SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

SUMMER LOVING HAPPENED SO FAST

img_8829img_8888img_8860img_8855II OTHER STORIES T-SHIRT II H&M NEDERDEL II H&M TASKE II H&M ESPADRILLOS II

Hej venner, glædelig tirsdag. På sådan en uge, hvor torsdagen byder på en fridag, og hvor mange nok også holder fri fredag, mister man lidt tidsfornemmelsen. Tænk sig at det på en måde er lille-fredag i dag. Det er nu ikke så dum en tanke. Jeg bruger min tirsdag i et forsøg på at komme min forkølelse helt til livs. Jeg er derfor blevet blevet hjemme fra arbejde i dag for ikke at sidde og nyse og snøfte udover min kolleger, og udover at komme igennem bunken af vasketøj, er hjemmdagen blevet brugt i selskab med Puk Damsgårds ‘Ser du månen, Daniel‘, som jeg endelig har fået fingrene i. Har I læst den? Jeg er fuldstændig opslugt, og har helt ondt i maven over alle de rædsler, Daniel er gået igennem, og hvor ond vores verden kan være. Forfærdelig men også meget indsigtsfuld læsning, som jeg kun kan anbefale.

Nåh, men jeg ville egentlig bruge indlægget her til at vise jer mit outfit fra i søndags, hvor jeg var klædt i yndlings highstreet fra top til tå. Den printede, asymmetriske nederdel fra H&M, er jeg stadig vanvittigt glad for det lykkedes mig at få fat i for et par år tilbage, og hvert år glæder jeg mig til, at det bliver værd til at bruge den med bare ben. I søndags brugte jeg den helt sikkert sammen med grå basis t-shirt fra &Other Stories (jeg kan ikke finde præcis denne vask længere, men denne her ser ud til at minde om), espadrillos og taske fra H&M. Sidstnævnte har jeg høstet virkelig mange komplimenter for, og der er ingen der tror mig, når jeg siger den er fra H&M. Den bliver da også brugt flittigt for tiden, som et kært alternativ til mine Proenza Schouler tasker, så de 249kr, som den kostede, har indtil videre været givet godt ud.

4 comments

  • Kirstine

    Jeg er så vild med det her outfit! Det hele passer virkelig godt sammen, og den taske er simpelthen så fin 🌸 Jeg har virkelig fulgt med herinde i mange år, og jeg bliver lige inspireret hver gang jeg kigger forbi 😍
    Og så til en anden ting. Jeg har lige skrevet eksamensopgave om HPV-vaccinen, og jeg så i den forbindelse helt tilfældigt den film, hvor du fortæller om din historie omkring celleforandringer. Jeg synes virkelig det er sejt, at du medvirker i Stop HPV og livmoderhalskræft kampagnen! Det er et helt vildt vigtigt budskab, selvom jeg kan forestille mig, at det også må være svært at dele en personlig historie med en masse andre mennesker. Håber du får en skøn onsdag – jeg vil bruge formiddagen på at catche op på dine seneste indlæg 😉 Kh Kirstine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Kirstine, tusind tak for verdens bedste kommentar. Du aner ikke, hvor glad den gjorde mig <3 Så dejligt at høre, du er en af de gamle, trofaste læsere. Det er så dejligt, når I giver jer til kende derude i kommentarfeltet – så bliver online fællesskabet her ligesom lidt mere personligt.
      Lyder som en spændende eksamensopgave. Der er så mange relevante problemstillinger at tage fat på omkring vaccinen – og formidlingen af den. Jeg er blot glad for, hvis min historie kan bruges til at skabe en mere nuanceret debat, hvor fokus ikke kun er på de ganske få, der har fået nogle triste diagnoser efter vaccinen.
      Tak igen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej den taske er alt for fin! Kan godt forstå at folk ikke tror på at den er fra H&M 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Nej vel? Engang imellem kan man altså virkelig være heldig med sine highstreet fund 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK