HVIS JEG KUN MÅTTE KØBE EN TING DETTE EFTERÅR …

GRÅ KASHMIR JOGGERS II GRÅ KASHMIR STRIK II MØRKEBLÅ KASHMIR JOGGERS II MØRKEBLÅ KASHMIR STRIK II

Hvis jeg kun måtte købe én ting til garderoben dette efterår, så er jeg tilbøjelig til at sætte mine penge på dette kashmir hjemmesæt. Det ser jo helt åndssvagt lækkert ud, prisen er overkommelig, især taget i betragtning at det er kashmir, og så vil jeg vove at påstå, at sådan et sæt nærmest er obligatorisk her i barselsboblen. Tænker Nola vil sætte pris på at putte op ad kashmir, tror I ikke også? Barsel eller ej, så vil det være en seriøs opgradering på hyggetøjskontoen, hvis man fremover kan trætte i sådan et sæt her, når man bare ikke orker rigtig tøj. 

Så er spørgsmålet bare om sættet skal erhverves i grå eller mørkeblå … 

HAR BLOGGEN STADIG SIN BERETTIGELSE?

“Har bloggen stadig sin berettigelse?” Det spørgsmål dukker med jævne mellemrum op hos mig. Senest i søndags hvor mine veninder og jeg snakkede om, hvor få af os det faktisk er, der stadig trofast følger blogs. Det er som om Instagram lidt har taget over, og megen inspiration bliver i dag fundet her fremfor på blogs, som trods alt kræver lidt mere, at holde sig opdateret på, hvorimod alt Instagram indhold er samlet ét sted, hvilket de fleste nok synes er dejlig nemt i en hverdag, hvor online fristelserne (og forstyrrelser) er mange. Nuvel, jeg er ikke bedre selv, og det er efterhånden kun en lille håndfuld bloggere, jeg stadig troligt læser med hos, hvorimod jeg bruger stadigt mere tid på Instagram. Både fordi indholdet her bliver rigere og rigere, med formater som Story og IG TV til at dele mere dybdegående indhold end blot ét billede, men også fordi jeg fornemmer, at flere og flere influenter også koncentrerer sig primært om Instagram.

Og hvis det virkelig er tilfældet, og samtidig er en tendens der fortsætter, da får det mig til at vende tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt bloggen stadig har sin berettigelse. Hvad tænker I?

Læser I blogs i samme omfang som tidligere? Og hvad kan en blog tilføre jer som instagram ikke kan? Jeg vil vildt gerne høre fra jer, ikke mindst fordi jeg lige for tiden også tænker rigtig meget over, hvilken type indhold der er det rette at dele herinde. Jeg kan se på mine statistikker, at det især er de mere personlige indlæg, som fx mine mor-bekendelser og min fødselsberetning der virkelig trækker læsertallene op, men hvad de mere inspirationsdrevne indlæg som outfitbilleder og bolig updates, er de overhovedet interessante til bloggen, eller hører de kun hjemme på Instagram? 

MOR-AGTIG I CARDIGAN OG SLACKS

II UNIQLO CARDIGAN II ZARA BUKSER II NEW BALANCE 990 SNEAKERS II COCCINELLE TASKE II ACE&TATE SOLBRILLER II 

Bliver det mere mor-agtigt end cardigan og stofbukser med elastik i taljen? Jeg tror det ikke, men what the heck, den label måtte jo komme til at passe på et eller andet tidspunkt, haha.

Vi er næsten lige kommet hjem fra mødregruppe, hvor Nola pure nægtede at overgive sig til søvnen, den bandit. 2 minutter i barnevognen var til gengæld hvad der skulle til, før hun overgav sig, og hun sover heldigvis stadig. Og ved I hvad? Hun sover nede i gården, apropos mit indlæg med mor-bekendelser igår. Som jeg skrev det indlæg kunne jeg nemlig mærke, at det var et punkt, jeg gerne ville overvinde, fordi jeg tror hun får taget en bedre lur dernede, hvor hun ikke kan høre eller fornemme mig vimse rundt i lejligheden. Og indtil videre føles det godt, ikke mindst fordi jeg har hende placeret så jeg kan se hende fra vores køkkenvindue. Med sovende baby i gården, har jeg således både kunne nå at indtage en sen frokost med to hænder frie, og hvis heldet er med mig, kan jeg også nå både at få skikket dette indlæg afsted samtidig med jeg får drukket min te mens den stadig er varm. May the force be with me! 

