OM AT RYDDE OP I SIT SOCIALE NETVÆRK

FREDAGSPOST

Godmorgen venner, glædelig fredag! Nøj, hvor har jeg glædet mig til at nå hertil. Jeg har været lidt bagefter med alting i den her uge, og jeg har hele tiden haft følelsen af, at vi egentlig var en dag længere fremme, end vi var. Men nu er vi, fremme ved weekenden, og jeg glæder mig til i eftermiddag at klappe computeren sammen, og skynde mig ud i eftermiddagssolen og nyde det gode vejr og en aften, som indtil videre byder på et åbent program. Håber lidt på, at kunne lokke Mads til at indvie grillsæsonen med hotdogs i gården, og så vil jeg gå på jagt efter en alkoholfri rosé, som trods alt er mere festlig end den halve liter mælk, min aftendrink til hverdag består af, haha. 

Resten af weekenden står i familiens tegn. I morgen kører vi ned til mine forældre for at fejre min søde mors fødselsdag, og søndag er det retur til København igen, hvor den står på fødselsdagsfejring med boller og lagkage for Mads’ mormor. 

Hvad mon jeres weekendprogram byder på? Er den endnu ikke fyldt op med planer, så kommer jeg nedenfor med et par ideer til, hvad du fx kunne bruge din weekend på. 

f1ea4632-51ab-43fe-80a2-50a155ad381f

  • Kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård er lige på nippet til at springe ud, og weekenden er en oplagt anledning til at tage del i det magiske syn. Jeg ville sætte kurs derud allerede fra morgenstunden, inden horden af mennesker indfinder sig, og så ville jeg se solen bane sig vej op over byens tage. Bagefter kan man passende tage forbi Andersen & Maillard på Nørrebrogade og indtage sin morgenmad. Bedre start på dagen tror jeg man skal lede længe efter. 
  • Weekenden er også oplagt til projekter i køkkenet, og du kan passende lave en stor omgang af verdens bedste granola, så du kan forkæle din morgenmad lidt i de kommende uger. 
  • Rydde op og ud i garderoben, og så smutte forbi H&M med det af dit aflagte tøj, som ikke kan sælges videre. Til og med på i morgen (21.04), får du nemlig hele to vouchers med en rabatkode på 15% for hver pose tøj du afleverer til genbrug.
  • Udnytte en solskinsgåtur med din favoritkaffe i hånden til at smutte forbi et af weekendens lagersalg; Wood Wood holder til i Nørrebrohallen hele weekenden, og til de mindste størrelser er der MOLO lagersalg ude i Nordhavnen til og med lørdag. 
  • Med udsigten til endnu en sommerdag i dag, er det oplagt at skåle weekenden ind med kølig rosé i glasset og aftensol på næsen. Et oplagt sted at gøre det er fx på NOHO i Kødbyen, som fejrer weekendens komme med udendørs servering og en afslappet fredagsbar. 

2 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

OM AT RYDDE OP I SIT SOCIALE NETVÆRK