Det har jeg på

OOTD: JUNGLE FEVER

2. december 2017

vsco-photo-4-3vsco-photo-3-2 vsco-photo-1-2 vsco-photo-2-3II T-shirt PECHUGA II Nederdel GANNI II Sandaler BOSABO (Gamle) II Taske LÅNT AF HOTELLET II 

Hej venner, en lørdagshilsen fra Stockholm, hvor vi netop er landet, og nu venter på at vores fly til København går om en times tid. Efter at have brugt de sidste tre dage på at rejse, først fra Koh Lipe til Phuket, så fra Phuket til Hong Kong og i dag fra HK til Stockholm og videre til København, der glæder vi os nu ualmindeligt meget til at lande i vores savnede lejlighed – og seng – om et par timer. Ude er godt, men hjemme er nu engang bedst, og efter enhver rejse bliver jeg altid mindet om, hvor meget jeg holder af København og vores hverdag derhjemme. Efter 16 dage rundt i Asien er det nemlig især hverdagen, jeg savner, og bliver godt igen at komme ind i rytmen med at få trænet, spist lidt mere grønt og lidt færre ris, og så glæder jeg mig til at masse rare aftaler med veninder og familien i løbet af december. 

Mens vi venter på næste fly, vil jeg lige nå at vise de eneste outfitbilleder, jeg formåede at få skudt i Thailand – til gengæld følger der kaktus og sand med i pakken, og det kan dælme også noget til sådan en outfitsession. Jeg var i min nye flamingo tshirt fra Pechuga, som har været en storfavorit på ferien. Det samme har den blomstrede maxinederdel fra Ganni, som altså er perfekt til en dag med sand mellem tæerne. Og til tykke strømpebukser og sneakers, som jeg også glæder mig til at komme hjem og bruge den sammen med. 

    Kommenter