OOTD: MONDAY BLUES

attachment-4

attachment-3-1

attachment-2-1II LEVI’S DENIMJAKKE II &OTHER STORIES T-SHIRT (gammel) II H&M NEDERDEL (gammel) II NIKE AIR MAX 97 SNEAKERS II PROENZA SCHOULER PS1 TASKE II 

Godmorgen venner ♥ Jeg er tidligt oppe i dag for at klare lidt praktiske ting, inden arbejdet kaldet, og har heldigvis også tid lige at få delt de outfitbilleder, som Mads skød igår på vores aftengåtur (på vej ud efter mandags bland selv, haha). Lige for tiden er jeg ret glad for mine printede maxinederdele – med bindebånd eller masser af elastik i taljen, bevares –  som går godt til babybulen, og igår blev en af dem parret med en enkel grå t-shirt, favoritsneakers og denimjakke for et helt simpelt forårsoutfit. Og jeg tror, at sådan et outfit bliver en go-to favorit over de kommende måneder. Nederdelen er desværre en sag fra sidste år, som jeg blot har været heldig at arve fra min veninde, så jeg kan ikke linke til den. Det er dog ikke ligefrem fordi, printede nederdele er et særsyn, så der er masser af fine alternative at vælge mellem ude i butikkerne. 

Udover at have en morgen, hvor der er tid til at få streget lidt fra to-do’en, har jeg også en god tirsdag foran mig. Den byder på både massage og en venindeaftale med min veninde Monica, hvis nye lejlighed jeg skal forbi at se efter arbejde. Og fordi vi jo takket være Store Bededag fredag har en kort arbejdsuge, er vi jo praktisk talt allerede halvvejs mod weekend, og dén tanke skader altså heller ikke tirsdagshumøret. 

Kan I have en dejlig dag!

attachment-1-1

 

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Hej venner, er I nået helskindede igennem mandagen? Jeg var godt nok træt i morges, primært fordi lørdagens polterabend stadig sad lidt i mig da vækkeuret ringede. Op og igang, det kom jeg, selvom jeg måtte skippe turen i fitness til fordel for et par runder med Seven træningsappen hjemme på gulvet. Hellere lidt end ingenting tænker jeg. Min sløvhed i dag er heldigvis blevet kompenseret af, at min mandagen har været af den rare slags. Efter arbejde havde  jeg en eftermiddagsdate på Granola med min veninde Charlotte, som også var hende, vi holdt polterabend for i lørdags, og her til aften har jeg et par hyggelige timer med bloggen foran mig, og det arbejde bliver forsødet af bland selv slik, så alt i alt kunne dagen trods alt have været meget værre. 

Der var meget at se til i sidste uge, men heldigvis bød den også på en masse rare stunder i forårssolen, god karma og gensyn med et par sommerfavoritter.

17dbad80-8b54-43f9-9575-a8c8c1faa6b1II Sidste weekend mødtes jeg med søde Anne Sofie til en isdate, og se lige et rart makkerpar, hun havde med til mig – croissantnøglering og yndlings p-tærte. Det er altså god karma! II

0b4d077a-3913-40ce-b303-2a442dd8dea3II Blå himmel, bare arme og Københavnerstang på Sønder Boulevard i fredags. Dét er altså lykke II

7b4eec98-2283-47e1-8f8a-8af9e9fa9808II Det samme er det at indvie grillen for første gang i år! Fredagsmenuen bestod af grillede hotdogs og en alkoholfri rosé (som dog mest af alt smagte af druesaft med bobler, men altså  … det er tanken, der tæller, ikke?) nede i vores gård. Tror faktisk slet ikke, at vi grillede en eneste gang sidste år takket være den tvivlsomme danske sommer, så skal vi ikke lige aftale, at grillsæsonen i år bliver lang og god? II

b81a9445-f9ea-42fc-9c99-7273871a4eb1II Marrakech-souvenir som endelig kunne luftes under hjemlige himmelstrøg. Glæder mig til mange flere ture i dem nu hvor vejret byder op til åbne sko igen II

img_2717II Polterabend for den bedste og ældste veninde (vi har kendt hinanden i 29 år) i lørdags. Sådan en god dag med store smil, solskin og godt selskab hele dagen, og nu glæder jeg mig bare endnu mere til brylluppet om under to uger II

