the Way Home af Meg Fee, som jeg glæder mig ret meget til at kaste mig ud i. Flere har udnævnt den som den bedste bog, de har læst i år, og som en must-read, så jeg håber, den lever op til forventningerne. 
  • om man kan have en vandmelonsafhængighed? Jeg spiser sååå meget vandmelon i de her dage, og jeg tror næsten, at jeg er på grænsen til at lade den vippe jordbær af pinden som min yndlings sommerfrugt. 
  • den nye single Nevermind af Dennis Lloyd, som jeg har hørt på repeat den seneste uge. Kunne godt gå hen og blive sommerens store hit. 
  • At jeg om præcis 14 dage vågner op på det her hotel i Paris. Glæder mig til fluffy hotel lagner, friskpresset juice og sprøde croissanter. Til at være tilbage i favoritbyen i tæt omfavn med favoritmand. Til at kigge på mennesker fra en parisisk fortovscafe. Og til at høre den amerikanske R&B kunstner Roy Woods, som i virkeligheden er hele årsagen til at vi tager afsted. Hvis ikke I allerede kender ham, kan jeg virkelig anbefale at tjekke hans musik ud. 

 

2 comments

  • Nanna

    Sikke mange fine tips! Den bog skal jeg vist kigge lidt nærmere på.
    Jeg har det på præcis samme måde med NBxNaked sneakersne… Det er altså mange penge! Særligt på su. Omvendt har jeg længe kigget efter et par nye og er ikke rigtig faldet for nogen før dem her! Men er nu nok for nærig 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Jeg endte i sidste ende også med at stå over. Når man er i tvivl, så er man ikke i tvivl .. er det ikke sådan, det er?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FREDAGSPOST