FREDAGSPOST

TEST AF MATAS NATUR SOLSERIE + GIVEAWAY

Produkterne i indlægget er modtaget som gave

Godmorgen venner!
Tænk sig at vi kan få lov at snuppe endnu en “lørdag” blot på en søndag, det kan man da kun være vild med. Det flotte sommervejr ser desuden ud til at fortsætte, og jeg tænker derfor at det på høje tid at dele lidt tanker om Matas Natur’s nye serie af solprodukter, som jeg har testet de seneste uger. 

dbab2211-d485-4d8d-ba46-2cc31c354a74

Som jeg har givet udtryk for før, gør jeg mig ret umage med at undgå unødvendig hverdagskemi – og det gælder især for mine skønhedsprodukter. Derfor var jeg heller ikke sen til at takke ja til muligheden for at teste den nye Matas Natur serie med solprodukter, da den bød sig. Serien indeholder nemlig produkter, hvor ingredienserne er økologiske, svanemærkede og uden parfume. Og så er de også helt uden parabener, farvestoffer og animalske ingredienser. Det er en varedeklaration, lige efter mit hjerte, og jeg glædede mig til at komme igang med at teste for at se, om den naturlige solserie rent faktisk også lever op til dens aller vigtigste job; at beskytte mig mod solen. Og det har der været rig mulighed for at finde ud af med de seneste ugers gode majvejr. 

Og hvad er min dom så?

a12ad1bf-9452-4643-9b73-d97cd21abd7e

Emballering

Solcremerne til krop samt aftersun kommer på en klassisk tubebeholder. Det er der ikke nogen særlig luksusfølelse over, men til gengæld er det praktik og fungerer, så de lidt tykkere solcremer altid er samlet i bunden og er nemme at få ud. Ansigtssolcremerne kommer til gengæld i en smart lille pumpebeholder, som er nemme at dosere. 

Det er en smagssag, men jeg synes faktisk de klare lysegule og blå farver er ret appellerende, og min ændre æstetiker var i hvert fald ikke skuffet over, at der var gjort lidt ud af farven, fremfor en kedelig hvis tube som der findes så mange af. 

Konsistens

Konsistensen er tyk uden at være fed. Den føles lind og trænger lynhurtigt ind i huden uden at fedte – noget jeg ellers synes mange andre solcremer har svært ved at leve op til. Cremerne til en kroppen føles lette og nærmest kølende mod huden, og det har en virkelig rar følelse i sommervarmen. Ansigtssolcremen er lidt federe og føles derfor også en smule mere fedtet uden at det som sådan bliver en gene. Sidstnævnte oplever jeg stadig trænger hurtigt ind i huden, til trods for den lidt tykkere konsistens sammenlignet. Duften på solcremen er mild uden hverken at imponere eller skuffe. Men med den naturlige liste af ingredienser er det nok kun rimeligt, at duften er ret anonym.

Beskyttelse

Emballering, konsistens og duft er bestemt relevante at forholde sig til, men det vigtigste er nu engang, om solcremen gør det den skal; beskytter mod solen. Og efter at have testet flittigt de seneste uger, og sågar delt ud af cremen til mine kolleger på job, tør jeg godt sige, at det gør den, og at den gør det godt! Selv jeg der har en meget lys, fregnet og sart hud, har indtil videre kunne holde en solskoldning for døren, og har istedet bare stille og roligt opbygget en fin lille glød, og det ovenikøbet bare med faktor 15 solcremen til kroppen indtil videre. Det er jeg faktisk lidt imponeret over, fordi jeg med andre solcremes producenter har følt mig mindre godt beskyttet med en faktor 30. I ansigtet bruger jeg altid en faktor 30, fordi huden her er mere eksponeret mod solen, så det holdt jeg fast i med Matas Natur selvom serien også inkluderer en faktor 15 ansigtssolcreme. Her er det ligeledes min dom, at ansigtssolcremen virker lige så upåklageligt som dem til kroppen, omend jeg synes, der har været behov for, at jeg oftere smurte mig ind i ansigtet igen end på kroppen. 

Samlet dom

Alt i alt så ligger min dom over Matas Naturs nye solserie ikke langt fra topkarakter. Jeg synes virkelig, man får meget kvalitet for pengene – især sammenlignet med solcremer fra fx Vichy, Avené eller Rudolph Care som jeg ellers har købt dyrt ind af de seneste år. Solcremerne har måske ikke så høj lækkerhedsfaktor som sidstnævnte – Rudolph Care – har det, men i forhold til, hvor meget solcreme man bør bruge i løbet af en sæson, så synes jeg egentlig det er meget rart at kunne spare lidt på den konto. Og alligevel ikke være nødsaget til at gå på kompromis med de ingredienser, jeg smører på min krop. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at jeg glædeligt kommer til at købe nyt ind af solserien, når jeg løber tør.

Giveaway 

Nu jeg selv er så begejstret for serien, synes jeg også, at jeg vil give en af jer mulighed for at teste den. Derfor har jeg netop sat serien på højkant til en heldig følger henne på min instagram (@merimeri.dk), hvor jeg vil anbefale jer at smide et lod i puljen. 

Glædelig solskinssøndag ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

FREDAGSPOST