Det har jeg på

SUNKISSED SUNDAY

18. juni 2017

p6180030p6180066 p6180031KAN INDEHOLDE REKLAMELINKS: II TOP H&M (gammel) II NEDERDEL ZARA II SANDALER ZARA II HALSKÆDE TRINE TUXEN II 

Jeg har simpelthen haft noget, der minder om verdens bedste søndag, fyldt med gode planer i rare menneskers selskab. Dagen startede sent for mit vedkommende, da det lykkedes mig at sove helt til 9.30. Således næsten helt udhvilet ovenpå den 3o års fødselsdag, jeg var til igår, satte jeg kurs mod dagens første fødselsdag; fødselsdagsbrunch for min veninde Monica, som diskede op med det lækreste morgenbord og sommerstemning i deres gårdhave. Perfekt start på dagen, og med maven fuld af vafler og dulce de leche kunne jeg tage afsted mod dagens næste aftale: fødselsdagsfejring af min veninde Pernille. Pernille havde sørget for perfekte fødselsdagsboller med tandsmør, overdådigt kagebord og solskinshygge i deres gård, og sådan et traktement kan man altså altid finde plads til, selvom morgenen er startet med vafler. 

Hjemme fra dagens fødselsdag satte jeg Mads i stævne til et par hyggelige solskinstimer og spritz på Lituaens Plads, toppet af med burgere fra Tommi’s, og jeg har således formået at spise mig igennem det meste af dagen, hvilket slet ikke er nogen dum måde, at spendere weekendens sidste dag på.

Inden vi smuttede ud af døren, lokkede jeg lige Mads til at skyde et par hurtige billeder af dagens outfit, som jeg føler mig ret sommerfin i. En gammel flæsetop fra H&M kombineret med min ternede nederdel fra Zara (note to self: kort slå-om-nederdel er virkelig upraktisk på en cykeltur i blæst, hah!) og mine blomstrede sandaler, som også er fra Zara. Highstreet on point!

Håber I har haft en lige så rar solskinssøndag, som jeg har!

    Kommenter