7fec8dc0-656f-4fb8-9374-3d82154bdd50II Ingen weekend uden sådan en omgang spiselige herligheder. It just never gets old! II

c0a59cb1-dff0-43ce-8aa4-da9ee6fac301II Favnen fuld af lyserøde blomster og en mave, der efterhånden er svær at overse, på vej til boller og lagkage hos Mads’ mormor igår II

VALG AF BARNEVOGN: DEN STORE GUIDE

Da jeg for en måneds tid siden skrev ud og bad om gode råd og erfaringer til valg af barnevogn, der var i overvældende mange, som tog jer tid til at komme med input, så først og fremmest tusind tak for det. Mads og jeg synes det er lidt af en jungle, det der med valg af barne-/kombivogn, så det har været vildt fedt også at have jeres mange anbefalinger med i baghovedet, når vi har været ude og kigge. Status lige nu er, at vi endnu ikke har købt vognen, men vi er efterhånden ret sikre på, at vi går med en Cybex Priam kombivogn i mørkeblå, som opfylder alle de krav, vi indtil videre har kunne komme i tanke om. 

Valg af barnevogn vs kombivogn

Når valget skal træffes mellem barnevogn vs kombivogn, vil jeg mene, at det især er ens hverdagsrutiner og behov, som skal være styrende for det. Bor man fx uden for byen, hvor vognen primært vil skulle bruges til middagslure i haven, til at komme med i dagpleje og måske ikke så meget til at køre lange ture med i sig selv, da ville jeg nok vælge en klassisk barnevogn med et langt liggemål, som ikke vil skulle skiftes ud efter 9-10 måneder, som det er tilfældet med en kombivogn. Er vognen til gengæld en byvogn, der kommer til at skulle bruges på smalle fortove, brosten, i offentlig transport osv, så ville jeg hælde til en kombivogn, som er lettere og fylder mindre end en klassisk barnevogn. Her i København ser man fx virkelig få der er ude at gå med de store Emmaljunga eller Odder vogne, som ellers i mange år har været et populært valg. Når vi har stået og kigget på de almindelige barnevogne, må jeg også indrømme, at de virker lidt store og kluntede – i hvert fald til det behov vi har – og vi blev derfor ret hurtigt enige om, at vi skal have en kombivogn. Og hvis vores datter er glad for at sove middagslure udenfor (hvilket jeg håber), køber vi nok på sigt en gammel, brugt barnevogn, som vi kan have stående til middagslure i gården, og så bruge kombivognen til de daglige ture istedet. 

Èt råd, der gik igen fra mange, og som jeg virkelig har hæftet mig ved, det er, at man skal huske både at undersøge lift- og klapvognsdelen, hvis man ender med en kombivogn, så ikke man står med en skuffelse når man et lille år senere, skal til at igang med klapvognen. 

attachment-2

Jeg fornemmer, at der er et sandt babyboom igang, så vi er garanteret ikke de eneste, der lige for tiden bruger ret meget tid på at overveje valg af barne-/kombivogn, og for at endnu flere kan drage nytte af de mange råd, jeg endte med at få, kommer her en opsamling af jeres plusser og minusser ved de mest populære mærker. Husk at det er subjektive input, jeg har fået, og eftersom jeg ikke selv har prøvet dem alle, kan jeg med sikkerhed sige, om fx de mangler, nogle har skrevet til mig omkring, det også er nogle andre oplever. 


Emmaljunga kombivogn

Plus

  • Længere liggemål
  • Bedre isoleret/polstret
  • Kan tilvælge off road hjul som gør den endnu mere robust

Minus

  • Kluntet klapvognsdel (forbavsende mange nævnte dette kritikpunkt)
  • Tung at manøvrere


Stokke

Plus

  • God, robust kvalitet
  • Relativt langt liggemål
  • Ros for klapvognsdel, masser af polstring som kan fjernes som baby vokser
  • Høj vogn sammenlignet med Bugaboo
  • Lift nemt at tage af og på

Minus

  • Kan være svær at køre med
  • Tungere end fx Bugaboo og Cybex
  • Begrænset affjedring, så brosten kan være et problem
  • Kan ikke lægges fladt ned som klapvogn
  • Klassisk Crusi model ikke velegnet til “off road”


Cybex Priam

Plus

  • Nem at skille ad
  • Klapvogn der kan lægges fladt ned
  • Let at manøvrere rundt
  • Ekstra sol/vind-afskærmning på kaleche til klapvogn

Minus

  • Vejer en smule mere end Bugaboo, som er tætteste sammenligning

attachment-3

City Elite Baby Jogger

Plus

  • Fylder ikke meget
  • Budgetvenlig (Kan købes via Just Kids Things for yderligere besparelse)
  • Nem at klappe samme

