OOTD: LEOPARDPLETTER OG PINK PASTEL

e2028cbd-361d-4a63-a1ac-0bf5cd3bd91e

d16aba88-a2a5-4955-a165-b9d15291ba27

6ea6f101-c133-45fd-ad97-cd1dbd1ace68

II H&M DENIMJAKKE II COS BLUSE (gammel, lignende HER) II GANNI NEDERDEL (gammel, lignende HER) II NIKE AIR MAX 97 SNEAKERS II PROENZA SCHOULER PS1 TASKE II

Jeg kan vitterligt ikke huske, hvornår jeg sidst har haft anledning til at tage billeder af mit outfit udenfor, og det føles derfor som lidt af en milepæl på vegne af foråret, at det for ganske kort tid siden lykkedes mig at få skudt billeder uden at risikere frostskader. Resultatet af mit tirsdagsoutfit kommer således her; et mix af farver og print, og af gamle og nye garderobefavoritter. Min pink denimjakke, som jeg købte for et par måneder siden, er simpelthen sådan et dejligt indslag i min garderobe, og jeg er ovenud tilfreds med, at det endelig er blevet vejr til at bruge den. Med min vinterjakke udover, bevares. Men Rom blev jo heller ikke bygget på en dag …

Udover tilfredsheden over at igen at kunne skyde billeder udenfor, så er humøret fortsat højt her i påskeferieland. Vi startede dagen med et træningspas (overvejer faktisk at skrive lidt om mine træningsrutiner som gravid, hvis det er noget, der er interesse for?), og derefter havde jeg et kaffemøde vedrørende det nye danske beauty brand COMME DEUX, som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om. Nu er vi lige kommet hjem fra en tur til Sydhavnen, hvor vi skulle ud og prøvekøre den nye VW T-Roc, som vi har et godt øje til, og om et par timer går turen på Retour Steak, og jeg drømmer allerede hede drømme om den bøf bearnaise jeg skal have. Som jeg skrev i det her indlæg, så er gode bøffer virkelig en af de ting, jeg savner som gravid. Heldigvis var I flere der skrev, at man altså sagtens kan spise en medium stegt bøf uden dårlig samvittighed, så det er lige præcis, hvad jeg har tænkt mig at gøre i aften. Påskeferie, du er god for mig!

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Hej venner, glædelig mandag. Mon I er andre, der også holder lang påskeferie? Jeg er virkelig glad for, at vi besluttede os for at tage dagene op til påske fri, og samtidig ikke rigtig lægge nogle planer. Selvom jeg elsker at rejse og opleve, må jeg indrømme, at jeg nemlig også synes, det er lidt en luksus at have 10 dages fri uden at skulle rejse ud i verden. Dagene føles på en eller anden måde længere på den måde, og jeg får i hvert fald slappet mere af, end hvad jeg ville få gjort på en ferie, fordi jeg der altid har så mange ting og steder, jeg gerne vil nå at opleve. 

Dagen i dag, som er vores første rigtige feriedag, har indtil videre budt på en seriøs omgang feriehygge; dyner og formiddagstv i sofaen, en gåtur i middagssolen efterfulgt af koldt frokostbord derhjemme. Nu sover Mads eftermiddagslur (ultimativ ferieluksus), og jeg hygger lidt med noget arbejde til bloggen, og så håber jeg snart, at fragtmanden kommer med den store babyordre vi lagde hos Luxuloving.dk forleden, og som jeg er virkelig spændt på at få ind ad døren.

Mens jeg venter, har jeg samlet en stor håndfuld af mine favoritglimt fra den seneste uge sammen, og der kommer her et farverigt tilbageblik på en vældig rare uge.

img_2025II Selvom jeg tror, de fleste af os efterhånden er godt og grundigt trætte af snefyldte landskaber, så er der altså også noget virkelig fint og magisk over de sneklædte gader, gyldent morgenlys og en klar blå himmel II

41285c60-6c88-4a93-b8f8-74b8a118577cII Og når nu foråret ikke vil komme til os, så købte jeg mig istedet til en slags forår derhjemme. Elsker, elsker, ELSKER den følelse, som friske, sprøde blomster giver II

04e8c7de-18f2-4bf4-8793-898e30dc8eafII Onsdagstapas hos min veninde Charlotte. Manglede bare et glas rødvin fra at være en helt perfekt aften II

