OOTD: WORK ATTIRE WITH A TWIST

p8250077p8250125p8250139p8250143INDEHOLDER REKLAMELINKS: II SKJORTE NOTICE (gammel, men lignende HER) II NEDERDEL STORM & MARIE II STRØMPER SELECTED II SNEAKERS ASICS II TASKE ZARA (gammel, men lignende HER)

Glædelig lørdag, venner. Har I en dag med gode planer i sigte? Jeg er stået op til en lørdag helt og aldeles uden planer. Og det passer mig glimrende. Vi har derfor lagt ud med et sent morgenbord, og sidder nu med weekendens aviser, Mads & Monopolet på radioen, og jeg hygger lidt med bloggen. Yndlings weekendtradition.

Det eneste jeg reelt set skal nå i dag, er at få pakket og gjort klar til loppemarked i Gentofte i morgen, hvor jeg har en stand med mine veninder Kristina og Nicoline. Jeg har aldrig været på det loppemarked før, så er lidt spændt på, hvordan salget kommer til at gå. Kryds lige fingre for, at der kommer lidt penge i kassen, som kan gå til nye efterårskøb. Apropos indlægget igår om min garderobetræt, er min ønskeseddel nemlig lang, men ovenpå sommerferie og en september der byder på en del fødselsdagsfejringer og gaveindkøb, er tøjbudgettet skrumpet lidt ind. 

Derfor blev jeg også glad da jeg igår genfandt en løs, hvid skjorte på tøjstativet. Den har ikke været i brug i flere år, men igår kom den på sammen med min stribede nederdel fra Storm & Marie, som altså har vist sig at være et af sommerens aller bedste køb. Outfittet blev ret klassisk og oplagt til en dag på kontoret. For ikke at se alt for sekretæragtig ud gav jeg outfittet et twist ved at sætte det sammen med mine grønne sneakers fra Asics og glimmerstrømper. Jeg synes selv, at det endte med at spille ret godt sammen, så det bliver helt sikkert en kombination der kommer på igen.

FREDAGSFRISTELSER # 11

ternet-blazerINDEHOLDER REKLAMELINKS: II 1 TERNET BLAZER MANGO II 2 STRIPET BLUSE MADS NØRGAARD II 3 SLINGBACKS ARKET  II 4 STRIK WEEKDAY II 5 TERNET NEDERDEL MANGO II 6 KURVETASKE CHÊNE II 7 LOVE T-SHIRT LOVECHILD 1979 II 8 LEOPARD SNEAKERS CUSTOMMADE II

Ahhh, weekend! Det føles lidt forkælet, at have glædet sig til weekend ovenpå en kun tre dage lang arbejdsuge, men ikke desto mindre har jeg altså set frem til, at det skulle blive fredag eftermiddag og jeg kunne kalde weekenden for åben. Og det er heldigvis en rimelig stille og rolig weekend, jeg har foran mig. Om lidt kommer min veninde Charlotte over, og vi har planer om at gå med den nemme løsning og bestille takeaway, måske sammen med et godt glas vin eller en Lillet Vive, som er blevet en ny favoritdrink herhjemme, og så ellers bare hygge med tøsefilm, og hjemmeskønhedssalon med fodbad og neglelak. Og jeg kunne ikke forestille mig en bedre fredag aften.

Inden jeg når dertil, vil jeg dog lige nå at dele denne uges fredagsfristelser, som endnu engang bærer præg af, at efteråret nærmer sig med (lidt for) hastige skridt. Denne uge drømmer jeg især om tern, leopard og bløde strik, og jeg tæller allerede dagene til lønnen tikker ind, fordi jeg lige nu er gået lidt træt i halvdelen af min garderobe. Sådan får jeg det typisk ved overgangen mellem sæsoner, hvor jeg altid har følelsen af, at det hele rammer lidt skævt. Er jeg den eneste, der har det sådan? Heldigvis ved jeg godt, at det ofte handler om at mane lidt til besindighed, fordi min garderobe trods alt er så tilpas basis, at mange af delene kan friskes op ved blot at blive kombineret med noget nyt, og måske lidt mere trendbaseret. Som fx tern, som vist ikke er til at komme udenom denne sæson. Derfor overvejer jeg gevaldigt om jeg skal slå til på det den ternede blazer og ternede nederdel, begge fra Mango, som sagtens kunne fungere på tværs af de fleste ting i min garderobe. En anden smutvej til at friske garderoben op og gøre den klar til en ny sæson er med nye sko. Og jeg trænger! Sko er altid noget af det, jeg har sværest ved at finde, og jeg ender altid med at slide mine sko helt ned, hvilket selvfølgelig er et fint udgangspunkt. Det bliver dog også hurtigt lidt kedeligt altid at have de samme, godt brugte – og ofte sorte – sko på, som det er tilfældet her, så jeg lurer lige nu lidt på både de grønne slingbacks fra H&M’s nye søsterbrand Arket og de leopardprintede sneakers fra Custommade. Seje og pæne efterårssko begge to. 

Kurvetasken er måske nok en lidt mere sommerlig tilføjelse til garderoben, men jeg drømmer altså stadig om at erhverve mig en og har efterhånden brugt flere timer i jagten på den perfekte. Havde håbet at falde over en på Sardinien, men det var åbenbart ikke i høj kurs dernede, så jagten er fortsat herhjemme. Forleden faldt jeg over denne fra Chêne, og den er altså fin! Og så tænker jeg i øvrigt, at den stadig vil være fin sammen med efterårets mere nedtonende farver som mørkegrøn, sennepsgul og rød. 

