GARDEROBEREGNSKAB: APRIL SHOPPING

10 TING DER HAR OVERRASKET MIG VED AT VÆRE GRAVID #2

694be48f-9d67-4dc6-b2d2-36d074932b83

I dag er der præcis tre måneder, til jeg har termin. Som i at der er under 100 dage til jeg ifølge min vandrejournal skal være nogens mor. Selvom dét nu har været et faktum i seks måneder, så synes jeg stadig tanken er lige overvældende. Ikke mindst fordi jeg nu er noget til det punkt i graviditeten, hvor jeg på ingen måde kan kende min krop som den plejede at være og hvor den blot indenfor få dage kan forandre sig. 

Til trods for at jeg nu i 150 dage har vidst, at jeg var gravid, så bliver livet som gravid ved med at byde på overraskelser. Fx dem her:

  1. At ens krop bliver allemandseje, når man er gravid. Personligt føler jeg ikke, at jeg har haft travlt med at kommentere på hvor stor eller lille maven på de gravide, jeg har haft i min omgangskreds, har været, men det lader til at være mere en undtagelse end reglen, for hold nu fast hvor får man pludselig mange kommentarer til mavens størrelse. Det er lidt som om, der findes et standardmål for, hvor stor en babybule skal være på et givet tidspunkt, og det må så være dét mål omverdenen holder en op imod siden de kan kommentere på størrelsesforholdet.
  2. Hvor ualmindeligt mange ting der er tage højde for ved valg af barnevogn; liggemål, madrastype, isolering, dæk, liggeposition, farve, stel, vægt, mål når den er klappet sammen osv. Jeg ved godt, at der ikke findes to børn, der er ens, men er det virkelig nødvendigt at kunne customize barne-/kombivogn i en sådan grad, at man nærmest heller ikke kan finde to vogne på markedet, der er ens?!
  3. At der vitterligt ikke findes ét eneste tøjmærke, som udelukkende laver pænt graviditetstøj. Forstår ikke, at der ikke er nogen der har set det som et gangbart koncept, eftersom alle gravide i forvejen er villig til at kaste penge efter næsten hvad som helst, der får dem til at føle sig bedre tilpas i graviditeten. Garderoben er da fx et ret oplagt sted at starte.
  4. Hvor hurtigt man vænner sig til, at der pludselig er noget der møffer rundt inde i en, sparker til ens blære i tide og utide, og gør dig opmærksom på dele af din krop, du aldrig har mærket før. 
  5. Hvor vild en følelse det er at se og mærke ens krop gro et lille bitte menneske. Måske man bare ikke rigtig tænker over det, før man er gravid, men jeg kan stadig blive overrasket, når jeg ser kroppen – min nye krop – i et spejl og bliver mindet om, hvad den lige nu er igang med.
  6. Hvor langt ned der pludselig kan være til ens fødder … selv når man kun er 164 høj.
  7. At man kan få de ondeste kramper i benene som gravid. I nat tog det mig et kvarter at få strukket mine tæer bare nogenlunde ud efter endnu et krampeanfald. Og det tog mig selvfølgelig evigheder bagefter at falde i søvn.
  8. Hvor tung man føler sig, når man skal op fra sengen, fra sofaen eller en magelig stol. Indtil videre siger graviditetsvægten +7kg … men det føles som det dobbelte, når jeg forsøger at få mås og mave med mig op at stå.
  9. Hvor hamrende forelsket jeg bliver i Mads, når han ligger og taler til babybulen, for slet ikke at tale om hvor vild jeg er med at se ham trille rundt med barnevognen, når vi har været ude at prøvekøre. Det er som om, dét at få et barn sammen gør, at man lige bliver 50% mere forelsket igen – hvilket jeg egentlig tænker, er et meget praktisk udgangspunkt, inden vi for alvor kaster os ud i dét, der uden tvivl bliver den største prøvelse af vores parforhold.
  10. At man pludselig er blevet hende, der aer sin mave på de mest umage tidspunkter, og at man glædeligt tager del i alle baby-relaterede samtaler, der er at komme i nærheden af. Selvom jeg havde forsvoret, at jeg ville blive den kvinde. 

11 comments

  • Ida

    Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv – det er spot on, Line!

    Med hensyn til størrelsen… jeg er helt enig! Og det bliver ved! Jeg har en veninde, som et helt år efter at jeg havde født, kommenterede på mavens størrelse. Hendes søster blev nemlig gravid kort efter, og hendes mave var markant mindre end min. Og hendes lille mave var åbenbart “normen” og min overdrevet stor. Suk.
    Men så er du forberedt på at du også risikerer at folk kommenterer på babys størrelse… I hvertfald hvis du ikke popper en meget gennemsnitlig baby! Jeg laver store unger, og jeg HADER at folk altid skal kommentere på det. Især første gang. Jeg har grædt spandevis af tårer over folks kommentarer. Men heldigvis er alle børn ikke ens – og de er hver især lige som de skal være, uanset længde og vægt, hårfarve og øjenfarve!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Åh Ida altså, men bliver da helt træt af at høre om sådan nogle situationer. Øv altså! Jeg synes det er så smukt, at der ikke er to af os der er ens – hverken som gravide, eller som babyer, og vi skal dælme stoppe med at forsøge at proppe hinanden ned i en kasse for “standardmål”. Håber du har en dejlig weekend foran dig med dine to lækre drenge og deres far ♥ Knus til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg havde det så stramt med, at alle skulle røre min mave. Især mænd. Fremmede mænd. Synes virkelig ikke det var rart 🙂 Kan tydeligt huske første gang der lå en stor, ukendt mandehånd på min mave..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Ej fremmede mænd også? Dén har jeg stadig tilgode. Sjovt som folk glemmer alt om personlige grænser, så snart der er en baby i maven.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Sikke et hyggeligt indlæg! Jeg er selv i nogenlunde samme situation ( førstegangs gravid i uge 21 pt.) Hihi jeg kan især relatere til punkt nr ti. Så sjovt med de instinkter eller hvad det nu lige er, der får en til at stå og stryge maven midt i en samtale (jeg havde ellers også svoret at jeg aldrig ville blive “den type”;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Stort tillykke med mavsen Sophie! Hihi ja, det er skørt som man pludselig bliver hende der, man ellers ikke troede, man skulle blive. Rigtig dejlig weekend når du når så langt! Klem

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Nr. 7: nu skriver jeg aldrig kommentarer, men følger troelige med fra sidelinjen, men prøv magnesium. Det virkede godt for mig! Det er et godt middel mod lægkramper og uro i benene. Ok at tage mens man er gravid. Håber det virker og du får sovet bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Nr 1.
    Jeg fik i min første graviditet at vide af ALLE at min mave vár lille når jeg fortalte antal uger jeg var i.
    Min jordemoder var heldigvis sød og sagde hver gang er min(godt nok lille) pige var indenfor normal i str og at når jeg kun er 162 høj og smal af bygning så var det normalt at jeg ikke havde en stor mave med en 4 kg baby 🙂
    Og ja alke vil røre ved ens mave selv folk man ikke kender!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Åh hun lyder som en rar jordemoder, der har været god til at berolige. Som førstegangsgravid synes jeg det kan være lidt svært at navigere i at alle kommenterer på hvor stor eller lille man er (i forhold til en normal jeg i hvert fald ikke er bekendt med), fordi man så hurtigt kan blive i tvivl om man nu er “normalt” gravid.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Fuldstændig enig! Især nr 1. Er selv i uge 27, og stadig bliver jeg overrasket over, hvordan folk blander sig i størrelse, de rører maven uden at spørge og uden man har en tæt relation… Jeg forstår det virkelig ikke 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Haha nej det er helt skørt at fremmede eller perifære relationer pludselig står der og gramser på ens mave! Det ville man jo aldrig gøre på ikke-gravide ..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

GARDEROBEREGNSKAB: APRIL SHOPPING