FREDAGSFRISTELSER # 6

OOTD: DEN PERFEKTE SOMMMERKJOLE

p7130088 p7130096 p7130134INDEHOLDER REKLAMELINKS: II T-SHIRT GANNI (udsolgt, lignende HER) II KJOLE H&M (udsolgt, lignende HER) II SANDALER &OTHER STORIES II TASKE H&M II

Vi nyder stadig feriedagene på Bornholm, som spenderes i et sløvt tempo. Sove længe har vi endnu ikke rigtig formået at gøre – kombinationen af dobbeltluftmadras og havets højlydte brusen blot 50 meter fra vores telt sørger for, at vi vågner ret tidligt om morgenen. Til gengæld kommer vi op til at nyde solen, mens den stadig hænger lavt over havet, og vi har tid til et koldt – og hurtigt – dyp i havet inden resten af familien vågner, og vi kaster os over morgenbordet. 

Det har virkelig været rart og tiltrængt at komme lidt ned i gear og miste tidsfornemmelsen. Vi har stadig næsten to hele dage tilbage på Bornholm, og jeg har planer om at få mest muligt ud af dem – fra svævebanen over Opalsøen, frokost på Nordlandet og is på Kalas til de sidste rugbrødsmadder med frisklavede fiskefrikadeller og måske en sidste røget makrel, som altså bare smager bedre her på øen. 

Min gingham ternede kjole er den perfekte sommerkompagnon, og jeg har vidst slet ikke fået vist jer den i aktion, selvom den var på bloggen for nogle uger siden i mit shopperegnskab over juni, og siden da har været flittigt i brug. Hvis vejret tillader det, så med bare skuldre, men også gerne i kombination med t-shirt under, som på billederne her. Jeg var heldig at finde en af de sidste kjoler tilbage online, og den ser desværre ud til at være totalt udsolgt nu, men det er lykkedes mig at finde denne her, som minder ret meget om, hvis nu der er andre, der er på sommerkjolejagt. 

Nåh, nu tror jeg, at jeg vil trille ud af vores lille telt-oase og vi vil cykle ind til Gudhjem og hente morgenbrød. På ferien på man nemlig gerne få brød hver morgen. Og en thebirkes. Og sådan er det!

2 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FREDAGSFRISTELSER # 6