FAVORITTER PÅ INSTAGRAM # 1

GARDEROBEREGNSKAB: JULI SHOPPING

veromoda-slaaomkjole-prikketII 1 KJOLE VERO MODA II 2 BLUSE H&M II 3 PERLE ARMBÅND ANNI LU II 4 KJOLE H&M II 5 SANDALER &OTHER STORIES II 6 KJOLE VERO MODA II 7 NEDERDEL STORM & MARIE II

Ny måned = nyt garderoberegnskab. En af mine – og også jeres – favoritkategorier herinde, og jeg glæder mig altså altid lidt til at gøre status over den seneste måneds shopping. Det er altså en ret sund øvelse. Især når man i slutningen af en måned ikke helt kan huske, hvad de der 129kr i H&M i starten af måneden er blevet brugt på. Er jeg den eneste, der kan have det sådan? Eller skal jeg tage det som et tegn på, at min shopping måske er lidt til den løsslupne side? Ahem.

I juli er det blevet til 7 nye tilføjelser til garderoben. 3 er købt på udsalg. 6 ting har kostet under 300 kroner. Og alle købene er gjort highstreet. Samlet har jeg shoppet for 1911 kroner. Og det er jeg faktisk ganske fint tilfreds med. Ikke mindst fordi det er omtrent 1000 kroner mindre end jeg shoppede for i rekordmåneden juni. Med undtagelse af den blå tylkjole fra H&M, som jeg endnu ikke har fået i brug, så er alle de øvrige køb blevet nye garderobefavoritter, som er på adskillige gange om ugen. Hvis vi skal snakke favoritter, så løber de famøse – og totalt udsolgte – slå-om-kjoler fra Vero Moda af med titlen. Tror aldrig jeg har haft sommerkjoler, jeg har brugt så flittigt, og jeg overvejer kraftigt, om jeg skal sætte jagten ind på den grønne udgave af kjolen, når den efter sigende lander i butikkerne i slut august. Pæn er den i hvert fald!

Derudover har jeg ikke de store køb i kikkerten. Min kollega nævnte igår, at hun har shoppeshop i august, og jeg overvejede lidt at hoppe med på udfordringen, fordi august alligevel er sådan en måned, hvor det er lidt for varmt til at købe efterårstøj og hvor man alligevel er for langt inde i sommeren til at fortsætte med at købe nyt til sommergarderoben. Derudover har jeg fødselsdag i midten af september, og det ville klæde mig også at have lidt ønsker gemt til der. Nu må vi se. 

Er der nogle af jer derude, der er blevet inspireret til at lave jeres eget shopperegnskab?

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FAVORITTER PÅ INSTAGRAM # 1