OOTD: SARDINIA BLUES

Processed with VSCO with f2 preset

img_3710

img_9901KAN INDEHOLDE REKLAMELINKS: II TERNET KJOLE H&M II SANDALER H&M II SOLBRILLER CELINE II TASKE PROENZA SCHOULER II

Vi er tilbage på Vesterbro igen, og en ny arbejdsdag kalder lige om et øjeblik. Fra en yderlighed til en anden med andre ord, og med tanke på, at jeg for blot 24 timer siden vågnede op til vejrudsigt der meldte om 34 grader og så småt var klar til at hoppe i bikinien, føles det lidt fladt at vågne op til en grå dag, velvidende at sommerferien definitivt er slut for i år. Jeg er vist ramt af den gode klassiske ferieblues, og selvom jeg for det meste prøver at gøre mig umage med at kaste lidt tryllestøv over hverdagen, og selvom weekenden kun er tre dage forude, så ville jeg altså lige nu ønske, at jeg var tilbage i varmen. Tilbage blandt de pastelfarvede italienske huse, tilbage til solskin på næsen og de solkyssede skuldre, tibage til den korte afstand til strand, vand og gelato. 

86 dage til næste ferie ….. nedtælling, sæt igang!

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Jeg er så småt på vej hjem fra ferieland, og vi sidder lige nu i Berlin og venter på vores fly videre, og jeg kan ikke komme på et bedre tidsfordriv end at tjekke ind på bloggen her og dele nogle af mine favoritglimt fra den forgangne ferieuge. Ferien har nemlig været alt det, vi håbede på, og mit fotoalbum er fyldt godt op med rare billeder og minder om en uge, der har budt på masser af afslapning, lækker mad, mindst en gelato om dagen, godt vejr og de smukkeste strande. Især sidstnævnte er næsten årsag nok til at sætte Sardinien på sin rejse-bucket list, hvis øen ikke i forvejen står der. Aldrig før har jeg set så klart vand og næsten øde sandstrande med det fineste, bløde sand. Igår brugte vi hele dagen på en båd, hvor vi sejlede omkring den øgruppe, som omgiver Sardinien og jeg var fuldstændig betaget af, hvor smukt vand kan være. Den tur var nok feriens højdepunkt, og helt klart et must, hvis man tager til Sardinien.

img_3373II Den bedste mand, ven og rejsemakker. Med ham i ryggen føles det som, alting kan lade sig gøre II

img_3404II Vi ankom til Sardinien sidst på eftermiddagen sidste tirsdag, lige i tide til et aftendyp og de magiske aftenfarver og udsigten her fra hotellets restauranten. Hver aften håbede jeg at få et glimt af samme aftenhimmel, men den nåede aldrig helt op ved siden af, og var derfor lidt beæret over at vi var der lige dén aften, hvor himmel tog sådan imod os II

0aa1ec5d-0fb0-4cd5-a1d1-abf1b79070c4II Åh manner, vi har levet godt den sidste uge. Det italienske køkken er min absolutte favorit og jeg kan slet ikke forestille mig nogensinde for alvor at blive træt af sprøde pizze, cremet spaghetti og italiensk øl og vin. Nuvel, lige nu glæder jeg mig lidt til at komme hjem til en lidt mere grøn kost … men lur mig, om ikke jeg igen om et par dage drømmer om at sætte tænderne i sagerne fra billedet her II

87455f5b-a6eb-4948-9cee-8d65da4393baII Farverne, vandet, den italienske livsnydelse – det hele er fanget i billedet her. August er italiernes feriehøjsæson og vi oplevede næsten ingen turister andre end italierne selv, og det har altså været lidt rart at være på ferie med de lokale fremfor en masse skandinavere II

c6996995-30a4-4ac2-bb2a-c554cdfd3c92II Min nye koboltblå bikini fra asos, solcreme, en nervepirrende krimi, solbriller og et strandnet. De eneste nødvendigheder til en dag i solen II

img_3494II Vi havde lejet bil på ferien, og selvom størstedelen af tiden blev brugt i kort afstand til vandet, så kom vi heldigvis også lidt rundt omkring på øen. En af dagene kom vi tilfældigt igennem en lille bjergby, Dorgali, hvor der fra alle tagene hang de her flagranker. Så fint, og det mindede mig om, hvor meget pænt der kan vente, hvis vi man husker at kigge op – noget mange af os nok ellers ikke er så gode til, fordi vi enten er fortravlede med at komme frem til, hvor vi end skal hen, eller går med hovedet begravet i vores smartphones II

img_3621II Udsigten fra sejlturen igår. Tror jeg vil lade billedet tale for sig selv … II

5ac22d7b-1f85-4f46-99f7-6d53a91c0edaII Et glad søndagsbarn ved poolen på feriens sidste hotel. Kirsebær badedragten fra asos har også været et stort hit på ferien, og jeg er helt ærgerlig over, at sæsonen for badetøj herhjemme måske allerede er forbi … lad os lige håbe på en lun sensommer, og ellers bliver den helt sikkert pakket med i kufferten til næste ferieeventyr venter II

BOLIGUPDATE: NY LAMPE I SOVEVÆRELSET

housedoctor-swing-lamp

Efter to år uden natlampe er vi endelig lykkedes med at finde en, vi begge syntes om. Valget faldt på House Doctor’s Swing lampe og i sidste weekend fik vi den så sat op, og jeg tænkte, at jeg lige ville vise jer resultatet. 

Synes den lidt industrielle lampe går ret godt til den rå murstensvæg, og så er det vildt smart, at den kan svinges, fordi både Mads og jeg dermed har glæde af den på hver vores side af sengen. 

En natlampe var faktisk det sidste, vi sådan rigtig manglede i vores soveværelse, så nu kan der sættes tjek ved det rum, og vi kan istedet koncentrere os om nogle af de andre projekter, jeg altid har på tegnebrættet.