FREDAGSFRISTELSER # 2

UDSALGSFUND OG EN LØRDAG UDEN PLANER

p6240034 p6240036 p6240043p6240030KAN INDEHOLDE REKAMELINKS: II JAKKE VERO MODA II KJOLE GANNI II BUKSER ZARA (gamle) II SNEAKERS ASICS II TASKE PROENZA SCHOULER II 

Glædelig lørdag! Weekendfreden har i den grad indfundet sig herhjemme, efter at både Mads og jeg har haft en helt dag uden planer. Så rart. Og virkelig tiltrængt ovenpå den seneste måned, der både har budt på bryllup, Northside, og adskillige fødselsdage.

Vi har sovet længe, efter at vi begge kom lidt sent hjem fra Sankt Hans fejring igår, givet os god til at hygge med weekendaviser og morgenmad, været på kjolejagt efter den blogger-hypede slå-om-kjole fra Vero Moda – som det desværre ikke lykkedes mig at finde, købt Scrabble, som jeg glæder mig til at kaste mig over, været forbi det italienske supermarked Mercato, for at købe lidt lækkerier ind til frokost, et besøg på Nicecream, og nu “ser Mads fodbold” (i virkeligheden tror jeg, at han er faldet i søvn”, og jeg sniger mig til lidt tid med bloggen. Nu jeg gik forgæves efter kjolen, kom der istedet en parka-jakke med hjem, og jeg kunne heldigvis lige lokke Mads til at skyde et par billeder af den. 

Jeg har længe manglet noget mere sommervenligt overtøj, da det eneste jeg pt har i rotation er en armygrøn parka og en læderjakke, som det næsten er for varmt til på de lune dage. Den sorte parka hang til 100kr i Vero Moda, og jeg tænkte, at den var en ret fin og anvendelig tilføjelse til garderoben, så den krævede ikke den store betænkningstid.  

Den kom på med det samme, og synes faktisk den går ret godt til mit lørdagsoutfit som derudover bestod af min blomstrede kjole fra Ganni (som er på udsalg lige nu hos Boozt), og mine nye sneakers fra Asics, som jeg slog til på efter sidste uges omgang fredagsfristelser. Et casual outfit der passer perfekt til en lørdag uden planer. 

Nu vil jeg smutte ned og se, hvordan det står til med fodboldkampen, og så vil jeg håbe, at jeg kan lokke Mads til et spil Scrabble, inden middagen kalder. 

Håber I får en herlig lørdag aften hvad end den bliver brugte på kulørte drinks eller sæsonfinale af Skam!

p6240064

4 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

FREDAGSFRISTELSER # 2