MANDAGSSHOPPING MED 20% RABAT HOS ASOS

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Mandagsfreden har sænket sig her på matriklen. Det sidste af min eftermiddag er gået med en træningsaftale med min veninde Christina, og nu har vi næsten lige rejst os fra aftensmaden. Eller Mads har. Jeg sidder, hvor jeg har siddet det meste af dagen, og er klar til at arbejde lidt videre med bloggen her til aften. Det er jo den tid på ugen, hvor kamerarullen skal scrolles igennem og mine favoritglimt fra den forgangne uge skal leve videre her på bloggen, og selvom jeg ikke synes, kameraet var så flittigt i brug som det plejer, så er det alligevel lykkedes mig at samle en rar håndfuld billeder sammen, som minde om en travl men god uge.

img_5062II Tømmermændsramt lørdag var de her fastelavnsboller det eneste jeg havde lyst til. Med tre måneder til fastelavn, er det nok lidt tidligt at støve opskriften af, men efter også at have delt det her billede på instagram, var de fleste af jer heldigvis enige i, at det aldrig er for tidligt at drømme om fastelavnsboller. Vi tyr altid til denne opskrift fra Valdemarsro, og undlader så bare vaniljecremen, da vi synes, det bliver for svampet II

img_5085II I weekenden kom vores nye magasinhylder op, og resultatet er blevet over al forventning. I kan godt glæde jer til i morgen, hvor jeg viser flere billeder her på bloggen II

vsco-photo-9II Tusmørke og smukkeste solnedgang på Vesterbro igår. Sådan en kan bliver jeg aldrig træt af at tage billeder af, og jeg kan leve højt på glæden over den magi, en aftenhimmel har at byde på II

vsco-photo-1II Årets første juleslik; snebolde og juleskum. Perfekt tømmermændspleje til lørdag aften, når nu ikke det kunne blive fastelavnsboller II

vsco-photo-8II Torsdag var der afskedsdrinks for flere gode kolleger, som havde sidste dag på kontoret, og efter tilpas mange gin&tonics sluttede vi aftenen af med fællesspisning på Cocks & Cows. Er ret sikker på, at det var den investering der gjorde, at jeg klarede mig helskindet igennem arbejdsdagen fredag! II

vsco-photo-2II Nogle opererer med cheatdays – jeg opererer med cheat weekends, og i weekenden må jeg derfor give efter for næsten alle de cravings, jeg har, haha. Igår var det lysten til cheesecake, der blev plejet, og hvis I nogensinde skulle komme på de kanter, så sørger Desserthuset på Istedgade altså for nogle habile af slagsen II

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MANDAGSSHOPPING MED 20% RABAT HOS ASOS