HERE COMES THE SUN: RABAT PÅ SOLBRILLER FRA CELINE, MIU MIU, PRADA OG TOM FORD

MIN FØRSTE RØDE GARDEROBEINVESTERING

p5120095 p5120138 p5120140 p5120164II ZARA JAKKE (LINK HER) II &OTHER STORIES T-SHIRT (LINK HER) II TOPSHOP JEANS II ADIDAS ULTRA BOOST SNEAKERS (LINK HER) II H&M TASKE II

Hej venner, glædelig onsdag. Med kun to dage igen til weekenden og en vejrudsigt der i de kommende dage lover – i hvert fald i København – fuld sol og 19 grader, er det svært ikke at være i et højt humør … også selvom jeg lige om lidt skal ind og fortsætte med at banke cement og mørtel ned i vores soveværelse, så vi forhåbentlig snart kan blive helt færdige med vores kommende murstensvæg.

Inden da vil jeg dog lige nå at vise disse outfitbilleder, og særligt min nye koralrøde frynsejakke fra Zara, som jeg slog til på i sidste uge. Det er min første røde garderobeinvestering; en farve jeg, ligesom med den lyserøde, aldrig havde troet jeg ville komme til at iføre mig. Efter at jeg med købet af den lyserøde skjorte fra Baum und Pherdgarten er kommet mig lidt ovenpå min lyserøde farveforskrækkelse, er det som om, jeg har fået mere mod på oftere at lade min grå, sorte og navy garderobe vige til fordel for farver. For de gør altså noget helt andet ved humøret end den mørke garderobe gør, og særligt her hvor solen oftere er begyndt at titte frem. 

I weekenden brugte jeg jakken helt casual sammen med en simpel grå t-shirt, mine mom jeans, et par sneakers og en ny yderst budgetvenlig taske, jeg slog til på i H&M for et par uger siden. Et tilpas nedtonet outfit til, at jakken kan få lov at tone frem. For selvom jeg synes det ser vildt sejt – og mega inspirerende -ud, når farveglade damer som Cathrine, mixer kulørte farver og print fra top til tå, så er det level stadig nok for avanceret til, at jeg rigtig vil føle mig tilpas i det. Så indtil da nøjes jeg med at føje små farvepletter til. Men det fungerer da også meget godt, synes I ikke?

15 comments

  • Gitte

    Hej hvis du vil sælge din fine zara jakke vil jeg gerne give 500 kr for den

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Hej Gitte, åh sikke en skam – jakken er faktisk allerede solgt videre, da jeg ikke fik den brugt nok. Der har tidligere været en del til salg på Trendsales, så måske du kan være heldig der 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hej, Vil du sælge den røde jakke?Simone

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Hej Simone, jeg kunne godt være interesseret i at sælge. Hvad tænker du af pris? Kh.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Hej, hvilken str var det det var? Gider du ikke skrive på 30223734 så kan vi lige aftale 🙏🏻🌸

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Magdaline Isadora Pedersen

    Åh hvis du skulle have lyst til at sælge den nu, så craver jeg for sindssygt over den 😍😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Eeeej Pernille, jeg har fuldstændig misset din kommentar. Dét beklager jeg! Foreløbig er jakken ikke på vej nogle steder, men jeg lover at sige til, hvis jeg nu alligevel skulle blive træt af den 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Albertr

    Sælger du denne mega flotte jakke??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Hej Alberte, umiddelbart havde jeg ikke lige tænkt at sælge den – synes nemlig også stadig selv, at den er forfærdelig fin. Men jeg lover at have dig i tankerne, hvis jeg skulle ændre mening 🙂
      Kh.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hvilken størrelse har du købt jakken i :)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Hej Sara, jeg har jakken i en str S, som også er min normale størrelse. Da jeg købte den, svævede jeg lidt mellem en str XS og S, men da jeg gerne ville have plads til at have en lidt tykkere trøje under, for også at kunne bruge jakken til efteråret, så gik jeg med min normale størrelsen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla T

    Jo, det fungerer aldeles glimrende! Du ser knaldgodt ud, Line 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Den klæder dig godt!!! Og hvor var det dejligt at se dig igår!!! Nu må vi snart få stablet en vino/kaffe date på benene 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Ja vi må så søde Ida. Jeg skal lige på den anden side af et par travle uger her start juni, og derefter synes jeg afgjort vi skal få en dag i kalenderen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

HERE COMES THE SUN: RABAT PÅ SOLBRILLER FRA CELINE, MIU MIU, PRADA OG TOM FORD