OPSKRIFT: VERDENS BEDSTE SPAGHETTI MEATBALLS

BOLIGUPDATE: ER SORTE BORDPLADER EN GOD IDE?

attachment-4

attachment-3

attachment-1

Da vi overtog vores lejlighed for tre år siden, var vi ret hurtige til at gå igang med den totale istandsættelse. Dengang havde vi en rimelig klar plan for, hvad der skulle ske i de forskellige rum, da vi havde brugt måneder på at tegne og indrette på papir (i virkeligheden nærmest flere år, fordi jeg længe havde drømt om, at vi ville få hænderne i en dobbeltlejlighed i vores andelsforening på ét eller andet tidspunkt, og når jeg drømmer om den slags, kan jeg altså ikke dy mig for allerede mentalt at indrette, haha). 

Her tre år efter, at der rigtig mange af de valg, vi tog dengang, som vi er sindsygt glade for; vores store åbne køkkenalrum, vores minimalistiske IKEA VOXTORP køkken, vores store badeværelse. Men der er også ting, vi ville ønske, at vi havde gjort anderledes. En af dem er bordpladen i vores køkken, som desværre har været en lang række af forkerte beslutninger. Vi lagde ud med en klassisk ubehandlet egetræsbordplade, som planen var at hvidpigmentere med en hvid olie for at lysne den yderligere. Desværre viste den sig, at den allerede var blevet behandlet fra fabrikantens side, så da vi gik igang med den hvide olie, lagde den sig istedet som en slags gullig maling på bordpladen. Øv! Efterfølgende har vi prøvet at slibe den ned, men uden et rigtig godt resultat da en del af den hvide olie nu er trængt ned mellem årerne i træet og derfor får det til at se slidt og ubehandlet ud. Endnu mere øv. 

Vi er efterhånden der, hvor vi ikke tror, at den bordpladen nogensinde kommer til at blive rigtig god, så lige nu går vi og overvejer om den skal skiftes ud – eller om vi skal prøve at lakere den i en mørk farve for at komme de hvide olierester helt til livs. Vi har talt frem og tilbage og lige nu hælder vi til at lakere med en sort mat lak fremfor at skifte hele bordpladen, da det trods alt er en noget dyrere løsning (og ville pine mig en del at skifte en bordplade efter bare tre år), men jeg er godt nok i syv sind om det vil blive for mørkt.

Hvad tænker I, kunne det gå an med en helt mørk bordplade som kontrast til vores helt hvide køkken?

16 comments

  • Så fint køkken, med den vinkel!
    Det ville se vildt råt ud – tænker jeg 😀
    Jeg tror bare den skal have nogle omgange i hvertfald og slibe godt i bund først – tror sagtens det kan holde hvis man er grundig, uden det behøver at være den dyre, gennemgående mørke plade fra ny. Bare den har fået nok, så nye ridser ikke afsløres.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Ja du har nok ret i, at vi ikke kommer udenom, at få slebet bordpladen helt i bund, så vi kan starte på en frisk. Det må blive første skridt, og så må vi få lagt os fast på farven bagefter. Fredagsknus til dig A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Elsker jeres køkken! Vi er ved at se på noget lignende. Pt. har vi et køkken med en sort bordplade. Den er godt nok af laminat, så det er jo nok lidt anderledes, men er SÅ træt af den, da den ser beskidt ud i løbet af ingen tid! Du skal tørre den af hele tiden, da det ellers ligner, at der er støvet. Hvert fald fint lige at være opmærksom på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Vi er også super glade for køkkenet i sig selv – det er bare den dumme bordplade, der driller os. Men super godt input med hvor beskidt den hurtigt kommer til at se ud. Det havde jeg faktisk slet ikke overvejet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mark Hanson

    Jeg ville aldrig bruge lak på en køkkenbordplade.
    Der vil hurtigt komme ridser i, de træder kraftigt frem i lak og er ikke til at fjerne, medmindre det hele slibes ned.
    Jeg ville slibe den igen og give den en mørk olie (flere gange) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Det er altså godt at have en fagmand blandt sine bloglæsere!! Tusind tak for input Mark. For at vi ikke kaster os ud i en ny forkert beslutning, må jeg vist hellere forkaste ideen om lak og så få gjort noget ved at få slebet bordpladen ordentligt ned, så vi kan starte på en frisk. God weekend – og hils Sara 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg gav vores bordplade sort lakbedjse og har været så glad for det! Vores køkken er småt, halvmørkt med hvide elementer og lyst trægulv, så tror sagtens, at jeres kan bære det! Jeg siger klart go!
    Hvad er det I har på gulvet? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Lyder som en vildt flot løsning, I også har kastet jer ud i Julie, og efter at have hørt fra flere af jer, at I er rigtig glade for jeres mørke køkkenbordplader, så vinder den ide altså også mere og mere ind på mig! Vi har en mørkegrå linoleum på køkkengulvet, og er super glade for det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Min kæreste og jeg bord i en lille lejlighed, hvor vi også har lavet et køkkenalrum. Vi valgte en sort bordplade fordi det hele bare bliver lidt for kedeligt, hvis alt bliver hvidt (ikke for at fornærme nogen). Vi havde vores bekymringer ang. lys, især fordi en del af vores køkkenelementer også er mærke – men det er stadig lyst og dejligt. Elsker den sorte bordplade. Stor anbefaling herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Ej det var lige sådan et input, jeg håbede at få Amanda. Dejligt at høre I ikke er ked af den mørke bordplade, og at den bare giver lidt ekstra kant til jeres køkkenalrum!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Jeg synes simpelthen, at det er så lækkert jeres køkken! Det ser så godt ud, og jeg er vild med de hvide elementer, og at det er åbent ✌🏼 Men jeg forstår også godt dilemmaet omkring bordpladen. Ville det være en mulighed at slibe bordpladen igen og så give det en almindelig olie, så den får et mere gyldent look? Det kan være, at en lidt mørkere olie skjuler det lidt slidte look. For jeg er nemlig enig i, at jeg tror det ville blive lidt for dystert med en mørk bordplade 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Det er faktisk den løsning vi har lige nu; at bordpladen er blevet slebet ned igen og har fået en farveneutral olie. Men vi er ikke glade for resultatet, og vil gerne væk fra det gyldne look, som nemt kommer til at se lidt beskidt ud, synes jeg. Men jeg tror vi har fået mulighed for håndværkerhjælp til at få slebet bordpladen helt ned igen, så alle gamle olierester forsvinder, og så kan vi forhåbentlig starte helt på en frisk med bordpladen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er enig med Betina. Jeg tror også, det vil blive flot men samtidig alt for mørkt. Hvis det stod til mig, var alt hvidt herhjemme. Elsker hvide og lyse rum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Jeg har også tidligere været mest til til det helt hvide look, men må også indrømme, at jeg er blevet vildt glad for vores sortbejdsede bordplade på badeværelset, hvor alt andet også er meget hvidt, ligesom i vores køkken. Det giver en anden form for varme og dybde i rummet, end alt det hvide gøre. En hvid bordplade er desværre heller ikke en mulighed, med mindre vi beslutter os for helt at udskifte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Selvom køkkenet er hvidt ville jeg nok være nervøs for om det bliver lidt dystert op mod Kabe (?) væggen og gulvet. Jeg tror egentlig det kunne se godt ud, men også noget mørkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPSKRIFT: VERDENS BEDSTE SPAGHETTI MEATBALLS