Resten af dagen skal egentlig bare gå med at tulle lidt rundt. Mads har fodboldaften med drengene, så Nola og jeg er alene hjemme, og jeg håber, at hun også er i humør til en serieaften på sofaen. Men måske mit onsdagsheld ikke rækker længere end til baby der er ok med at sove middagslur i stillestående barnevogn. Og det er så også i orden. Mit gensyn med Sex & the City går jo heldigvis ingen vegne.

 

 

MOR-BEKENDELSER

Nola bliver to måneder i dag. TO! For de udenforstående lyder det måske ikke af meget, men jeg kan vitterligt ikke forstå, at hun allerede har været hos os i to måneder. Det er skørt. Ikke mindst fordi vores lille bitte baby slet ikke er så lille længere. Hun har taget to kilo på siden fødslen, og vejer nu knap 5 kilo, og hendes 49 cm er vokset til 56. Hun er gået hendes første tøjstørrelse op, og det var en smule vemodigt den anden dag at pakke hendes garderobe i størrelse 50 væk. Generelt er der bare sket så vanvittigt meget med hende og hendes udvikling de seneste uger, og vi har ikke længere en baby, der sover det meste af dagen væk. Nu småsludrer hun med os, og bevares, skælder også en hel del mere ud, når tingene ikke lige går så hurtigt, som hun gerne vil have de skal. Hun søger bevidst øjenkontakt, smiler, så vores hjerter smelter og begynder i det store hele at vise endnu flere glimt af hendes personlighed. Det er det vildeste. Både på godt og ondt. Livet som nybagt babyejer kan man jo nemt male lyserødt, men jeg vil hellere male det i alle de nuancer, sådan en tilværelse kommer i, og i anledning af Nolas to måneders “fødselsdag” starter jeg derfor en føljeton op med en god håndfuld ærlige mor-bekendelser. Værsgo …

  • Er jeg kommet til at kalde Nola for skrubfisse istedet for skrubsisse.
  • Er min rosinbollebegejstring nået et niveau, hvor jeg nærmest ikke kan være ude at trille med vognen uden jeg liiige skal hen forbi BRØD og tankes op.
  • Ser jeg for tiden oftere TV liggende på gulvet end på sofaen om aftenen, fordi Nola efter lang kamp har overgivet sig til at sove på sofaen, og vi ikke vil flytte hende af frygt for hun vågner igen. Whatever works, ikke?
  • Kæmper jeg stadig med at få Nola til at synes vinklen er en god ide. Pt bliver hun stiktosset og søger nærmest konsekvent brystet, når jeg forsøger mig med den. Formentlig fordi hun kan dufte mælk og dermed tror hun skal spise. Igen. #flødebaby
  • Elsker jeg når Nola er vågen, og vil hygge. Men jeg kan virkelig også godt lide, når hun sover.
  • Har jeg stadig ikke helt haft mod på at lade hende sove middagslur i barnevognen i gården. Hvad nu hvis de romaer, der ofte går på skralderov i vores gård ændrer præferencer og snupper Nola istedet? #hønemor
  • Er jeg lidt ærgerlig over, at Nola udelukkende ligner Mads. Bevares, han er flot, men jeg gad altså også godt kunne se lidt af mig selv i min datter … andet end den skæve lilletå, hun har arvet fra mig.
  • Har jeg været ude at cykle for første gang i to måneder. Det føltes skønt. Og virkelig hårdt. Følte mig tung og forpustet efter få minutter og jeg må erkende, at der vist er et stykke vej tilbage til min grundform. Måske mit overforbrug af BRØDs rosinboller heller ikke hjælper på det.

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Hej venner, så er der mandagspost ♥

Har I haft en dejlig weekend? Min har været så ualmindeligt rar, fordi den udover at byde på masser af hygge med mine to favoritter herhjemme, også har budt på både babyshower for en kollega, og den dejligste dag i selskab med mine veninder igår, hvor jeg havde inviteret til fødselsdagsfrokost. Ovenpå den megen selskabelighed i weekenden, trængte vi dog til en mandag uden de store sociale tiltag. Vi startede morgenen med at suse i IKEA, hvor jeg fik fat i det aller sidste STOCKHOLM skab, de havde på lager i Taastrup, og som udgår lige om lidt. Det skal op og stå i vores soveværelse, og jeg glæder mig sådan til at få det samlet og på plads. Først skal dog der lige males, men mere om det projekt en anden dag. Derefter trillede vi en tur på Fisketorvet, hvor jeg kunne klare lidt ærinder, mens Nola sov middagslur. Hun har generelt været i et rigtig puttehumør i dag #mondazed, og får taget sig nogle gode lange lure, hvilket giver mig lidt tid til at indhente lidt skriblerier til bloggen. Og det første indlæg, jeg vil kaste mig over, er en håndfuld små rare glimt fra sidste uge, som var en af de særligt gode. Med fødselsdagsfejring, septembersol og boligprojekter, der gør mig en tand mere forelsket i vores lejlighed.

II Det er som om mit indre a-menneske ikke længere har så travlt med at komme op om morgenen, når denne lille mus gerne vil putte med i dobbeltsengen. Hyggeligste start på dagen, og jeg nyder det virkelig, fordi jeg godt ved, det kun er for en kort bemærkning. Nola bliver allerede to måneder i morgen, og jeg kan slet, slet ikke forstå, hvor tiden er blevet af II

II Sensommerfornøjelser en eftermiddag på Enghave Plads, hvor jeg udnyttede et 2 for 1-tilbud til at lokke Mads med på Nicecream til en af deres bowler. De af jer der bor i København, har I prøvet dem? Ellers må I love mig at gøre det. Jeg vil nærmest kalde det en ordre. De er så åndssvagt lækre, og kan samtidig spises uden at medføre skyggen af dårlig samvittighed over unødvendige kalorier, eftersom de ikke indeholder sukker II

II Jeg er virkelig inspireret på boligfronten for tiden, og tænker det hænger sammen med, at jeg bruger meget mere tid hjemme i lejligheden, end jeg er vant til. Det seneste vi har kastet os over, er at få lavet en flisevæg i vores køkken. Det er som erstatning for vores kalkvæg, som desværre aldrig blev rigtig godt, fordi en eller anden (ja ok, det var mig), ikke lige havde sat sig ind i, at den kalkmaling, jeg havde malet med, ikke kunne tåle fugt. Det var derfor ikke en super smart løsning bag en kogeplade, som der ret ofte står damp og stænk op fra. Lesson learned. Det problem komme vi til livs med en flisevæg, og jeg er vildt spændt på det færdige resultat. Håndværkeren kommer og gør væggen færdig i morgen, og det tegner godt indtil videre II

II Onsdag stod jeg op til det fineste fødselsdagsmorgenbord og morgensang fra Mads og Nola. Eller altså mest Mads, og så lidt samstemmende grynt fra Nola. Han havde gjort sig så umage med at pynte op, alle mine morgenmadsfavoritter og virkelig gode gaver, og jeg følte mig så vanvittigt heldig over at være lige præcis hér, sammen med drømmemand og den lille gryntende kærlighedsklump II

II Ligesom alle andre mødre, synes jeg selvfølgelig også, at vores barn er det dejligste i hele verden. Og gudskelov for det. Men altså, når Nola stikker mig sådan et smil her, kan jeg slet ikke være i mig selv, og jeg tror aldrig at jeg mærket lykke tydeligere end i sådan et øjeblik II

II De små barselsglæder; septembertemperatur der tillader blogarbejde i gården og cheesecake til at få ordene til at glide lidt lettere II

II Mexican feast til min fødselsdagsfrokost igår. Det var et kæmpe hit. Og vi kan leve af mexikanske rester af ugen, for der var alt, alt for meget mad II