SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

OOTD: MØNSTERMIX OG FØRSTE SEPTEMBERKØB

p9030163p9030216p9030174p9030203

KAN INDEHOLDE REKLAMELINKS: II SLÅ-OM-BLUSE ZARA II NEDERDEL H&M (gammel, men lignende HER) II SANDALER ZARA (gamle, men lignende HER) II TASKE H&M (udsolgt) II HALSKÆDE TRINE TUXEN II

Inden arbejdet kalder, vil jeg lige nå at vise jer mit første septemberkøb. En ny fin, printet bluse fra Zara, som blev panikindkøbt i lørdags inden sommerfesten, hvor jeg selvfølgelig “ikke havde noget at tage på”. Dette lille selvbedrag til trods, har slå-om-blusen dog allerede vist sig at være et virkelig godt køb, eftersom den var på både til både festen lørdag aften, til navngivningsfesten søndag og igen igår på arbejde, og hver gang har den høstet en god håndfuld komplimenter, så jeg glæder mig allerede til den er tilbage fra vasketøjskurven. 

Jeg kan desværre endnu ikke finde blusen online, men mon ikke den snart kommer, og ellers så hang der masser af den i Zara på Fisketorvet, så jeg tænker, at det er en nyhed, som nok også hænger i de andre Zara butikker allerede. Den koster 249kr, så det er en ret god pris for en bluse, der rummer ret mange kombinationsmuligheder. Jeg har fx allerede brugt den sammen med både sorte, og blå jeans, smalle sorte bukser og så den sorte nederdel, som på billederne her, og jeg synes selv, at det hele har fungeret ret godt, så mon ikke, at den ender med at blive et af de rigtige gode septemberkøb. Jeg tror det!

Håber ellers, at I har en god tirsdag i sigte? Jeg er startet morgenen med en løbetur, og om lidt kommer der en vvs’er forbi, for at give tilbud på at få lavet nyt toilet, som jeg skrev om i mit indlæg om september planer. Glæder mig sådan, til projektet falder på plads, og vi kan komme igang. Efter arbejde skal jeg ses med mine veninder Maj og Christina til tirsdagsmiddag. Og vin. Og således føler jeg mig ret overbevist om, at denne tirsdag bliver af den vældig rare slags.

Håber, det samme kommer til at gælde for jeres!

 

3 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK