UDSALG: 25% RABAT PÅ ALT HOS MOODINGS.COM

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

En ny uge er i fuld gang, og på sådan en mandag, som starter med bragende solskin, er det svært ikke at iføre sig sit gode humør, selvom weekenden som altid føltes lidt for kort. Men det er vel sådan det er? At tiden altid går alt for hurtigt, når man har det sjovt. Min seneste uge og især weekenden har i hvert fald været noget så rar, og jeg føler, at jeg har fået det bedste ud af den, selvom dagene er fløjet afsted. Derfor gør det heller ikke så meget, at hverdagen er igang igen. For den er jeg nemlig også stor fan af. Og efter at have løbet stærkt på arbejdet, det seneste lange stykke tid, går jeg nu nogle lidt mere rolige uger i møder, hvilket giver lidt mere overskud til at få endnu mere ud af hverdagen; til rare aftaler med veninder, spontane kæresteaftener med Mads og tid til bloggen, som jeg lige for tiden har super mange ideer til. Utroligt hvad forår og solskin gør ved humøret og energiniveauet ikke?

fullsizerenderII Igår proklamerede jeg på instagram (@merimeri.dk) at Nicecream sæsonen endelig er åben. Og det er altså lidt af et forårshøjdepunkt, for hold nu fast deres bowls er lækre. Her er det en acai bowl fyldt med alverdens lækkerier – og syndigt gode nøddebrud. Sådan en ville jeg ikke have spor imod at kunne indtage dagligt II

img_1766II Sidste uges lyserøde fristelse, som også ledte til en diskussion om, hvorvidt rødhårede kan bære lyserød. Skjorten, som er denne her fra Baum und Pherdgarten, endte med at blive klikket hjem, og jeg går og venter spændt på, hvornår jeg kan hente den i pakkeshoppen II

img_1786II Yndlings wienerbrødet over dem alle: en chokolade cremebolle. Jeg begriber ikke, hvorfor Lagkagehuset stadig ikke er røget med på den vogn. Hvem kan ikke lide sådan en sag?! II 

img_1789II Lutter smil da vi i lørdags gjorde pitstop i “Mega pølsen” (kan stadig ikke lade være med at fnise over det navn), efter en tur i byggemarked og planteland, for at komme videre med indretningen af min lillebrors nye lejlighed. Seriøst ikke, tror aldrig jeg har været så begejstret over en ristet hotdog med det hele. Synes det er lidt ufortjent, at pølsevognen er blevet så udskældt, for sådan en bid af Danmark er altså ikke helt værst II

img_1811II En ny morgenmadsfavorit: smoothie bowl med jordbær, banan, kokos og hjemmelavet granola <3 II 

img_1821II Vores IKEA palme er efterhånden vokset lidt udover det hele, men i weekenden var jeg heldig at finde denne kurv fra Søstrene Grene, som hjælper til at holde lidt samling på grenene II

img_1822II Farverig TV-dinner <3 T-shirten er i øvrigt ny og det er denne fra GANNI. Så sej! II

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UDSALG: 25% RABAT PÅ ALT HOS MOODINGS.COM