SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

BLOMSTERKJOLE, TIDSMANGEL OG HVERDAGSLIV

p4230031 p4230037 p4230069 p4230055II SAMSØE SAMSØE LÆDERJAKKE (LINK HER) II GANNI KJOLE (LINK HER) II OTHER STORIES STØVLER (LINK HER) II PROENZA SCHOULER PS1 TASKE (LINK HER) II

Selvom jeg var lige ved at blæse væk da billederne af mit outfit her blev taget, så skal I ikke snydes for resultatet. Jeg har nemlig glædet mig til at tage min nye blomsterkjole fra Ganni i brug, og ikke mindst vise den til jer. For se lige hvor fin den er. Både detaljerne med flæseærmer- og skørt og det pæne blomsterprint. Kjolen i sig selv er jo ret feminin, og for at tone det lidt ned valgte jeg i dag at bruge den med mine spidse ruskindsstøvler fra &Other Stories og læderjakke – og jeg følte mig vældig godt tilpas. Sådan en kjole som ser fin ud, uanset hvad du parrer den med, og som kan redde dig fra enhver tøjkrise hvad end det er en mandag morgen eller en lørdag aften. Og sådan en kjole er det altså ikke helt tosset at have i garderoben.

Jeg føler, jeg gentager mig selv lidt, når jeg skriver, at dagene flyver afsted for tiden. Men det gør de virkelig. Og jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er 1. maj lige om lidt. En længere periode med travlt på arbejdet kombineret med en del aftaler, gøremål og deadlines på andre projekter, når jeg endelig har fri, gør, at tiden flyder lidt ud og det kan af og til være svært at skille dagene fra hinanden. Det går selvfølgelig også lidt ud over overskuddet derhjemme – og i sidste ende Mads og jeg. Derfor har vi lovet hinanden, at vi hver dag, hvis vi er hjemme til det, går en tur rundt i området, hvor vi får tid lige at nulstille tiden et øjeblik, trække vejret helt ned i maven, holde i hånd, bare være til og få snakket om stort og småt. Det er sådan en fin måde lige at komme hinanden ved på på de travle dage, og inden vi, som det er lige for tiden, vender tilbage til hver vores computerskærm og arbejdet. 

Billederne her blev taget på sådan en gåtur – man kan jo ligeså godt slå to fluer med et smæk, lykkedes det mig at overbevise Mads om, haha. Og med dagens blogindlæg klaret er næste projekt på to-do’en at få læst endelig korrektur på min venindes hovedopgave, inden dynen og en nat i drømmeland kalder. 7 timer på langs, hvor batterierne bliver ladt op, klar til en ny dag kalder og vi gør det hele forfra igen. Hverdagsliv i al dets pom og pragt. 

2 comments

  • Betina

    Så røg du også i fælden 😉 den er så fin til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Haha ja, jeg kunne simpelthen ikke dy mig. Og er allerede så glad for den, så er glad for jeg gav efter 😉 Tak søde Betina!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK