Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

23. oktober 2017

Hej venner, så sidder vi her igen. Snart i mål med denne mandag, som i hvert fald i København har været en lidt kedelig og grå en af slagsen. Til gengæld glæder jeg mig over, at vejret stadig er mildt nok til de lette efterårsjakker og at det stadig går an at cykle afsted uden vanter. De små glæder, I ved. 

Jeg er lige kommet hjem fra hot yoga, som til gengæld er en perfekt beskæftigelse her i efteråret. Selvom jeg de fleste gange har lidt svært ved at komme afsted, så elsker jeg det altid, når jeg lægger på måtten, og kan mærke min krop blive varmet igennem og muskler, jeg ellers har svært ved at nå, kommer i brug. Nu har jeg 21 minutter til at blive færdig med det her indlæg, inden jeg klokken 20 skal hygge med Mads. Han tager nemlig til London de næste tre dage med arbejde, og fordi jeg har planer både fredag og lørdag, når han er tilbage, så er det ikke meget, vi får set hinanden i den her uge, og aftenen skal derfor bruges på at holde i hånd fremfor at sidde foran hver vores computer. Dog ingen mandag uden et tilbageblik på nogle af sidste uges favorit øjeblikke, og selvom jeg løb stærkt på arbejdet, så prioriterede jeg en masse rare planer om aftenen for at lave lidt balance i regnskabet. 

img_4759II Mandag var jeg inviteret til forpremiere på den nye danske film Mens vi lever, som har premiere på torsdag. Jeg tog min yndlings biografbuddy (Mads) under armen, og vi var begge enige om, at det var en stærk og autentisk historie, som jeg tror, rigtig mange vil finde tankevækkende. Især var det interessant at se, hvordan holdet bag filmen er kommet i mål med en flot film på et temmelig lille filmbudget; de havde kun 2 millioner til at lave filmen, mens Jagten til sammenligning har kostet omkring 25 millioner at indspille II

73461bc5-c26f-4d51-b89f-f9143dc5340fII Tirsdag efter arbejde satte jeg med cykelkurven fuld af smukke georginer kurs mod Nørrebro og gensyn med min veninde Kristina. Tænk hvis man altid kunne køre rundt med kurven fyldt med blomster. Det er i sandhed en lykkefølelse II

img_4792

II Jeg er i den grad en burger kinda girl, og ville any day vælge burger over pizza. Derfor har det også været nærmest en synd, at jeg ikke tidligere har fået smagt burgerne på Gasolin, som ellers er kåret til at være en af verdens 10 bedste burgere. I sidste uge fik jeg gjort noget ved det! Her havde vi nemlig inviteret en – lige så burger-begejstret – kollega på fødselsdagsburgere på Gasolin. Og det er til dato, den bedste burger jeg har smagt! Bliver helt klart en favorit, når menuen  næste gang står på snasket grillmad II

f99cf691-7c3a-40b0-b633-7c3670e5be97II Fredag arbejdede både Mads og jeg hjemmefra, og eftersom det betød, at jeg gik glip af det store morgenbord, som der hver fredag bliver disket op med hos momondo, måtte vi jo opgradere vores egen morgenmad lidt. Prikken over i’et blev endnu engang Emmery’s croissanter, som det altså ikke er helt uden grund, at Politikken har kåret som den bedste croissant II

4017115d-c373-4e5f-b8fe-6e45083f3bd9II Lørdag havde jeg nærmest en hel dag uden planer, og det var simpelthen så rart. Jeg fandt lang om længe tid til, at få ryddet ud i garderoben, og det har resulteret i, at jeg har sat en masse fine ting til salg på min instagram shop @merimeri_shop, blandt andet den røde frynsejakke fra Zara, som I er nogle stykker, der har skrevet og spurgt om jeg ville sælge II

59aeb081-6661-4ea1-aa75-eee6ce420dc8II Lørdag aften var vi inviteret til fødselsdagsmiddag på Köd, og hvis jeg er begejstret for burgere, så elsker jeg bøf bearnaise. Köd står for en ganske habil en af slagsen, og min lørdagslykke var derfor gjort, da denne sag landede på en tallerken foran mig II

img_4985II I weekenden fik jeg indviet min nye Skin Oxygen hudplejeserie, som jeg har modtaget i gave af Biotherm. Nu har jeg kun været igang med den i tre dage, men indtil videre er jeg ret begrænset. Serien er udviklet til at beskytte imod de mange forureningspartikler, som vi desværre omgiver os af her i byen, og jeg glæder mig til at se, om den rent faktisk gør en forskel. Indtil videre ser den i hvert fald umådeligt pæn ud på vores badeværelsesbord II

  • Reply
    Sara
    24. oktober 2017 at 8:44

    Jeg troede faktisk kun det var jyder der lavede de der ligger/lægger og lagde/lagt fejl. 😂😄

    • Reply
      merimeri
      24. oktober 2017 at 11:27

      Det lyder da som en lidt grov generalisering 😉 Jeg er sikker på, at der er jyder, der ikke laver de fejl, ligesom du kan se, de også findes blandt sjællændere. Og formentlig også hos fynboer, falstringe osv 😉

      • Reply
        Sara
        24. oktober 2017 at 11:54

        Måske en generalisering, men ikke desto mindre er den nu god nok.. Det er meget udbredt i Jylland at sige lægge i stedet for ligge og lagt i stedet for lagde eller lå, sådan mere eller mindre bevidst, så det har ikke noget med stavefejl som sådan at gøre. Det er vel bare dialekten der afføder en forkert brug af ordene eller hvad man nu kalder sådan noget. ☺️

Kommenter