Hverdagsliv

OM AT KOMME GLIMMER PÅ EN HELT ALMINDELIG TIRSDAG

13. februar 2018

ahr0ccuzqsuyriuyrnd3dy5myw5myxjlbgxhlmf0jtjgd3aty29udgvudcuyrnvwbg9hzhmlmkyymde0jtjgmdmlmkzyzxplchqtzg9udxrzlxnlbgjlci1tywnozw4uanbn

Billede via Pinterest

Min burgeraftale efter arbejde endte desværre med at blive aflyst, da min veninde har lagt sig syg. Og selvom jeg havde glædet mig ret gevaldigt til tirsdagsburgere, tænkte jeg, at det ikke skulle ødelægge min aften, så jeg så istedet mit snit til at nå i Núe efter arbejde, hvor jeg havde udset mig denne fine stribede sagsom øjeblikkeligt gør mig i forårshumør. Den kom med hjem som glimmer på en ellers lidt kedelig og grå tirsdag, og så susede jeg ellers hjem for at se, hvor langt håndværkerne var nået med vores skabsvæg. På min Instagram story kan I få et smugkig med på projektet, og jeg glæder mig så gevaldigt til de kommer igen på torsdag, hvor de regner med at blive helt færdige med skabet. Jeg er så spændt på det endelige resultat, og jeg kan slet ikke vente med at komme igang med genindretningen af værelset, nu hvor udtrykket bliver helt et andet takket være det nye skab. Jeg leger faktisk lidt med tanken om at male væggene, nu vi alligevel skal male skabene. Meget apropos lørdagens blogindlæg, som også satte gang i trangen til at bevæge mig væk fra de hvide vægge. 

Nu er jeg lige landet i sofaen, klar til aftenens afsnit af Masterchef, som er lidt af en guilty pleasure, og med computeren i skødet, så jeg kan hygge lidt med bloggen samtidig. Det er nu heller ikke nogen helt dum tirsdag, selvom den ikke endte med at byde på snaskede burgere i kært selskab. 

Håber også I har en rar aften ♥

    Kommenter