803033d4-0967-49e2-bbd4-5436d00f6f3b

II I tirsdags var jeg forbi det fineste åbningsevent i SKANDINAVISKs nye popupstore på Værnedamsvej, hvor jeg var heldig at få en af deres helt nye parfumeolier med hjem. Den kommer som roll-on, og er derfor perfekt til at have med på farten – og den milde, underspillede duft er derudover en god kompagnon at have med sig i løbet af dagen. Parfumerne kan fås hos udvalgte forhandlere nu, og koster 249kr. II

a1e036a2-6118-4ab6-a4af-8f320251f22dII Lørdagslykke hos Juno the Bakery. Og så ikke et ord om de 40 minutter i kø, som herlighederne her krævede. II 

a22f3035-24e1-4775-bc3a-475094e03554II Leopardprikker i størrelse nyfødt. Det giver sig selv, at jeg ikke kunne dy mig, og jeg satser i den grad på, at vores lille pige arver hendes mors begejstring for dyreprint II

fc73e8ec-7982-4d03-b2ee-44d4e8d689f9II Mit lille lyserøde hjørne som ugentligt vækker stor begejstring. Hos mig. Tror ikke Mads føler helt så stærkt for vores lyserøde hjemmekontor, hehe II

20% RABAT PÅ FORÅRSNYHEDER FRA BOOZT.COM

boozt-rabatkode-2018II 1 GANNI CARDIGAN II 2 CUSTOMMADE KJOLE II 3 NUE NOTES BLUSE II 4 GANNI NEDERDEL II 5 MUNTHE BLUSE II 6 LOVECHILD SHORTS II 7 GANNI PULLOVER II 8 DESIGNERS REMIX SKJORTE II 9 GANNI BADEDRAGT II 10 WHYRED SKJORTE II 11 GANNI BUKSER II 12 STELLA MCCARTNEY PARFUME II 13 LOVECHILD IPHONE COVER II

Hej venner, jeg vil lige dele et af de rigtig gode søndagstip med jer; Boozt.com har resten af dagen 20% rabat på stort set hele shoppen, herunder en masse pæne forårsnyheder fra bl.a. Ganni, Munthe, Custommade og Lovechild. Alle sagerne her kan altså erhverves med en ret god rabat, og jeg kan ikke helt sige mig fri fra, at jeg måske kommer til at søndagsshoppe lidt. Lønnen tikker jo trods alt ind på tirsdag, og den slags må man gerne fejre på forskud. 

Du finder set store udvalg med rabat HER, og hvis du anvender koden WOW20 ved checkout, bliver der trukket 20% fra prisen ved ordrer over 899kr.  

LØRDAGSPOST

2355e72e-f2b1-4407-961a-df005c73067c

En lille weekendhilsen fra bilturen på vej mod Sydsjælland, hvor vi skal til min morfars fødselsdag. Det er første dag i vores 10 lange påskeferie, og den er startet præcis, som jeg havde håbet på. Med morgenboller og kardemommesnurrer fra Juno the Bakery, weekendaviser og Mads og Monopolet på radioen. Derefter lidt babyindkøb i BabySam, som lokkede med 20% på alt (det tilbud gælder i øvrigt også online resten af dagen med koden spar20), efterfulgt af en runde i Frederiksberg Centret for at lure list. Og prøve graviditetsjeans i H&M. Vi kommer tættere på, at jeg er klar til at overgive mig, jeg skal bare lige finde det rette par. Lige nu lurer jeg lidt på dem her, som virker tilpas klassiske. Så håber jeg bare, de dukker op i min størrelse igen.

Resten af weekenden skal bruges på Sydsjælland med påskehygge med familien, og måske en tur i svømmehallen i morgen, inden turen i morgen aften går retur til Kbh og påskeferien sådan for alvor går igang. Glæder mig!

Håber I har dejlig weekend derude ❤️

BUDGETVENLIGT MESSING TIL BADEVÆRELSET

8ae5afbf-eebb-4c68-80c2-de9f4d8a2d2c

3125ebab-d7bd-4211-b114-228fbb4faf15

Godmorgen venner, og glædelig lørdag! Jeg starter dagen lige på og hårdt med en omgang public service. Efter igår at have delt et billede af vores nye og vældig pæne brusestang og armatur fornemmer jeg nemlig, at I er en hel der også drømmer om messing til badeværelset, så by popular demand tænker jeg lige at tippe op, hvor vi har købt den henne. Og det har vi gjort hos Aliexpress som nok også ellers ikke lige var dér jeg først ville kigge efter nyt VVS-udstyr, haha. Men når sådan en fin messingsag kan fås til under 850kr og ovenikøbet inkl levering, så er jeg villig til at prøve noget nyt. Vi bestilte sættes allerede tilbage i december, og fordi det sendes – billig – fra Asien var der en måneds tid undervejs, men i torsdags fik vi det endelig sat op og vi er vildt glade for resultatet.

Nuvel, kvaliteten er hverken VOLA eller Grohe, men når det er sagt, så er jeg faktisk overrasket over, hvor robust den virker til at være, og jeg krydser fingre for, at det indtryk holder fast, nu vi rent faktisk har fået taget den i brug. Morgenbadet er i hvert fald lige blevet en tand mere glamourøst og jeg er vild med, at drømme om guld af og til går i opfyldelse.

Find bruseren HER