Minus

  • Nogle har oplevet den som ret vakkelvorn/står ikke godt fast
  • Tynd lift
  • Ikke-vendbar klapvogn, så man kan ikke se baby, når man går med vognen


Bugaboo

Plus

  • Let at manøvrere rundt + løfte
  • Lille og nem at komme rundt med i byen
  • Stel kan tippes
  • Nem at slå sammen
  • Kaleche der kan slås helt ned for at skærme mod kold luft/skarp sol

Minus

  • Lille liftkasse
  • Ikke velegnet som “off road” barnevogn


Naturkind

Plus

  • Ingen kemi
  • Langt liggemål
  • Smallere end normale store vogne, som gør den oplagt til byen

Minus

  • Lift følger ikke med

attachment-4

Der er i øvrigt noget med mænd og barnevogne. Jeg synes Mads er SÅ lækker med sådan en vogn, og jeg glæder mig helt vildt til at se ham trille rundt med den sådan for alvor.

SENESTE KØB TIL BABY + 20% RABAT TIL BL.A. CAM CAM, KONGES SLØJD OG FERM LIVING

lirumlarumleg-rabatkodeII MICHELLE CARSLUND PLAKAT II KONGES SLØJD VÆGLAMPE II KONGES SLØJD PUSLEUNDERLAG II FERM LIVING STOFBLEER II CAM CAM PUSLETASKE II FERM LIVING SPILLEDÅSE II KONGES SLØJD BODYSTOCKING II SMALL STUFF SUTTEKÆDE II 

Det har stået lidt stille med at få streget fra listen med indkøb til baby, men nu faldt jeg lige over en rabatkode, der giver 20% på hele udvalget hos Lirumlarumleg.dk, der bl.a. forhandler mærker som Liewood, Cam Cam, Ferm Living og Konges Sløjd, som vi er ret begejstrede for herhjemme. Det er en fødselsdagsrabatkode, og jeg kan ikke læse mig frem til, hvor længe den gælder, så jeg har været hurtig at få klikket en del af de ting hjem, som vi alligevel havde stående på indkøbslisten. Bl.a. pusletaske, pusleunderlag, natlampe, suttekæde og stofbleer. Og nåh ja, så røg der også lige en spilledåse og den fineste plakat med i kurven #redebygger.

Du kan også nå at shoppe med 20% rabat med koden HURRA12, som gælder alle ikke-nedsatte varer – og der er en del at blive fristet af, skulle jeg hilse at sige, ahem.

DESIRED WEEKEND WEAR

new-balance-990-v4

II H&M TRENCHCOAT II BY MALENE BIRGER T-SHIRT II ZARA SOLBRILLER II STELLA NOVA STROPKJOLE II BECKSÖNDERGAARD STRØMPER II MANGO TASKE II NEW BALANCE 990 SNEAKERS II

Godmorgen derude. Jeg sidder i skrivende stund godt pakket ind i min dyne nede i sofaen, med computeren i skødet, min morgente i kort afstand, og ser ud på solens skygger over tagene. Jeg kan mærke, at vi har en fin dag i vente. Også selvom den ikke byder på 22 grader, som det var tilfældet igår. Fik I været ude og nyde det gode vejr lidt? Her på Vesterbro føltes det som om, alle naboerne kollektivt var blevet enige om at bruge fredag eftermiddag og aften i en solskinsplet på Sønder Boulevard – mig selv inklusiv – og det er ingen tvivl om, at det er på dage som disse, at jeg bliver lidt forelsket i mit København. 

Om et par timer går kursen mod fødselsdagsbrunch hos min mor, og til sådan en dag der ikke skal bruges på at være fedtet ind i solcreme og is henne på Boulevarden, der gad jeg istedet godt iføre mig dette outfit. Den sejeste oversized trenchcoat fra H&M, som jeg efterhånden har haft bogmærket længe nok til, at jeg i det mindste burde få den prøvet af. Jeg drømmer om at bruge den sammen med en casual tshirt og den fineste stropkjole fra Stella Nova, som netop er landet online. Tror den ville være perfekt resten af sommeren til voksende babybule. Som prikken over i’et ville jeg toppe sættet med fine glimmerstrømper, mine drømmesneakers, som jeg faktisk endelig er slået til på, og nu er på vej til mig fra USA, seje (og budgetvenlige) cateye solbriller og den her cool taske